Debat

Skoleleder: Dansk udlændingepolitik underminerer folkeskolens værdier

DEBAT: Regeringens udlændingepolitik går stik imod folkeskolens værdisæt. Vores skoler bygger på åndsfrihed og ligeværd, ikke diskrimination, mener skoleleder Anne Graah, der vil have politikerne til at ændre retorikken om indvandrere. 

På Ellebjerg Skole i København er FN’s børnekonvention en ramme for skolens virke. Men folketingspolitikernes udlændingepolitik underminerer skolens værdier, mener skoleleder Anne Graah.
På Ellebjerg Skole i København er FN’s børnekonvention en ramme for skolens virke. Men folketingspolitikernes udlændingepolitik underminerer skolens værdier, mener skoleleder Anne Graah.Foto: /ritzau/Carsten Snejbjerg
Anders Redder
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anne Graah
Skoleleder, Ellebjerg Skole i København

Danmark har en formålsparagraf for folkeskolen, og i den står der, at folkeskolen ”skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.

Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”

Der er flere folkeskoler, der har valgt at tage arbejdet med åndsfrihed, ligeværd og demokrati særligt seriøst, heriblandt landets 22 rettighedsskoler, der er spredt ud over hele landet.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Børnekonventionen som ramme
På rettighedsskolerne har vi ud over Folkeskoleloven FN’s børnekonvention som en overordnet ramme for skolens virke, værdier og normer.

Vi har dermed en forpligtelse at overholde og arbejder med børnekonventionen, så alle børn lærer deres rettigheder at kende og lærer at respektere andre menneskers rettigheder og værdi.

Vi kan ikke værne om demokratiet ved at være udemokratiske, og vi kan ikke værne om åndsfrihed og ligeværd ved at diskriminere.

Anne Graah
Skoleleder, Ellebjerg Skole

Jeg oplever, at børnekonventionen tilbyder en god ramme i forhold til at arbejde med nogle af de udfordringer, som findes på alle skoler.

Det drejer sig for eksempel om børns ret til at være med til at bestemme over deres fritidsliv, deres måde at gå klædt på og deres ret til at se både deres mor og deres far.

På rettighedsskolerne forholder vi os også til elevdemokrati og til børns rettigheder på et mere overordnet politisk, socialt og kulturelt niveau.

Vi arbejder med rettigheder for alle børn, uanset køn, religion og hudfarve, ikke kun rettigheder for børnene på den enkelte skole eller i det enkelte land, men rettigheder, der gerne skulle gælde for alle børn i hele verden.

Danmark på forkert kurs 
I vores land har vi længe haft basale rettigheder og en solid fælles platform bestående af fælles værdier som demokrati og ligeværd, og skolens formålsparagraf afspejler dette.

Vi har været stolte af vores værdier, og de har virket nærmest indlysende.

Men den politiske kurs, som Danmark har valgt i løbet af de sidste par årtier, er ved at føre os væk fra tidligere tiders fælles fodslag med store dele af den civiliserede verden.

Sidste skud på stammen er et forslag, som for blot få år siden ville have været utænkeligt:

Otte fremtrædende medlemmer fra et af vores største partier har i ramme alvor foreslået at vi skal skrive den europæiske menneskerettighedskonvention ud af dansk lov.

Forslagsstillerne skriver, at det er et demokratisk problem, at den europæiske menneskerettighedskonvention stiller hindringer i vejen for den udlændingepolitik, man ønsker at føre i Danmark. 

Stik imod skolens værdier
I skolen lærer vi eleverne, at det netop er dette, der er meningen – at konventionen forhindrer, at enkelte lande vedtager love i strid med menneskerettighedskonventionen.

Vi lærer børnene, at et af formålene med vores samfund og skole er at værne om alle menneskers ligeværd, og at politikerne arbejder for, at dette bliver overholdt.

Det er derfor meget alvorligt, når de demokratisk folkevalgte politikere begynder at arbejde imod demokratisk vedtagne konventioner og ønsker at skrive den europæiske menneskerettighedskonvention ud af dansk lovgivning.

Vi kan ikke værne om demokratiet ved at være udemokratiske, og vi kan ikke værne om åndsfrihed og ligeværd ved at diskriminere.

Respektér folkeskolens formålsparagraf 
I denne uge overrakte Rettighedsskolernes nationale råd deres anbefalinger til statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Blandt anbefalingerne står der:

”Kære politikere og beslutningstagere. Vi anbefaler, at I tænker rigtig meget over, hvad I siger, da vi oplever mange af jeres udtalelser som værende lettere diskriminerende over for især indvandrere.”

Så pænt kan det siges. Personligt har jeg yderligere en anbefaling:

Kære folketingspolitikere, vil I ikke nok begynde at spejle jer i landets demokratiske og visionære folkeskoler, så vi kan få gang i de politiske visioner igen?

Spejl jer i spejl, der viser fællesskaber, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati, som det så fint står i Folkeskolens formålsparagraf, og som meget gerne skal begynde at afspejle vores fælles land igen.

Dokumentation

TEMA – På besøg hos uddannelseslederne

De kommende måneder bringer vi på Altinget: uddannelse hver mandag morgen en klumme fra en leder på en uddannelsesinstitution.

Klummerne giver et indblik i dagligdagen på de enkelte uddannelser. Hvad fungerer, og hvad står i vejen for den gode undervisning, gode arbejdsdag eller gode ledelse?

De otte klummeskribenter kommer fra hele landet og er ledere på alt fra grundskolen til gymnasier og erhvervsskoler.  

Denne mandag er det Anne Graah, skoleleder på Ellebjerg Skole i København, der skriver klummen.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Graah

Skoleleder, Ellebjerg Skole
lærer (Aarhus lærerseminarium) diplom, ledelse (VIA University College)

0:000:00