Debat

VUC-leder: Udsatte elever skal mødes med både krav og empati

KLUMME: Udsatte elever skal lære basale studiekompetencer, hvis vi skal bringe dem sikkert videre i uddannelsessystemet. Med små skridt skal elevernes tro på sig selv genopbygges, og det gøres bedst med klare krav og stor rummelighed, skriver Anne Jelsøe.

"Når de kommer, tror de ikke, de kan noget som helst. Opgaven er at få dem til at tro på og lære dem, at det kan de," skriver Anne Jelsøe.
"Når de kommer, tror de ikke, de kan noget som helst. Opgaven er at få dem til at tro på og lære dem, at det kan de," skriver Anne Jelsøe.Foto: Colourbox.com
Anders Redder
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anne Jelsøe
Uddannelseschef, KVUC

Et nyt semester begynder i disse dage på Københavns VUC, KVUC, midt i København, 5 minutter fra Nørreport.

Vores institution er på alle måder et spejl af storbyen, og det ses også i kursistsammensætningen.

Denne klumme handler om AVU-området, altså kurser op til og med 10. klasse.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Her går cirka 1500 kursister per semester. Lidt over halvdelen af dem dem har anden etnisk baggrund end dansk, resten er etniske danskere, og de bor spredt rundt i alle bydele, dog mindst på Østerbro og i Indre By.

Det er unge, der af mange forskellige grunde ikke har fået en 9. eller en 10. klasse og derfor ikke kan komme videre.

Endelig omtales AVU
AVU, produktionsskolerne, EGU, KUU og alle de andre forberedende tilbud har for en sjælden gangs skyld været stærkt omtalt hele 2017.

Det mundede ud i den store reform, der sammenlægger mange af tilbuddene til én samlet Forberedende Grunduddannelse, FGU.

Den er vi som institution gået positivt og proaktivt ind i samarbejdet om – men ikke mere om den nu. 

Vi er cirka 110 lærere på området plus ledelse. Det, der især optager os, er selvfølgelig vores kursister, hovedindsatsområdet er faglighed og gennemførelse.

Fagligheden er det naturlige fokus, fordi det er det, de unge mangler for at komme videre. AVU er ikke en uddannelse i sig selv, det er en forudsætning for en uddannelse, og det er det på flere måder: Hvis man ikke har 9. klasse, er der typisk flere ting i vejen.

Hvis man mangler fagligheden, mangler man typisk også den almindelige basale studiekompetence, det er at kunne møde til tiden og møde hver dag, at høre efter både læreren og medkursisterne, at have sine bøger og papirer med og overholde afleveringsfrister.

De fleste unge lærer alt dette i løbet af folkeskolen, men ikke alle, og tit ikke vores unge.

De skal lære det, fordi det er lige så vigtigt som fagstoffet; det er selve forudsætningen for at kunne tage en egentlig uddannelse, uanset om de fortsætter som VVS-elever eller på HF.

Behov for basale studiekompetencer
Der har været meget velvillig snak i medierne om de udfordrede unge, og hvor vigtigt det er ikke at gå for hurtigt frem, og hvor vigtig praktikken er med mere.

Det gælder naturligvis nogle unge, men vores erfaringer på AVU er, at det, der virker, er, at vi møder de unge med faglige krav og stiller krav om at leve op til reglerne for basal studiekompetence.

De kommer ingen vegne ellers, og de kommer jo til os for netop at få lært de niveauer og få de kompetencer, ellers ville de aldrig være her.

Så vi møder dem ikke med, at det tager den tid, det må tage. Vi møder dem med, at her kan de få de prøver, de higer efter, men at det ikke kommer af sig selv, og at de skal præstere noget.

Til gengæld tilbyder vi dem en stor rummelighed og al den støtte, de har brug for for at nå målet. Vi accepterer ikke, at lærerne tales grimt til, eller at kvindelige lærere nedvurderes.

Men vi ved godt, at når der sidder unge fyre pakket helt ind i dynejakker eller hoodies med hætten ned over hovedet, så er det, fordi de føler sig tryggere på den måde og bedre kan holde på deres angst og identitetsproblemer. Og det har i øvrigt intet at gøre med deres respekt for læringsmiljøet – de kan ikke andet.

Når de kommer, tror de ikke, de kan noget som helst. Opgaven er at få dem til at tro på og lære dem, at det kan de.

Klar struktur og empati
”Prøv med kærlighedens stærke arm,” lød mottoet for forgangne tiders Flemming-bøger, og det gælder stadig.

Omsat til AVU-sprog betyder det, at vi holder af de unge og rummer de fleste, og det ved de godt.

Lærernes grundsætninger er faglighed i en meget klar struktur, empati inden for rimelighedens og professionalismens grænser, udtalte krav og udtalte løfter og tæt opfølgning på fremmøde og opgaveafleveringer.

Et lærer-studievejledersamarbejde, som i stigende grad gør vejlederne synlige ude på holdene og løbende snakker med de unge om, hvordan det går, hvor de skal hen, og hvilke mål de har.

Det ender sædvanligvis med et ”Yes, we can”, men det kommer ikke af sig selv.

Dokumentation

TEMA – På besøg hos uddannelseslederne

De kommende måneder bringer vi på Altinget: uddannelse hver mandag morgen en klumme fra en leder på en uddannelsesinstitution.

Klummerne giver et indblik i dagligdagen på de enkelte uddannelser. Hvad fungerer, og hvad står i vejen for den gode undervisning, gode arbejdsdag eller gode ledelse?

De otte klummeskribenter kommer fra hele landet og er ledere på alt fra grundskolen til gymnasier og erhvervsskoler.  

Denne mandag er det Anne Jelsøe, uddannelseschef på KVUC, der skriver klummen.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00