Rektor om Undervisningsministeriet: Brug for en faglig opgradering

DEBAT: Undervisningsministeriets embedsværk består efterhånden primært af generalister med Djøf-baggrund, der mangler faglig indsigt. Det medfører en mangelfuld rådgivning af ministeren, skriver gymnasierektor Peter Kuhlman.

Af Peter Kuhlman
Rektor på Frederiksborg Gymnasium og HF

Der var engang et undervisningsministerium, der bestod af et Direktorat for Gymnasieskolerne og HF, et Direktorat for Erhvervsuddannelserne og et Direktorat for folkeskolen.

Hvert direktorat var befolket med embedsmænd, der havde aftjent deres første år af karrieren i det pågældende direktorats skolesystem. Embedsmænd med faglig, pædagogisk og uddannelsespolitisk erfaring og indsigt i uddannelsernes indhold og elevtyper.

Generalister med Djøf-baggrund
Men det er mange år siden. Rigtig mange år siden. Med de årlige besparelser i antallet af årsværk i ministeriet er den ene efter den anden embedsmand med faglig indsigt blevet afskediget. Tilbage er i dag stort set kun generalister med en juridisk, økonomisk eller en anden Djøf-baggrund.

Direktoraterne er for længst nedlagt og erstattet af Styrelsen for it og læring og Styrelsen for uddannelse og kvalitet.

Den manglende viden om uddannelserne indsamles i dag via en række private konsulentfirmaer, som heller ikke ved noget om uddannelsernes indhold og undervisningens tilrettelæggelse. De udsender så en række spørgeskemaer, som suppleres af en lang række obligatoriske indberetninger til ministeriet, som heller ikke giver et sandfærdigt billede af uddannelsernes udvikling.

Mangelfuld rådgivning af ministeren
Det medfører helt naturligt, at den politiske rådgivning af ministeren bliver noget upræcis og mangelfuld. For tiden har det medført, at undervisningsminister Merete Riisager primært er optaget af, at eleverne i folkeskolerne og i ungdomsuddannelserne snyder ved eksamen.

Ministeren bygger blandt andet sin argumentation og sit politiske udspil på endnu en rapport fra analyseinstituttet EPINION. Analysen bygger på et ikke repræsentativt udsnit af prøve- og eksamensansvarlige, tilsynsførende og eksamensvagter samt censorer.

Dette ikke repræsentative udsnit har haft ikke bekræftede mistanker og løse formodninger om omfanget af snyd. En undersøgelse, der på et universitet ville blive afvist som uvidenskabelig.

Men det holder ikke ministeren tilbage med at konkludere, at der bør lukkes for internettet under eksamen. Blot glemmer ministeren, eller hun er blevet mangelfuldt rådgivet af embedsmændene, at alle elevernes noter, pensum og opgaver ligger på nettet. De vil således ikke være i stand til at besvare for eksempel studentereksamensopgaverne, hvis de ikke har adgang til deres godkendte hjælpemidler.

Selv samme ministerium har i de sidste syv år arbejdet med at modernisere og gøre eksamen digital, så den ligner elevernes daglige arbejdssituation.

Ikke eksisterende fagligt grundlag
Men værre er, at uddannelseseksperter og politikere baserer deres rådgivning og beslutninger på et ikke eksisterende fagligt grundlag.

Således udtalte en naturvidenskabelig professor fra Aarhus Universitet på et møde for rektorer, at Danmarks faldende produktivitet og konkurrenceevne skyldtes den mangelfulde naturvidenskabelige undervisning i det almene gymnasium.

Nu er produktiviteten ikke faldende ifølge de seneste undersøgelser, produktionen stiger, og betalingsbalancen viser et betydeligt overskud; men lad det nu ligge. Værre er det, at professoren mente, at den naturvidenskabelige undervisning ikke er tidssvarende, at 20 procent af eleverne ikke får tilstrækkeligt med faglige udfordringer, og at 20 procent af eleverne ikke kan følge med i undervisningen og derfor er stressede.

Desværre var professorens viden om den naturvidenskabelige undervisning i det almene gymnasium mangelfuld. Undervisningen i det naturvidenskabelige fag og informatik inddrager i dag 3D-printere, robotter, Lego Mindstorm, vindtunneller med meget mere.

Det ville da også være vanskeligt at gensplejse i biologi, at lave gel-elektroforese, PCR-analyser, lave genmodificerede plasmider, dataopsamling med LabQuest, gaskromatografi i biotek kombineret med matematikprogrammet Inspire uden tidssvarende udstyr.

Samtidig skal det bemærkes, at flertallet af de studerende på ingeniøruddannelserne og de naturvidenskabelige uddannelser kommer med en studentereksamen fra det almene gymnasium.

Udsagnene holder ikke vand
Og udsagnet om de 20 procent i det almene gymnasium, der mangler faglige udfordringer, holder heller ikke vand. Mange dygtige elever med fagligt overskud tager ofte et ekstra fag på højt niveau. Det medfører samtidig, at deres eksamensgennemsnit ganges med 1,03.

Mange af landets dygtige elever med overskud deltager i en række talentprogrammer som Akademiet for talentfulde Unge, konkurrencer i matematik og de naturvidenskabelige fag, i fremmedsprog, forskerspireprojektet, Molecular Frontiers Symposiet med mange flere.

Så skulle der være en enkelt elev, der ikke føler, at hendes fulde potentiale udfoldes i gymnasiet, er det ikke på grund af manglende faglige muligheder, men måske snarere på grund af manglende information om de mange ekstra faglige tilbud, gymnasiet rummer.

De 20 procent af eleverne, som ikke kan følge med i undervisningen, er nok også et tal, der er ramt ved siden af skiven. Det almene gymnasium har det laveste frafald blandt ungdomsuddannelserne og den højeste overgangsfrekvens til de videregående uddannelser.

Hermed er ikke sagt, at alle i de gymnasiale uddannelser har truffet det rigtige valg af ungdomsuddannelse, men 20 procent kan på ingen måde siges at være evidensbaseret. At politikerne mener, at de unge i højere grad skulle vælge en erhvervsuddannelse, er en helt anden sag.

Faglig opgradering af Undervisningsministeriet
Med andre ord er der behov for en faglig opgradering af Undervisningsministeriet, så dansk uddannelsespolitik ikke bygger på private analyseinstitutters rapporter, men på evidensbaseret viden.

Når den uddannelsespolitiske debat i Danmark i dag primært bygger på såkaldte eksperter og politikeres egne erfaringer fra dengang, de selv gik i skole eller på en ungdomsuddannelse, risikerer vi uddannelsesreformer, der fungerer kontraproduktivt i forhold til de opstillede mål – nemlig at gøre et rigtigt godt uddannelsessystem endnu bedre.

Forrige artikel UU Danmark: Riisager ignorerer de unges ønske om vejledning UU Danmark: Riisager ignorerer de unges ønske om vejledning Næste artikel Borgerlige Studerende: Uansvarligt, at venstrefløjen vil have mere SU Borgerlige Studerende: Uansvarligt, at venstrefløjen vil have mere SU
  • Anmeld

    Arne Lietzen · Lektor

    Hmm...

    Den samme Peter Kuhlman der i 2006 rejste land og rige rundt og i høje toner lovpriste den nye gymnasiereform. Det var ikke den, men lærerne, der var noget i vejen med. Den ødelagde gymnasiet og kvalte arbejdsglæden for lærerne, men det forstod han ikke. Resultatet ser vi i dag.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger, vælger og pens. lærer

    NU faldt tiøren !

    ..i hvert fald for mig. Tak for det, Kuhlman. Godt, at I ledere fra undervisningsområderne kommer til tasterne.
    Har mine faglige erfaringer fra grundskoleområdet, hvor jeg i en menneskealder har arbejdet som klasselærer i hele skoleforløbet, samt været leder af støttecenteret på en stor, tresporet forstadsskole.
    Når jeg har fulgt skoledebatten, har jeg simpelthen ikke kunnet forstå de udmeldinger, der kom fra ministeriet, regeringen og folketinget.
    Det dæmrede først en anelse, da DR2 i "Debatten" for kort tid siden havde emnet 'Folkeskolen' på dagsordenen. Politikere incl. Riisager og fagfolk incl Anders Bondo.
    Udsendelsens forløb viste med al tydelighed, at man talte fuldstændigt forbi hinanden, fordi man talte forskellige sprog. Riisager forstod simpelthen ikke de faglige termer, der blev brugt, eksempelvis 'lærinsbegrebet'.
    Undervisningsministeren understregede lidt sammenbidt, at det slet ikke handlede om trivsel i skolen, men udelukkende om undervisning.
    Som det beskrives af Kuhlmann, så var ministerens og andre politikeres holdninger og udtalelser nok et resultat af manglende fagprofessionel rådgivning, vejledning....og dermed indsigt.
    Debatten blev nærmest "Hallo, mand økseskaft". Tankevækkende.
    ....
    Nu dæmrer det så helt: Manglen på fagligt kompetente rådgivere i ministeriet har den konsekvens, at lovgivningen baseres på politikeres egne ikke opgraderede 'lektor Blomme'-erfaringer eller på tilfældige, måske til formålet bestilte, analyser og statestikker fra private analyseinstitutter med svingende validitet, - eller på håndplukkede eksperters viden og måske kæpheste....Man insisterer på nationale tests og kontrol af effektivitet og kvalitet, ..og konsekvensen bliver exel-ark lovgivning og exel-ark ledelse fra Christiansborg.
    Når der samtidigt ikke lyttes til eller forstås, hvad de fagprofessionelle medarbejdere på undervisningsinstitutionerne gerne vil redegøre for, og når der nedspares på de nærværende fagligt kompetente personalegrupper fra vuggestuer og hele vejen op igennem uddannelsesforløbet.....så....risikerer vi, at det ikke lykkes.

    **Den manglende faglige indsigt og viden i lovgivningsprocessen står simpelthen i vejen for den gode undervisning.**

    Man kan altså ikke nedspare på fagligheden og samtidigt stile mod bedre kvalitet og højere mål.