Regeringens teknologipagt skal sikre flere ingeniører

UDSPIL: 10.000 flere skal have en naturvidenskabelig eller teknologisk uddannelse inden 2025, lyder målet i ny teknologipagt. 

Erhvervsminister Brian Mikkelsen skal sidde for bordenden af regeringens teknologipagt, som blandt skruer op for optaget på ingeniøruddannelserne. 
Erhvervsminister Brian Mikkelsen skal sidde for bordenden af regeringens teknologipagt, som blandt skruer op for optaget på ingeniøruddannelserne. Foto: Ritzau/ Tariq Mikkel Khan
Toke Gade Crone Kristiansen

Regeringen vil sammen med en lang række aktører tirsdag lancere den teknologipagt, som skal sikre, at landet har de efterspurgte kompetencer inden for de teknologiske og naturvidenskabelige fag, de såkaldte STEM-fag.

Regeringen løfter torsdag sløret for nogle af detaljerne om teknologipagten i en pressemeddelelse.

Ønsker en eksplosion 
Med pagten vil regeringen skrue betragteligt op for optaget på STEM-fagene. Optaget skal øges så meget, at omkring 10.000 flere har en STEM-uddannelse i 2025.

"Vi kan heldigvis se, at optaget på STEM-uddannelserne stiger, men ikke nok. Der er ikke tale om den eksplosion, vi vil have," siger erhvervsminister Brian Mikkelsen til Berlingske.

Målet om 10.000 flere med teknologiske uddannelser når regeringen ved at øge optaget på både de lange videregående videregående uddannelser og på erhvervsuddannelserene med 20 procent.

STEM står for Science, Technology Engineering and Mathematics, en kategori, som omfatter eksempelvis ingeniører, som er en stor mangelvare og i meget høj kurs hos virksomhederne.

Målsætningen for pagten er at pagten i 2020 skal omfatte 250 virksomheder, og at 150.000 personer skal være involveret i aktiviteter, som udspringer af pagten.

Der afsættes 75 millioner til arbejdet med teknologipagten frem til 2021.

Og det, at regeringen nu er klar med en målsætning, glæder formand for ingeniørforeningen Thomas Damkjær Petersen.

"Det er glædeligt at se, at vi er kommet i mål efter et langt sejt træk," siger Thomas Damkjær Petersen.

Formanden for Ingeniørforeningen glæder sig ikke mindst, fordi opfordringen om at lave pagten kom fra netop Ingeniørforeningen sammen med Dansk Industri, ATV og Dansk Metal for cirka halvandet år siden.

Pagt fremfor udspil
Teknologipagten er udtænkt efter hollandsk forbillede, hvor en lignende pagt har fungeret i fire år. Og hollænderne har haft succes med pagten. 

Målet i Holland har været, at aktørerne, som har tilsluttet sig pagten, skulle sikre, at mindst 40 procent af de unge, der vælger videregående uddannelse, tager den inden for teknologi, naturvidenskab eller matematik.

Ingeniøren.dk kunne i maj sidste år berette, at andelen af unge var nået op på 36 procent i Holland.

Og idéen med en pagt frem for et regeringsudspil er at få alle til at løfte en del af byrden for at realisere målet. 

"Essensen er, at fonde, virksomheder og fagforeninger går sammen om at realisere et mål med en minister for bordenden, og så bliver vi målt og vejet på de initiativer, som vi har forpligtet os til," forklarer Thomas Damkjær Petersen.

Eksempelvis vil Ingeniørforeningen blandt andet udbyde et efteruddannelsestilbud til folkeskolelærere med linjefag i natur og teknologi. En indsats til omkring 30 millioner. 

Derudover vil Ingeniørforeningen også stå for en pr-indsats for de teknologiske fag, hvor yngre rollemodeller fortæller om deres fag og hvordan de bruger deres kompetencer til elever i folkeskolen.  

Kan det gå ud over kvaliteten?
For ingeniørernes formand handler udspillet dog ikke kun om ingeniører, men også de faglærte på niveauet under.

"Det er fint, at der kommer fokus på vores medlemsgrundlag, men det handler også om, at der kommer flere i niveauet under, altså dem, der kan noget med robotter, industriteknikere og lignende," siger Thomas Damkjær Petersen.

Spørgsmålet er så, hvor hurtigt pagten kan tænkes at få effekt.

I dag optager man på flere STEM-uddannelser næsten lige så mange, som har søgt ind på uddannelseren på 1. prioritet. 

Ingeniørernes formand afviser, at man skal til at optage mindre egnede kandidater på de tekniske uddannelser for at få flere igennem. 

"Vi vil ikke sænke kvaliteten på uddannelserne. Det er der ikke nogen, der har planer om," siger Thomas Damkjær Petersen.

Den samlede teknologipagt præsenteres på et pressemøde tirsdag. 

Dokumentation

Hvad er en teknologipagt?

Inspirationen kommer fra den hollandske ”Techniekpact” fra 2013.

Her gik regeringen sammen med erhvervsliv og lokale myndigheder om én national pagt med fem regionale ”underpagter”.

Pagten indeholder en række konkrete indsatser, som blandt andet skal få flere til at vælge tekniske og naturvidenskabelige uddannelser og job – og opkvalificere den eksisterende arbejdsstyrke.

I maj 2016 foreslog ATV DI, Dansk Metal og IDA så en dansk teknologipagt.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen oplyste i den anledning, at han sammen med ministrene for uddannelse, undervisning og erhverv ville se nærmere på forslaget.

I maj 2017 fremlagde statsministeren under Folketingets afslutningsdebat en kommende teknologipagt med beskrivelsen:

”[...] hvor erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og det offentlige samarbejder om at skabe de tekniske og digitale kompetencer, som erhvervslivet efterspørger.”

Kilder: Statsministeriet, Berlingske, Region Midtjylland, ATV og Ingeniøren.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Brian Mikkelsen

Adm. direktør, Dansk Erhverv, bestyrelsesformand, Nationalmuseets Museumsråd, bestyrelsesnæstformand, Kraks Fond, bestyrelsesnæstformand, Ove K investfond, formand, Ordrupgaard Advisory board, bestyrelsesmedlem, ATP, bestyrelsesmedlem, Pension Danmark
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1994)

Thomas Damkjær Petersen

Bestyrelsesformand, Engineer The Future, formand, Sirikommissionen 4.0
civilingeniør (DTU 1981)

0:000:00