Riisager: Vi må aldrig sige au revoir til fremmedsprog

DEBAT: De unges interesse for sprog er dalende. Men gode sprogkundskaber er afgørende for dannelsen, og virksomhederne efterspørger i stigende grad medarbejdere, der kan begå sig på flere sprog, skriver undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Af Merete Riisager (LA)
Undervisningsminister

So long, farewell, au revoir, auf Wiedersehen.

De sproglige fag er på vej ud. Det er desværre den tydelige konklusion, når man kigger nærmere på de unges interesse for sprog.

Derfor har jeg i dag indkaldt gymnasieforligskredsen til et møde om den svigtende tilslutning til sprogfagene. Jeg håber, at vi sammen får lavet nogle ændringer, der får de unge til at vælge at gå den sproglige vej.

I 2017 gik blot hver tiende elev i 1.g på en sproglig studieretning, og på universiteterne optages færre på sprogstudier. I år faldt optaget inden for netop den type fag med 15 procent fra 2017 til 2018. Helt galt er det inden for erhvervssprog, hvor faldet var på hele 22 procent. I år har færre end 100 personer søgt ind på tysk og fransk på Københavns Universitet og Aarhus Universitet som deres førsteprioritet. Det er ikke svært at få øje på, at vi skal have vendt udviklingen.

Vi kan gøre meget som politikere ved at lave strukturelle ændringer og på den måde lave studieretningerne om, så sprogfagene bliver mere attraktive. Men vi kan også gøre mere for at forklare de kæmpestore fordele og glæder, der ligger i sprogets verden.

Nøglen til en global verden
Det er dannelse for den enkelte, at man har gode kundskaber i sprog. At man kan rejse, studere eller arbejde i forskellige lande og kulturer. At man kan få udsyn og forstå verden fra et andet perspektiv.

Samtidig efterspørger virksomhederne i stigende grad medarbejdere, der kan begå sig på flere sprog. Det kan for eksempel være ingeniører, der kan tale tysk eller fransk.

Men hvis vi skal have voksne med gode og brede sprogkundskaber, starter arbejdet tidligt.

Den enkelte elev skal i en tidlig alder inspireres med sprogundervisning af høj kvalitet, og vi må sørge for, at de unge kommer ud over de sproglige barrierer. Det hjælper dem med at løfte blikket. Den opgave må vi løfte i gymnasieforligskredsen.

Regeringen mener, at sprog er nøglen til at kunne begå sig i en stadig mere global verden – og forstå vores fælles historie med verden omkring os. Der er en verden derude, der kan gøre os klogere. Det er dét videbegær, der skal vækkes.

Forrige artikel Aktører: Gennem fodbolden kan vi få skoleglade børn Aktører: Gennem fodbolden kan vi få skoleglade børn Næste artikel Professor: Det overrasker mig, at erfarne forskere afviser almene gyldighedskriterier Professor: Det overrasker mig, at erfarne forskere afviser almene gyldighedskriterier
  • Anmeld

    Niels Hansen · pensionist

    Valgfriheden er problemet

    Den manglende tilslutning til sprogfagene er en konsekvens af at undervisningssystemet i for høj grad tilgodeser det lystbetonede. Hvis man ønsker bredere og bedre fremmedsprogskompetencer, er man nødt til at indskrænke valgfriheden lige fra folkeskolen. Fortsætter den nuværende udvikling er der efterhånden ingen der kan kommunikere med vor nærmeste nabo mod syd.
    Dert er en illusion at tro at mange valgmuligheder giver en bedre uddannelse, man kan i for høj grad smutte uden om færdighedsfagene .
    Lad være med at være så bange for at styre, tiden er præget af for mange holdninger og for lidt viden. Det er nemt at mene noget uden at vide noget.
    Manglende viden hos de brede masser er et af elementerne i Trumps succes.

  • Anmeld

    Christian X

    Gymnasiereformen fra 2005 (med pop studieretninger)

    og bonus for ekstra A fag (spekulation i nemme A fag giver bonus) har savet sproggrenen over. Det blev der allerede advaret om dengang - til vanlig faglig tovedøvhed blandt politikere. Det ændrede senest lappereform ikke på - den gjorde blot bureaukratiet større - længe leve politisk foretagsomhed.

    Der var engang, hvor politikkerne altid endte med at gøre det rigtige - når alt andet havde været forsøgt. Nu er alt blevet så uoverskueligt og ændres så hurtigt, at politikkerne er hægtet af. De svarer til 179 lopper på en hund, der tror, at de styrer hunden, fordi de evner at bibringe en kløe.

  • Anmeld

    Hanne Tange · Lektor

    Dimensionering

    Tankevækkende at en minister kan nævne et fald på 22% på de erhvervssproglige uddannelser uden samtidigt lige at anerkede, at det er en konsekvens af den dimensionering man i 2013 valgte at indføre på mange humanistiske kandidatuddannelser. Det har betydet at man flere har lukket optaget til sproguddannelser der ikke var 'bæredygtige', og at uddannelser andre steder - på AAU for eksempel - er blevet sårbare fordi der bliver optaget relativt få engelskstuderende, så der derfor ikke er store fag til at undersøtte de små (på AAU, Erhvervssprog, vores uddannelser i spansk og tysk).

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen · Pensionist

    Sprog.

    For år tilbage var det sådan at de unge faktisk kun interesserede sig for at lære engelsk med det resultat, at det kneb gevaldigt med evnen til at handle med f.eks. Tyskland, idet at det er en kendt sag at tyske firmaer helst kommunikerer på eget sprog.
    Derfor er det vigtigt at de unge lærer andre sprog, ud over engelsk, da det på sigt ellers vil give store problemer i fremtiden. Det vil styrke gevaldigt, hvis man lærer både tysk, engelsk, spansk, russisk, fransk, kinesisk osv.

    Jeg har lært mig selv tysk, i det jeg faktisk indirekte blev nægtet dette i skolen. Jeg har altid godt kunnet lide, netop tysk, og det har jeg , igennem årene haft megen glæde af, da jeg har været en del i Tyskland, og har haft personlige bekendtskaber der. Da jeg ingen uddannelse har, har jeg ikke direkte haft brug for disse kundskaber, men det er trods alt meget nyttigt at kunne , bare et sprog, ud over dansk. Bl.a. når man ,som jeg har rejst meget i Tyskland og Østrig.

  • Anmeld

    Jørgen Christian Wind Nielsen · Konsulent, Forbundet Kommuniation og Sprog

    Den nationale strategi for fremmedsprog

    Tak for din kommentar, Merete. De seneste optagelsestal hele vejen gennem uddannelsessystemet viser netop, hvor hårdt brug der er for den nationale strategi for fremmedsprog, der er ved at blive løbet i gang.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger, pens. lærer og cand.pæd.psyk.

    Dimensionering og evaluering

    Enig, Hanne Tange.
    Dertil vil jeg føje, at man ganske udmærket kan være velkvalificeret til at anvende fremmede sprog, selv om man ikke har en akademisk uddannelse.
    Kig Jer om i familien og i erhvervslivet og læg mærke til de mange sprogligt velkvalificerede mennesker.
    Vores døtre var begge et år på udveksling i USA efter gymnasiet. Den ene er cand.pæd.psyk, den anden arkitekt. De klarer sig udmærket sprogligt uden at have en høj, dybtstuderet sproglig afhandling i baglommen. Den ene svigersøn har som barn gået i internationel skole i Tyskland, samt i folkeskolen i Sverige og Danmark. Er som ingeniør særdeles sprogkyndig.
    Den ene af os gamle taler flydende tysk, men går i spåner rent sprogligt, hvis en svensker fra Skåne kommer for nær. Den anden af os taler flydende engelsk og forstår tysk. Men kasserolle-bøjningerne i den gamle tyskundervisning har sat sine tydelige spor: Dukker der en tysktalende person op, så forstås det tyske helt umiddelbart, og der svares på engelsk, for det forstår tyskerne fint. Skulle sidstnævnte møde en nordmand, slås sprogklangen straks om i norsk, da barndommens norske penneven tilbragte de fleste somre hos familien i Danmark.
    HVOR er problemet? Verden har allerede åbnet sig, og sprogligt er danskerne velbevandrede og alsidige......uden sproglige doktorgrader. Fuldstændigt som det er tilfældet i mange andre europæiske lande.
    ....
    Synes ærligt talt, at Riisagers indlæg får tankerne hen på gode, gamle Holberg, derlod "påstå", at det var fint og kvalificerende at tale fransk indbyrdes, tysk til tjenestefolkene og dansk til hunden.
    I ministerierne gentages holdningerne fra Holbergs tid. De "fine udtryk"popper op, eksempelvis Disruptionsudvalget og Innovationsministeriet. Men det gør det nu ikke bedre..................!
    ....
    Giv nu hele uddannelsessektoren de nødvendige ressourcer og muligheder tilbage, som I inde fra Slotsholmen så uigennemtænkt har trukket ud af hele uddannelsessystemet. Skulle I igen få den ide at lave "reformer", så lov os allesammen at sætte Jer ind i tingene ved grundigt at drøfte initiativerne med den store vidensbank, der findes på områder...INDEN i vedtager noget..!!
    Derudover kan det til enhver tid ledelsesmæssigt anbefales, at man i kølvandet på reformer foretager reelle evalueringer sammen med de kompetente medarbejdere og involverede parter. Statistiske tal anvendt uden faglig indsigt, erfaring og mulighedsforståelse er for letkøbt og alt, alt for dyrt.-
    ....
    Nutidens børn stifter i en meget tidlig alder kontakt med feks engelsk både i skolen og via de mange engelske udsendelser i tv, hvor de får sproget ind i ørerne. Vores egne folkeskolebørnebørn er eksempelvis allerede godt med fremmedsprogligt, og de er ikke anderledes end andre børn.
    ....
    Kære politikere: fri os nu for alle disse udenomsmanøvrer.
    Statestik og tal kan anvendes, men kun, hvis de kobles til faglig indsigt, viden og erfaring ved jævnlige evalueringer. Find ud af, hvor skoen trykker mest ved at lytte til og samarbejde med den store vidensbank, der findes i Danmark. BRUG den dog !