Landdistrikternes Fællesråd har fået sin første region som medlem.
Region Midtjylland har 1. januar i år besluttet sig for at melde sig ind i organisationen.
Det skriver Landdistrikternes Fællesråd i en pressemeddelelse.
”Regionsrådet har vedtaget en ambitiøs regional udviklingsstrategi, der fokuserer på muligheden for at leve et godt liv i hele regionen. Det gælder både i de større byer og i landdistrikterne, hvor regionen har en række muligheder for at understøtte bæredygtig udvikling. Det ønsker vi at gøre sammen med de mange aktører, der allerede er i gang,” siger formand for Region Midtjyllands Udvalg for Regional Udvikling Jørgen Nørby (V).
Landdistrikternes Fællesråd er en interesseorganisation, der indsamler, deler og kommunikerer viden og erfaringer til gavn for landdistrikter og yderområder.
Hovedopgaven i regionerne er at styre størstedelen af sundhedsvæsenet, men områder som landdistriktsudvikling og uddannelse indgår også i regionernes opgaver. Opgaver og mål, som skal styrkes ved et tættere samarbejde mellem regionen og Landdistrikternes Fællesråd:
”Regionernes opgaveportefølje indeholder mange af de allermest centrale områder i Landdistrikternes Fællesråds arbejde. Samarbejdet omkring dem og vores mange fælles mål bliver styrket og knyttet tættere sammen med regionens medlemskab. Dels hvad angår lige adgang til sundhed, men i særlig grad også den helt overordnede regionale udvikling. Derfor er det en meget stor styrke for vores organisationen at få et regionalt medlem med i arbejdet for at skabe bedre rammevilkår i de danske landdistrikter,” siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard.
Region Midtjylland er Danmarks første og eneste medlem af organisationen. Regionen er Danmarks andenstørste med knap 1,3 millioner indbyggere.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl






















