Debat

S i København: Venstre skal stoppe sit ideologiske korstog mod folkeskolen

Jeg blev smidt ud af en privatskole som barn, og folkeskolens fællesskab og dygtige lærere samlede mig op igen. Den oplevelse er jeg ikke alene om, og derfor er der behov for en endnu stærkere folkeskole frem for styrkede fri- og privatskoler, skriver Andreas Green Keil (S).

Når børn med forskellige religiøse, økonomiske og kulturelle baggrunde møder hinanden i klasseværelset i folkeskolen, er det med til at skabe et mangfoldigt samfund og et tolerant København, skriver Andreas Green Keil (S).
Når børn med forskellige religiøse, økonomiske og kulturelle baggrunde møder hinanden i klasseværelset i folkeskolen, er det med til at skabe et mangfoldigt samfund og et tolerant København, skriver Andreas Green Keil (S).Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Andreas Green Keil
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I sidste uge kunne man læse her i Altinget, at Venstres Jens-Kristian Lütken vil gøre op med det, han kalder folkeskolens monopol her i København.

Hvis det står til Jens-Kristian Lütken, skal vi reservere plads i byen og i det hele taget gøre det lettere at starte en fri- eller privatskole.

Redning efter privatskoleoplevelse

Den københavnske folkeskole blev personligt min redning, efter jeg i sjette klasse blev smidt ud af en privatskole. 

Jeg måtte samtidig gå en klasse om, hvilket var et stort nederlag for mig, og jeg mødte op på skolen med paraderne oppe.

Hvor folkeskolen skal modtage alle elever, så kan fri- og privatskolerne selv vælge deres børn og har lettere ved at smide dem ud igen.

Andreas Green Keil
Medlem af Borgerrepræsentationen (S), Københavns Kommune

Men jeg blev mødt af dygtige, kærlige og forstående lærere, som udviste et stort overskud og en lyst til at få en ung frisk fyr på rette spor igen.

Hvor folkeskolen skal modtage alle elever, så kan fri- og privatskolerne selv vælge deres børn, og de har også lettere ved at smide dem ud igen. Oftest er det folkeskolen, som skal samle børnene op igen. 

Folkeskolen er en helt central og vigtig del af velfærdssamfundets fundament. Den sikrer, at alle børn kan modtage kvalificeret undervisning uanset socioøkonomiske forskelle og udfordringer. 

Når børn med forskellige religiøse, økonomiske og kulturelle baggrunde møder hinanden i klasseværelset i folkeskolen, lærer de faktisk hinanden at kende. 

Og forståelsen, nysgerrigheden og kendskabet til hinanden er med til at skabe et mangfoldigt samfund og et tolerant København.

Læs også

Skaber social lighed

I Socialdemokratiet er vi ikke imod fri- og privatskoler, men vi ønsker, at københavnerne vælger vores folkeskole til.  

Årsagerne til, at man vælger en fri- og privatskole, kan være flere, og som far til tre har jeg forståelse for de mange overvejelser, man som forældre kan gøre sig, når man skal vælge skole til sit barn.

Det kan for eksempel omhandle religiøse forhold, skolens ry, normeringer eller karaktergennemsnit.

Løsningen på socioøkonomiske forskelle er ikke at bygge flere privatskoler, men at styrke folkeskolerne  økonomisk.

Andreas Green Keil
Medlem af Borgerrepræsentationen (S), Københavns Kommune

Men i København koster et barn i privatskole cirka 23.000 kroner om året, og det betyder, at det oftest vil være de mest ressourcestærke familier, der vælger privatskolerne.

Dét kan blive et problem. 

Vi ønsker en folkeskole, hvor der er plads til alle, og hvor de ressourcestærke elever kan løfte de mindre stærke, uden, at det går ud over de stærke elever.

Vi ved, at de ressourcestærke familier i særlig grad fravælger folkeskolen, hvis de bor i et område, hvor der er store socioøkonomiske forskelle.

Løsningen er ikke at bygge flere privatskoler, men at styrke folkeskolerne i de pågældende områder økonomisk, så de kan få bedre forhold, flere lærere, styrket undervisning og derved sikre børnene det bedst mulige afsæt til deres fremtid. 

Alternativet er, at vi får flere opdelte skoler, hvor de ressourcestærke elever går på nogle, og de mere udfordrede elever på andre. 

På den måde mister vi ikke bare de mange erfaringer, som børnene får ved at gå i klasser, hvor der er mange forskellige baggrunde. Det betyder også, at de mere ressourcesvage elever i højere grad blive efterladt på perronen.

Vi skal samtidig også være opmærksomme på, at karakterer ofte er et udtryk for elevernes socioøkonomiske baggrund, hvor forældrenes økonomi, uddannelse og job spiller ind – og ikke nødvendigvis betyder, at én skole er meget bedre end en anden.

Læs også

Stop korstoget mod folkeskolen

Folkeskolen har altid været en mærkesag for Socialdemokratiet, og København har under socialdemokratisk ledelse renoveret skoler for over to milliarder kroner de sidste 13 år. 

Men fysiske forhold gør det ikke alene, og vi skal også styrke skolens indhold.

Derfor er jeg også meget enig med  Jens-Kristian Lütken, når han siger: 

“Det skal være sådan, at folkeskolen ikke må blive valgt fra på grund af manglende faglighed i undervisningen. Alle børn skal lære noget, når de går i den lokale folkeskole. Derfor er jeg rigtig glad for det øgede fokus på faglighed i den københavnske folkeskole. Det har tidligere haltet, men nu kommer der fuldt fokus på, at alle skal lære noget og blive udfordret.”

Vi har nok privatskoler i København, og det kan aldrig blive kommunens ansvar at sikre grunde eller økonomi til private virksomheder.

Andreas Green Keil
Medlem af Borgerrepræsentationen (S), Københavns Kommune

Vi har lagt en strategi for vores folkeskole, som betyder, at vi har løftet det faglige niveauf for børn fra ressourceudfordrede familier, samtidig med at vi har styrket vores ressourcestærke elever.

Det viser, at vi har lagt den rigtige kurs, og det kan vi alle være stolte af.

Vi ser en stigning af familier, der tilvælger folkeskolen, og i Ørestaden har vi med over 90 procent den klart højeste andel af familier, der har valgt vores folkeskole til mod cirka 75 procent i resten af København. 

Men over 23 procent af de københavnske børn går på en fri- eller privatskole, og cirka 43 procent af alle skolerne i København er en fri- eller privatskole. 

Jeg mener, at vi har nok privatskoler i København, og det kan aldrig blive kommunens ansvar at sikre grunde eller økonomi til private virksomheder, som privatskolerne jo reelt er.

Hvis efterspørgslen er der, er jeg sikker på, at fri- og privatskolerne nok selv skal løse den del.

Jeg mener, at Venstres leder i København skal stoppe sit ideologiske korstog mod Socialdemokratiet og folkeskolen, og i stedet bruge sin energi på at fortsætte med at udvikle og styrke den strategi for vores folkeskole, han selv har været med til at udvikle.

Socialdemokratiet mener, at morgendagens skole skal have mere fokus på børnenes ensomhed og mistrivsel. 

Den skal skabe gode børne- og legefælleskaber, og have mere opmærksomhed på aktiviteter udenfor den normale undervisning som eksempelvis skuespil, projekter, lejrskoler og ture ud af huset.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens-Kristian Lütken

Beskæftigelses- og integrationsborgmester (V), Københavns Kommune, landsformand, Europabevægelsen
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2015)

Andreas Green Keil

Medlem af Borgerrepræsentationen (S), Københavns Kommune

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024