Debat

Annette Vilhelmsen: Nedlæg STX og EUD, og lav én samlet uddannelse

KLUMME: Er vi klar til én samlet ungdomsuddannelse i Danmark? En femårig ungdomsuddannelse, som nedbryder skellet mellem gymnasier og erhvervsskoler og sætter de unge først. Det mener Annette Vilhelmsen, direktør på Tietgenskolen og fhv. SF-leder.

Grøften mellem ungdomsuddannelserne skal fjernes. Svaret kan være en samlet, femårig uddannelse, mener Anette Vilhelmsen.
Grøften mellem ungdomsuddannelserne skal fjernes. Svaret kan være en samlet, femårig uddannelse, mener Anette Vilhelmsen.Foto: /ritzau/Niels Ahlmann Olesen
Anders Redder
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Annette Vilhelmsen
Direktør, Tietgen

Vi siger, at når modsætninger mødes, opstår sød musik. Det gør vi med antagelsen om, at umage løsninger har ekstra værdi og en særlig positiv effekt.

Når unge vælger deres uddannelse, har de været udsat for massive kampagner og vejledningssamtaler fra et væld af parter.

På trods af mange gode tiltag vælger de unge stadig i modsætning til det, politikere og erhvervslivet drømmer om.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Omkring 4 ud af 5 unge på en årgang vælger STX, HHX eller HTX. Cirka 18 procent vælger en erhvervsuddannelse. Målet er 25 procent i 2020 og 30 procent i 2025.   

Der har gennem årene været indsatser for, at unge ikke skulle kunne vælge flere ungdomsuddannelser, og Undervisningsministeriet oplyser nu, at 90 procent af de unge, som gennemfører en ungdomsuddannelse, ingen forudgående ungdomsuddannelse havde.

Er vi klar til én samlet ungdomsuddannelse i Danmark? En femårig ungdomsuddannelse, som varetager de unges faglige, personlige og sociale interesser og muligheder.

Annette Vilhelmsen
Direktør, Tietgen

Af de unge, som har flere ungdomsuddannelser i rygsækken, har 6 procent af dem, som har fuldført en erhvervsuddannelse, tidligere gennemført en gymnasial uddannelse.

Lad de unge tage sig god tid
Er det et problem, at unge mennesker på deres vej ind på uddannelse og/eller arbejdsmarkedet har brugt et eller to år mere på at finde sin plads? På at blive kvalificeret til den fremtid, de drømmer om? Og hvad er det for et arbejdsmarked i forandring, de unge forbereder sig til?

I praksis tales der om to arbejdsmarkeder: ét for de unge, der tager erhvervsuddannelser, og ét for de unge, der tager studieforberedende uddannelser. For mig at se er der mange flere arbejdsmarkeder, og de blandes alle sammen.

Ingen tager uddannelse, som ikke på et eller andet tidspunkt skal føre til ansættelse, forskning i, oprettelse af iværksætteri, ledelse eller andet på enten det private eller det offentlige arbejdsmarked.

Hvor bliver de unge taget seriøst?
De 18-20-årige, som i dag ser ind i fremtiden, har et langt arbejdsliv foran sig. De skal se sig selv som erhvervsaktive, til de er 72 år.

For hvem og hvad er det så et problem, at de unge kvalificerer sig så bredt som muligt? Er det virkelig kun økonomiske betragtninger, som skal afgøre, om de unges valg er rigtige eller forkerte?

Vi ved i dag, at der er uddannelser, som tiltrækker de unge mere end andre uddannelser. I stedet for at bekæmpe de populære uddannelser som STX, HHX og HTX burde vi hellere overveje, hvad det er de unge får med sig, når de tager en af disse ungdomsuddannelser.

På samme måde gælder det med den nye EUX.

Hvor er det, de unge oplever sig reelt inddraget, hvor opleves de inspirerende ungdomsmiljøer?Hvor bliver de unge taget alvorligt af det omkringliggende samfund, og hvor får de lov til at opnå faglige færdigheder, som livslangt understøtter og udvikler deres valg og kompetencer?

De spørgsmål skal vi turde stille os selv som samfund og som uddannelsesinstitutioner.

Én ungdomsuddannelse i Danmark?
Vi skal ikke kun uddanne de unge til ét arbejdsmarked.

Uddannelsesinstitutioner skal forberede eleverne – fagligt, personligt og socialt til at blive fremtidens borgere med alt, hvad det indbefatter.

Lad os tage opgøret med de falske modsætninger. De unge bliver ikke gladere for erhvervsuddannelserne, fordi der føres hetz mod gymnasiale uddannelser.

Hvad med om vi i stedet udviste mod og tog et solidt livtag med selve ungdomsuddannelsessystemet?

Er vi klar til én samlet ungdomsuddannelse i Danmark? En femårig ungdomsuddannelse, som varetager de unges faglige, personlige og sociale interesser og muligheder.

En ungdomsuddannelse, som begynder efter 7. eller 8. klasse og giver de unge en fælles baggrund for deres fremtidige voksenliv.

En ungdomsuddannelse, som kombinerer det bedste, vi i dag kender fra ungdomsuddannelserne, og hvor demokrati, samfundsforståelse – herunder arbejdsmarkedsforståelse, kulturelle indsigter, ”det unyttige”, som dronningen omtalte i sin nytårstale – digitalisering og evne til mobilisering har høj prioritet.

Fjern modsætningen mellem teori og praksis
Her skal stadig være mulighed for at kvalificere sig ad en praktisk vej, en vej med vekselvirkning mellem teori og praksis og en teoretisk studieforberedende vej.

Men vigtigst af alt: Uddannelsen skal fjerne den falske modsætning mellem teori og praksis og forberede de unge på fremtidens muligheder.

En fremtid, hvor fællesskaber og digitalisering ikke er hinandens modsætninger, men gennem uddannelse og dannelse er med til at frisætte ungdommen.

Lad os være dem, der er modige nok til at gøre op med de falske modsætninger og sammen sætte fremtidens ungdomsuddannelse på dagsordenen.

Dokumentation

TEMA – På besøg hos uddannelseslederne

De kommende måneder bringer vi på Altinget: uddannelse hver mandag morgen en klumme fra en leder på en uddannelsesinstitution.

Klummerne giver et indblik i dagligdagen på de enkelte uddannelser. Hvad fungerer, og hvad står i vejen for den gode undervisning, gode arbejdsdag eller gode ledelse?

De otte klummeskribenter kommer fra hele landet og er ledere på alt fra grundskolen til gymnasier og erhvervsskoler.  

Denne mandag er det Annette Vilhelmsen, direktør på Tietgenskolen og fhv. SF-formand, der skriver klummen.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Annette Lilja Vilhelmsen

Bestyrelsesmedlem af Odense ZOO, Naturama og Fjord og Bælt
cand.pæd. i almen pædagogik (Danmarks Lærerhøjskole 2001), Læreruddannet fra Den fri Lærerskole, kontorassistent

0:000:00