Rektor: Taxameterreformen svigter de gymnasier, den skulle hjælpe

Fordelingsmønstret i reformen bliver tydeligt, når man ser på den region, Fjerritslev Gymnasium ligger i, Region Nordjylland: De seks små udkantsgymnasier i regionen får mindst ud af reformen (en økonomisk forbedring på 1,3 procent i gennemsnit), medens de fire største gymnasier uden for Aalborg får mest ud af den (en økonomisk forbedring på 7,7 procent i gennemsnit).

Små skoler svigtes

For min egen skole, Fjerritslev Gymnasium, vil det nye tilskuds- og taxametersystem ifølge Undervisningsministeriets egen opgørelse give en samlet forhøjelse af vores økonomiske tilskud på 0,7 procent eller 234.000 kroner.

Det skal ses i forhold til, at der i forvejen er indbygget en strukturel ulighed i taxametersystemet, som indebærer, at Fjerritslev Gymnasium og andre små udkantsgymnasier stilles betydeligt dårligere økonomisk end gymnasier i byer og tættere befolkede områder.

Uligheden opstår, fordi tilskuds- og taxametersystemet er bygget på, at skolerne modtager tilskud per årselev.

Det betyder, at kun større skoler, der kan fylde deres klasser op til det maksimalt tilladte antal på 28 elever i gennemsnit per klasse, kan få fuldt udbytte af taxameterordningen. For hver årselev, der mangler for at fylde en klasse op, mister de små gymnasier i gennemsnit cirka 86.000 kroner.

Det føles som et svigt af de små udkantsgymnasier, som i mange år har kørt tungt økonomisk.

Mikkjal Helmsdal
Rektor, Fjerritslev Gymnasium

Denne skævhed i taxametersystemet rammer et lille udkantsgymnasium som Fjerritslev Gymnasium hårdt økonomisk.

På grund af små ungdomsårgange i vores lokalområde har vi de senere år været nødt til at oprette små klasser og hold for at kunne bevare en rimelig bredde i vores udbud af studieretninger og valgfag og give de unge i vores lokalområde et tilbud, der er sammenligneligt med det, de vil kunne få på større skoler inde i byerne.

På Fjerritslev Gymnasium er den gennemsnitlige klassestørrelse på 20 elever. Det betyder, at vi modtager 28 procent mindre i undervisningstaxameter per klasse end et større gymnasium, der kan fylde klasserne op.

Når det nye udkantstaxameter tages med i regnestykket, har Fjerritslev Gymnasium stadig i budgettet for 2025 11 procent mindre per klasse at drive skole for end større gymnasier, der kan fylde deres klasser op. De 11 procent per klasse udgør et økonomisk hul på 3 millioner kroner i gymnasiets budget. I den sammenhæng føles et ”økonomisk løft” på 234.000 kroner ikke særligt stort.

De små udkantsgymnasier havde håbet, at regeringen ville være villig til at give de små udkantsgymnasier et reelt økonomisk løft og gøre noget ved den basale og strukturelt indbyggede økonomiske ulighed i taxametersystemet. For eksempel med et klassebaseret taxameter for de mindste udkantsgymnasier eller ved at sikre udkantsgymnasier under en vis størrelse et supplerende taxameter, som svarer til, at alle klasser fyldes op til 28 i gennemsnit.

Men det var der ikke vilje til. Og det føles som et svigt af de små udkantsgymnasier, som i mange år har kørt tungt økonomisk, og efter denne taxameterreform fortsat gør det.