Region Syddanmark: Lad de unge give svar på frafald

Af Stephanie Lose (V)
Regionsrådsformand i Region Syddanmark

Hvad enten vi er forældre, lærere eller politikere, vil vi gerne have, at vores unge kommer godt på vej. At de får en uddannelse, der kan bane vejen for et meningsfyldt liv, hvor de beskæftiger sig med det, de er gode til, og hvor de har mulighed for at bidrage til vores fælles samfund.

Både af hensyn til de unge, men også fordi vi som samfund har brug for nye unge kræfter til at udvikle vores samfund og være en drivkraft i det fremover. Det er noget, vi tager alvorligt og har fokus på i Region Syddanmark.

I dag gennemfører cirka fire ud af fem unge en ungdomsuddannelse. Et tal, der er langt fra målsætningen om, at 95 procent af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Men hvad sker der med de sidste 20 procent? Hvorfor lykkes det dem ikke at få en ungdomsuddannelse? Det har vi som politikere et stort ansvar for at finde svaret på, så vi kan give en hjælpende hånd til de unge.

Cirka hver fjerde af de unge, der dropper ud af en uddannelse, gør det på grund af mistrivsel. Derfor er der rigtig god grund til at se nærmere på, hvad der skal til, for at de unge trives bedre

Stephanie Lose (V)
Regionsrådsformand i Region Syddanmark

Trivsel er essentielt for de unge
Undersøgelser viser, at mental trivsel er et kodeord, når det drejer sig om unges frafald på ungdomsuddannelserne. Cirka hver fjerde af de unge, der dropper ud af en uddannelse, gør det på grund af mistrivsel. Derfor er der rigtig god grund til at se nærmere på, hvad der skal til, for at de unge trives bedre. Og hvad er mere oplagt end at spørge de unge selv?

Det har vi gjort i Region Syddanmark, hvor vi med initiativet ”Unges bud på bedre trivsel” gennem det seneste halve år har haft særlig opmærksomhed på de unge selv. Godt 500 unge har gjort os klogere på de udfordringer, de oplever på ungdomsuddannelserne i dag, og de har givet os deres bud på, hvad der skal til, for at de trives bedre. Det er sket på 20 workshops og to konferencer, arrangeret af Ungdomsbureauet.

Forventningerne presser på, og tiden rækker ikke
Fra de unge lyder det samstemmende, at den allerstørste belastning er forventningspres og tidspres. De skal klare sig godt i skolen, have høje karakterer, leve op til idealer om det perfekte, se godt ud, have fritidsinteresser og fritidsjob og meget mere. De føler med andre ord, at de skal have ”det perfekte liv”.

Samtidig beskriver de unge en vis præstationsangst, der forstærkes af deres opfattelse af at være i konkurrence med hinanden. Det gælder om at have det højeste gennemsnit, den sødeste kæreste, den flotteste six-pack og den nyeste iPhone.

Men spørger man de unge, hvor presset kommer fra, har de ikke et entydigt svar. Samfundet, deres familie og dem selv, lyder svarene. Til gengæld beskriver de, hvordan forventninger udefra bliver til deres egne forventninger, og at de til tider bliver urealistiske og høje. Så kommer frygten for at skuffe andre og sig selv til at fylde meget. Som én udtrykker det: ”Det største problem ved forventninger er, hvis man fejler, og man så skuffer dem, man holder af som venner og familie”.

De unge efterspørger hjælp til at tale sammen 
De unge giver også udtryk for, at det er et tabubelagt emne at føle sig presset. Mange går med følelsen af ikke at slå til. De ønsker dog ikke at vise ”svaghed” og får derfor ikke talt med hinanden om det.

De unge foreslår, at tabu brydes, ved at uddannelserne sætter de mange udfordringer på dagsordenen. De efterspørger med andre ord hjælp til at få etableret nogle rum og rammer, hvor det er muligt at dele de tanker og følelser, de går med, og hvor de i fællesskab blandt andet kan tale om, hvordan de kan ændre den kultur, der skaber mistrivsel. Det kan for eksempel ske, ved at et synligt elevråd eller nogle engagerede undervisere tager trivslen op som emne i undervisningen.

Samtidig foreslår de unge også mere samarbejde – i klassen, på tværs af klasser, på tværs af årgange og på tværs af skoler. Deri ligger et håb om, at mere samarbejde vil øge forståelsen for hinanden og dermed også mindske den konkurrence, som mange unge oplever som et stort pres.

Lyt til de unge
I Region Syddanmark har vi de seneste tre år haft fokus på de unges trivsel i projekt ”Trivsel og psykisk sundhed på ungdomsuddannelserne”. Vi har blandt andet tilbudt gratis efteruddannelse til undervisere, vejledere og mentorer på ungdomsuddannelserne, hvor de har fået redskaber til at spotte og håndtere mistrivsel. Og jeg er ikke i tvivl om, at der i den gruppe gøres en stor indsats lokalt for at støtte de unge så godt som overhovedet muligt.

Nu har vi så spurgt de unge og fået deres bud på, hvilke veje vi skal gå for at forbedre deres trivsel, og det har vist sig, at der er rigtig meget energi og mange vigtige synspunkter og løsningsforslag at hente her. 

Så jeg kan kun opfordre til, at vi politikere såvel som skoleledere og andre, der har indflydelse på, hvordan hverdagen udfolder sig på ungdomsuddannelserne, lytter til de unge. At vi tager deres mange gode forslag, til hvordan skolens rammer kan blive bedre, alvorligt. At vi arbejder for en åben kultur, der giver de unge plads til at lufte deres bekymringer, og at vi skaber de rammer, der skal til, for at de unge kan mødes og tale om deres udfordringer.

Inddrag de unge i processen
Vi har en stor udfordring, og det er vigtigt, at vi inddrager de unge i, hvordan vi takler den udfordring bedst muligt. 

Hvis både politikere, ledere, undervisere og elever er indstillet på at arbejde for bedre trivsel, så er vi et godt skridt på vej til at få skabt ungdomsuddannelser, hvor de unge føler sig inddraget og har det godt. Og så er sandsynligheden for, at de unge gennemfører deres uddannelse, samtidig meget større. Til glæde for de unge selv, der kommer godt fra start, men også for vores fælles samfund, der har brug for de unge nu og fremover.