Rosenkrantz-Theil vil vende dansk uddannelsespolitik 180 grader

INTERVIEW: Goddag til bredt forankrede forlig, opgør med præstationspres og flere praktikpladser på EUD. Farvel til frihedsforsøg og fejlbehæftede nationale test. Sådan lyder Pernille Rosenkrantz-Theils ambitioner som undervisningsminister. Men flere åbne spørgsmål lurer i horisonten.

Pernille Rosenkrantz-Theil havde ikke været børne- og undervisningsminister i mange dage, før hun påbegyndte oprydningen efter sin forgænger Merete Riisager (LA).

Allerede 4. juli blev Riisagers frihedsforsøg sløjfet. Og i august foretog ministeren et lynindgreb, så elever, der skal til optagelsesprøve for at komme i gymnasiet, ikke længere skal opnå en minimumskarakter i de fire fag i prøven, men kan nøjes med at bestå samlet.

Senere samme måned meddelte ministeren også, at hun vil løsne grebet om reglerne for fraværsregistrering i gymnasiet, som Riisager indførte.

Det lyder måske som justeringer i småtingsafdelingen, men der bliver ikke tale om en mindre oprydning, lyder det hurtigt fra Rosenkrantz-Theil.

”Synes du, den er mindre? Det er jeg simpelthen fornærmet over, at du siger,” siger Rosenkrantz-Theil og griner.

I stedet lader ministeren forstå, at det kun er en forsmag på, hvad der er i vente.

”Jeg sidder i spidsen for et ministerium, hvor der skal ske en 180 graders drejning af den måde, man ser uddannelsespolitikken på,” gør Pernille Rosenkrantz-Theil det klart fra sit nye kontor på Frederiksholm Kanal, hvor Altinget Uddannelse møder hende til et interview om ambitionerne som ny børne- og undervisningsminister.

Sigtekornet er indstillet
Og hvordan vil 180-gradersvendingen så komme til udtryk?

I kort form kommer det til at ske sådan her: Skolepolitikken skal forankres i brede flertal. Der vil ikke blive søsat forsøg, som der ikke er opbakning til blandt de partier, der traditionelt tegner skolepolitikken i Danmark.

Og så skal der gøres op med de udfordringer, ministeren ser er udløst af et præstationssamfund og ikke af det, hendes forgænger betegnede som en perfekthedskultur.

”Hvis det er en perfekthedskultur og ikke et præstationssamfund, så er man jo fuldstændig fri for ansvar selv,” lyder kritikken fra Rosenkrantz-Theil.

Pernille Rosenkrantz-Theil mener ikke, at hun fra sin position kan løse hele udfordringen med præstationspresset i skolesystemet. Det forstærkes nemlig af globaliseringens tendenser med stigende individualisering og konkurrence.

Men hun vil gerne ændre på de faktorer, hun mener er udslagsgivende i en dansk kontekst. Og her er sigtekornet blandt andet indstillet på de nationale test.

”Det er os selv, der har besluttet, at der skal være nationale test i det omfang, der er nu. Hvad kommer det af? En globaliseret bølge og medfølgende opfattelse af, at det er en god ide konstant og hele tiden at måle og veje alt. De mekanismer modvirker vi jo blandt ved at gøre det, vi lægger op til i forståelsespapiret, og afskaffe eksempelvis test i de mindste klasser,” siger hun.

Åbne spørgsmål
Mens ministeren er soleklar i sin overbevisning om diagnosen om præstationssamfundet, er der større usikkerhed om, hvilke kirurgiske indgreb der skal foretages for at redde patienten.

Usikkerheden illustreres bedst ved en række konkrete spørgsmål.

For hvis testene er medudløser af et uønsket præstationspres, hvorfor så ikke bare afskaffe dem helt?

Svaret på det første spørgsmål lyder, at ministeren ikke selv har fundet en løsning på det dilemma, som opgøret med de nationale test indeholder. Nemlig hvordan man balancerer børnenes behov for at blive bedømt på deres faglige niveau på den ene side, og hvordan man på den anden side undgår, at test fylder for meget i børnenes bevidsthed.

”Mit dilemma er præcis de to hensyn. En frygt for, at vi udvider en præstationskultur på den ene side, og så omvendt barnets behov for bedømmelse på den anden side. Den måde, vi har løst det på nu, har betydet, at vi er kommet for langt over mod den del, der handler om præstationskultur,” siger Rosenkrantz-Theil.

Det fremtvinger et nyt spørgsmål:

Hvordan vil ministeren på den ene side lave brede forlig og på den anden side afskaffe de nationale test, når sidstnævnte i sidste ende kan betyde et brud på det nuværende gældende forlig, som S-regeringen har sagt, de vil respektere? Og hvornår får vi svar på spørgsmålene?

Svaret på de to spørgsmål er endnu uvist. Og kommer måske først, når Vive fremlægger undersøgelsen af de nationale test i slutningen af året.

”Hvis det viser sig, at de er så fejlbefængte i den undersøgelse, vi får om et halvt års tid, så tror jeg, at alle vil være enige om, at vi bliver nødt til at se på, hvad vi gør i stedet for,” siger Rosenkrantz-Theil.

Og faktisk er det fortsat usikkert, hvad Socialdemokratiet mener, når partiet siger, at de vil afskaffe de nationale test ”i de mindste klasser”, som der står i forståelsespapiret. Støttepartierne SF og Radikale mener, at den formulering helst bør gælde for eleverne i 4. klasse. Hvad Socialdemokratiet mener, er til gengæld endnu uvist.

”Det lover jeg, at du får at vide i det øjeblik, vi har truffet en beslutning om det.”

Lærerturné og gymnasieloft
Det første åbne spørgsmål, børne- og undervisningsministeren vil kaste sig over, er opgøret med de nationale test.

”Det skal vi hurtigt i gang med,” lyder det fra ministeren, der på grund af de forestående frivillige test, som allerede starter i oktober, arbejder efter en på forhånd givet deadline.

Samtidig med det arbejde søsætter ministeren en landsdækkende turné, hvor ambitionen er at besøge alle lærerkredsene. Turnéen er et led i at genopbygge tilliden til lærerne, som ministeren i et brev til alle landets folkeskolelærere erkendte led et knæk i forbindelse med overenskomstslagsmålet og lærerlockouten tilbage i 2013.

Tilliden skal genopbygges – og det skal ske ansigt til ansigt.

”Et af de vigtigste skridt på folkeskoleområdet er at få genetableret tilliden, og det mener jeg er vores ansvar som regering at få taget initiativet til. En stor del af ansvaret for den mistillid, der er opstået, ligger nemlig på Christiansborg. Derfor vil jeg tage rundt og lytte til, hvad lærerne har at sige.”

Derudover vil ministeren også tage hul på at løse udfordringen med de etnisk opdelte gymnasier, der er truet på deres eksistens på grund af faldende elevtal.

Ministeren har ingen konkret plan endnu, men har i stedet formuleret to principper, som en løsningsmodel skal bygges op omkring: For det første skal der indføres et loft over andelen af ikke-etnisk danske elever på 30 procent, og for det andet skal modellen indrettes sådan, at gymnasierne skal samarbejde om at løse problemstillingen i stedet for at konkurrere med hinanden.

”Vi skal udvikle hele mennesker til det omkringliggende samfund, og der mener jeg, at vi får givet de unge mennesker alt for dårlige kort på hånden,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil om problemstillingen, som du kan læse meget mere om her.

Til kamp for flere praktikpladser
Opgøret med de nationale test, genopbygningen af tilliden til lærerne og udfordringen med de etnisk opdelte gymnasier er alle emner, der er nævnt i det politiske forståelsespapir. Sidstnævnte repræsenteret ved formuleringen om, at det er et mål for regeringen, at ”ungdomsuddannelsernes elevoptag bedre afspejler befolkningssammensætningen”.

Men ministeren har flere ambitioner på uddannelsesområdet end dem, der står sort på hvidt i forståelsespapirets kapitel 2. Hun har også blikket rettet mod erhvervsuddannelserne, der går en snarlig skæringsdato i møde. Næste år afgøres det nemlig, om det lykkes at leve op til reformens mål om, at 25 procent af eleverne i 9. og 10. klasse skal tage en erhvervsuddannelse.

Grundlæggende mener Rosenkrantz-Theil, at EUD-reformen er god, men hun vil gøre op med manglen på praktikpladser, som hun mener spiller en nøglerolle i at få flere elever til at gå i en erhvervsfaglig retning.

”Praktikpladser betyder noget for lysten til at søge, at kunne fastholde eleverne og gennemføre sin uddannelse. Det er en grundlæggende urimelighed i vores uddannelsessystem, at hvis man går gymnasievejen, så skal man bare søge 15. marts, men hvis man skal EUD-vejen, så skal man selv ud og banke på døre, for at det kan lade sig gøre at få en uddannelse,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil, inden hun afslører sit mål for sin ministerperiode på erhvervsuddannelsesområdet.

”Når jeg er færdig med at være minister, så vil jeg gerne have, at vi er nået til et sted, hvor vi ikke længere behøver at diskutere det fundamentale problem med praktikpladser, fordi vi er lykkedes med at løse det. Vi er kommet et godt stykke vej med trepartsaftalen, og der er også kommet flere praktikpladser ud af det. Det er et skridt i den rigtige retning, men vi er langt fra i mål endnu.”

Forrige artikel Status efter kassetjek: Ubetalte regninger for en kvart milliard på uddannelsesområdet Status efter kassetjek: Ubetalte regninger for en kvart milliard på uddannelsesområdet Næste artikel Ugens uddannelse: Gymnasieloft, ministerambitioner og ubetalte regninger Ugens uddannelse: Gymnasieloft, ministerambitioner og ubetalte regninger
Elevtallene rasler ned på etnisk opdelte gymnasier

Elevtallene rasler ned på etnisk opdelte gymnasier

FALD: Antallet af nye 1.g-klasser daler drastisk på flere etnisk opdelte gymnasier. På Høje Taastrup Gymnasium er de nede på to 1.g-klasser. Rektorerne frygter lukning, mens DF og EL kræver handling.