S vil vinde kommunalvalget i provinsen med nærhed, sundhed og uddannelse

Valgplakaterne er kommet op. Nogle af dem er allerede kommet ned igen ved hjælp af hærværksmænd eller kommunens tekniske personale. Den første kandidat fra Nye Borgerlige er blevet ekskluderet.

Alt er således parat til valget til kommunerne og regionerne 16. november, der sædvanligvis er 103 (98 plus fem) forskellige lokale og regionale valgkampe, som ofte er en folkeafstemning om den siddende borgmester, men hvor også partiernes landspolitiske dagsform har en betydelig effekt.

For tiden er Mette Frederiksens regering presset af den kedelige sag om den forsvundne lovhjemmel til at tvinge landets minkavlere til at aflive deres sidste dyr. Sagen endevendes netop nu i Granskningskommissionen, og i nyhedsbilledet fremstår regeringen og dens embedsmænd uden den store respekt for grundlovens princip om, at enhver magtudøvelse fra myndighedernes side skal have bund i lovgivning vedtaget af Folketinget.

Måske kan denne udvikling forklare, hvorfor to nye målinger viser, at blå blok for første gang i tre år ligger side om side med regeringen og den øvrige del af rød blok. Udviklingen i meningsmålingerne er selvfølgelig også interessante henset til den igangværende valgkamp, der altid vil indeholde et element af folkeafstemning om regeringens hidtidige indsats, men også om hvad S egentlig har at tilbyde vælgerne i fremtiden. 

Netop det sidste optager tydeligvis regeringens ganske ferme strateger, som i årevis har haft et meget stort held med at sætte politiske dagsordener med konkret politik, som den også formår at føre ud i livet. Centralt i det arbejde står – naturligvis – regeringens chefideolog, indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek, der i sin tid talte hele udkantsdagsordenen op ved at føre total krig mod centralismen.

Onsdag morgen tog tre ministre til den nordsjællandske by Frederikssund for at sætte rammen for endnu en udflytnings- og decentraliseringsdagsorden med udspillet 'Tættere på II Sundhed, uddannelse og lokal udvikling'.

Skiftende regeringer har siden 2015 haft så stor succes med at tilbyde de mange vælgerne, der sukker efter at have offentlige institutioner så tæt på som muligt, en politisk grundpakke med flere konkrete "nære" grundydelser, hvad enten det er politi, uddannelse og sundhed. Kvaliteten af de leverede ydelser har det dog med at glide i baggrunden. Der var jo en grund til, at man nedlagde de små hospitaler og samlede ekspertisen på de supersygehuse, der stadig er under opførelse. Længe blev småt anset som både for dyrt og dårligt. Det syn skiftede nærmest over natten med Kaare Dybvad Beks bog om 'Udkantsmyten', hvor småt igen blev godt, og alt hvad der var "nært" glimrede af politisk guld.

På pressemødet ledet af førnævnte Kaare Dybvad Bek var der derfor godt nyt til en række byer – 20 i alt - i provinsen. Således kunne sundhedsminister Magnus Heunicke glædesstrålende fortælle, at 13 byer allerede er udpeget til at huse et såkaldt nærhospital. Det til trods for, at det, der skal foregå på stederne, hverken drejer sig om indlæggelser eller operationer, men om endnu ikke veldefinerede sundhedsopgaver. Det er dog noget med, at patienter i fremtiden kan få taget blodprøver eller røntgenbilleder, altså ydelser, som engang skulle finde sted i  sundhedshuse, som nok havde været en mere præcis betegnelse for regeringens slagnummer.

Forståeligt nok har betegnelsen sundhedshuse slet ikke samme schwung for socialdemokraterne, for det var jo VLAK-regeringens betegnelse i deres forslag, som S i sin tid afviste, da man var i opposition.

I forbindelse med åbningsdebatten opgav statsministeren i øvrigt også at forklare forskellen på et nærhospital og et sundhedshus, da hun blev interviewet om det. Det går jo ikke at sende hæren af partiaktivister ud på gader og stræder for at sælge projektet til de skeptiske vælgere under VLAK-regeringens mere præcise, men knapt så ambitiøse varebetegnelse. Man kan også bemærke, at det er godt for Heunicke, at hans egen valgkreds i Næstved også er blevet betænkt med et "nærhospital" i regeringen udspil.

Meget betegnende for udspillets egentlige formål, som er at omfavne det provinsdanmark, som S hele tiden har haft som strategi at fastholde som vælgerbase, så var tre ministre fra Slotsholmen kørt til Frederikssund, hvor den nationale presse fra hovedstaden var fulgt med til pressemødet klokken 8.30. Men da mødet var slut efter 45 minutter, havde flere af ministrene ikke tid til at svare på opfølgende spørgsmål, da de skulle tilbage til Slotsholmen for at passe deres øvrige vigtige gøremål.

Det er særdeles klogt af regeringen at binde en buket sammen, der både omfavner en dagsorden både sundhed, uddannelse og lokal udvikling.

Jarl Cordua

Som sædvanlig var rammen og symbolikken i regeringens kommunikation vigtigere end pressens arbejdsbetingelser. Et pressemøde holdt i Slotsholmsgade ville ellers have sparet både ministre og journalister en masse tid.

Der er dog ingen tvivl om, at det er særdeles klogt af regeringen at binde en buket sammen, der både omfavner en dagsorden både sundhed, uddannelse og lokal udvikling. Sundhed i det nære optager alle vælgerne og ligger øverst på vælgernes dagsorden, men også uddannelse scorer højt på opmærksomhedsbarometeret.

Det er næppe ret mange vælgere, der tænker over, at planen på lange stræk ligner genbrug fra VLAK-regeringens sundhedshuse og savner konkrete tiltag for, hvordan man skal sikre flere læger i udkantsområderne. Forslaget indeholder også gamle nyheder som nedrivningspuljer mv.

Hvis man skal være flink over for regeringen, så kan man pege på de fire milliarder kroner, der understøtter planerne konkret. Det styrker troværdigheden.

Det er også klogt af regeringen, at den har skabt et rum for forhandling, hvor regeringen kan navigere og give andre partier indflydelse. Der udestår stadig syv nærhospitaler, hvor byer kan gøre sig til. Regeringen vil også oprette nye uddannelser i flere byer, der kunne være interesseret i det. Det kan helt sikkert få nogle socialdemokratiske borgmesterkandidater rundt omkring til at drømme og formulere konkrete ønsker, der omsættes i vælgerappel.

Nu har regeringen med sin plan skabt glæde i 13 byer og kommuner, som sikkert også er strategisk vigtige for S, mens resten stadig har muligheder for at komme med på vognen. Havde man lavet en plan støbt i beton, så havde man omvendt skulle forholde sig til oppositionen i en række kommuner, der på forhånd var dømt ude.

I det hele taget bliver det svært at se, hvilken egentlig opposition der vil være mod denne plan, hvis man ser bort fra den kritik, der vil være af ambitionsniveauet, genbrug af allerede vedtaget politik og varm luft på de punkter, hvor regeringen har valgt at være ukonkret.

Planen rejser for eksempel spørgsmål som, hvor de nødvendige sygeplejersker skal komme fra til nærhospitalerne i en tid, hvor der er akut mangel på dem. Hvordan opstår der sammenhæng mellem kommuner, praktiserende læger, regionerne med videre i sundhedsbehandlingen?

Det er næppe ret mange vælgere, der tænker over, at planen på lange stræk ligner genbrug fra VLAK-regeringens sundhedshuse og savner konkrete tiltag for, hvordan man skal sikre flere læger i udkantsområderne. 

Jarl Cordua

Det er naturligvis ganske klogt at have noget med i pakken, der tiltaler unge mennesker ved at ville sikre flere uddannelsespladser lokalt. Men vil de unge søge nye uddannelsesinstitutioner i byer på over 10.000 indbyggere, som får den mulighed? Var idéen ikke at lave campus med flere uddannelser på samme sted – altså centralisering – med henblik på at få skabt høj kvalitet? Det eksperiment er regeringen klar til at forsøge. Det vil helt sikkert vække jubel i de kommuner, der får den mulighed.

Overordnet har det nu i nogle uger været tydeligt, at denne regering ikke lader regional- og kommunalvalgene passe sig selv, men tværtimod forsøger at sætte en national dagsorden.

Det er så et problem for S i hovedstaden, at København har været den ambolt, som Mette Frederiksen og ikke mindst Kaare Dybvad har smedet deres politiske projekt på ved at hamre løs på hovedstaden. København er frataget uddannelsespladser, statslige arbejdspladser og ikke mindst udligningsmidler.

I øvrigt i fint samspil med Venstre, der har bakket op, og som i regering indledte denne politik i 2016. Spørgsmålet er, om Socialdemokraterne formår at rette op på deres image i hovedstaden, som man så det med boligudspillet før efterårsferien. Den nyeste måling i Altinget for valget i København tyder i al fald ikke på det.