Rektorer til politikere: Drop forslag om fjernundervisning på suppleringskurser

Af Anita Lindquist Henriksen og Erik Ernø-Kjølhede
Hhv. rektor Københavns VUC (KVUC) og rektor Aarhus HF & VUC

Kun få unge ved allerede i 9. klasse, hvilken videregående uddannelse de vil starte på.

Mange vælger derfor en gymnasial uddannelse, der siden viser sig ikke fuldstændigt at matche ønsket til videregående uddannelse. Derfor må de supplere deres gymnasiale eksamen med fag eller niveauer, der giver adgang til at komme videre i uddannelsessystemet.

I mange år har Gymnasiale Suppleringskurser hjulpet tusindvis af unge med at bygge bro mellem deres adgangsgivende eksamen (for eksempel HTX, HHX, STX, EUX og HF) og de videregående uddannelser.

De gymnasiale suppleringskurser giver tryghed for de unge, fordi de gennem et (næsten) landsdækkende udbud sikrer fleksibilitet og mobilitet i uddannelsessystemet og sørger for, at der altid er en vej videre.

Lille besparelse med stor skadevirkning
Med regeringens finanslovsforslag lægges der desværre op til, at denne gode ordning skal forringes væsentligt. For at spare otte millioner kroner (det forventede provenu ifølge forslaget) foreslår regeringen, at undervisningen på GSK fra 2019 skal omlægges til delvis fjernundervisning.

De unge taber ved forslaget, fordi deres vej til videregående uddannelse gøres mere besværlig. Færre kommer til at bestå GSK, og flere vil blive nødt til at vælge HF-enkeltfag for at komme videre. 

Anita Lindquist Henriksen og Erik Ernø-Kjølhede
Hhv. rektor Københavns VUC (KVUC) og rektor Aarhus HF & VUC

Det statslige tilskud til fjernundervisning er nemlig kun 75 procent af tilskuddet til almindelig undervisning.

Denne i finanslovssammenhæng lille besparelse vil imidlertid få stor og negativ effekt for de cirka 12.500 unge, der hvert år har brug for et GSK-fag eller niveau for at komme videre i uddannelsessystemet.

Det er nemlig langt sværere at bestå de komprimerede, korte GSK-kurser, som primært udbydes i fysik, kemi og matematik (over 80 procent af GSK-aktiviteten), hvis de gennemføres som fjernundervisning, hvor man er alene med sin skærm, i forhold til klasseundervisning, hvor man er sammen med sin underviser og sine medkursister. Det ved vi af erfaring.

Fjernundervisning har lavere beståelsesprocent
På Aarhus HF & VUC er vi således for nogle år siden helt ophørt med at tilbyde GSK som fjernundervisning, fordi for mange kursister faldt fra undervejs, og for mange ikke bestod eksamen.

På Københavns VUC er der stadig et – relativt lille – fjernudbud af GSK for at sikre et fleksibelt tilbud i Danmark til personer, der ikke har mulighed for fysisk at møde frem til GSK-undervisningen.

Cirka 200 personer følger årligt GSK-fjernundervisning på Københavns VUC, mens cirka 2.000 personer følger almindelig GSK-klasseundervisning.

Også på Københavns VUC er erfaringen, at det er sværere for kursisterne at bestå de meget korte GSK-forløb som fjernundervisning.

Den tætte kontakt til underviseren og medkursisterne har særlig stor betydning for indlæringen, når man skal lære et nyt fag eller et nyt fagligt niveau på få uger – det er ganske naturligt og på ingen måde overraskende.

Tallene viser således, at hvor cirka 80 procent af kursisterne på Københavns VUC’s GSK-kurser med klasseundervisning består, så består kun cirka 60 procent af GSK-kursisterne på fjernundervisningen.

Beståelsesprocenterne fra Københavns VUC indikerer således, at hvis al GSK fremover skal omlægges til obligatorisk delvis fjernundervisning, så vil fra 2019, alt andet lige, op mod 2.500 flere GSK-kursister på landsplan kunne risikere ikke længere at bestå deres suppleringsfag.

Disse kursister ville altså, alt andet lige, have bestået, hvis de havde haft mulighed for som hidtil at tage faget som almindelig klasseundervisning.

Regional slagside vil sandsynligvis slå igennem
Forslaget om omlægning til delvis fjernundervisning har også en alvorlig regionalpolitisk slagside.

Det er for den enkelte GSK-skole forbundet med store omkostninger at udvikle helt nyt fjernundervisningsmateriale, og eftersom tilskuddet til fjernundervisningen ovenikøbet kun udgør 75 procent af det tilskud, som skolerne får i dag, så må det forventes, at langt de fleste små udbudssteder vil lukke deres GSK som konsekvens af finanslovsforlaget.

Fremover vil GSK-udbyderne i for eksempel Herning, Holstebro, Næstved, Sønderborg, Esbjerg og Kolding med stor sandsynlighed i stedet skulle henvise til de største GSK-udbydere centreret i de fire største universitetsbyer.   

En for høj pris
De unge taber ved forslaget, fordi deres vej til videregående uddannelse gøres mere besværlig. Færre kommer til at bestå GSK, og flere vil blive nødt til at vælge HF-enkeltfag for at komme videre. Samfundet mister dermed skatteindtægter, når de unge bliver senere færdige med deres videregående uddannelser.

Forslaget forstærker desuden presset på den i forvejen hårdt pressede gymnasieungdom, når det bliver vanskeligere både at bestå GSK og at finde et GSK-tilbud i nærheden af bopælen, hvis man bor uden for de store universitetsbyer.

Alt i alt en høj pris at betale for at spare 8 millioner. Derfor vil vi indtrængende opfordre de partier, som skal vedtage finansloven, til at tage forslaget af bordet.