S: Én ansvarlig voksen og én samlet uddannelsesplan

Af Annette Lind
Undervisningsordfører for Socialdemokratiet
Alt for mange unge har ikke en ungdomsuddannelse flere år efter, de har forladt folkeskolen. Nogle af dem fordi de simpelthen ikke trives i et klasselokale og måske aldrig har fået de basale læse-, skrive- og regnefærdigheder på plads. Andre fordi alt det uden for skolen er gået galt.
De unge, der i dag bliver tabt i vores uddannelsessystem, er unikke hver især og har meget forskellige udfordringer. Det skal vi huske i de politiske forhandlinger og sørge for, at fremtidens forberedende uddannelsestilbud også kan rumme de unges forskelligheder.
Men vi skal også huske, at for nogle unge er der brug for mere end det.
Send en mail til debat@altinget.dk
En hånd i ryggen – og på skulderen
Der er masser af unge, der har de faglige kompetencer til at tage en uddannelse, men som aldrig har fået det gjort, fordi deres liv uden for skolen har forstyrret. Det kan være unge med problemer derhjemme, uden et ordentligt netværk, med ondt i psyken, eller hvad der nu ellers kan vise sig af forhindringer på vejen.
De unge har brug for, at ikke bare det, vi stiller til rådighed i hverdagen mellem 8 og 16, fungerer, men også, at der ikke bliver spændt ben mellem 16 og 8, når de går hjem eller holder weekend.
Gennem personlige relationer og tillid kan de frivillige kræfter være med til at opbygge den unge og sørge for, at de ikke bare er overladt til sig selv, når de ansatte har fri eller institutionen lukker.
Annette Lind
Undervisningsordfører for Socialdemokratiet
De skal have en fast hånd i ryggen igennem uddannelsessystemet og en støttende hånd på skulderen, når livet er svært.
Derfor er tanken om at samle den kommunale ungeindsats også rigtig. Gennem én ansvarlig voksen og én samlet uddannelsesplan, skal vi tage hånd om helheden for de unge. Der er behov for en guide gennem uddannelsesforløbet, der kan sikre progression og udvikling, men også sørge for sammenhængen til misbrugshjælp, psykolog, eller hvad der ellers kan være brug for.
Se på de velkørende mentorordninger
Vores kommunale system og uddannelsestilbud er fyldt med dygtige og engagerede medarbejdere, der brænder for at gøre en forskel. Opgaven bliver at sørge for, at den unge aldrig bliver kastebold, men får den rigtige hjælp og bliver gjort i stand til at overskue og tage styring på sit liv.
Samtidig må vi også erkende, at alt ikke kan løses med ansatte i kommunen eller på uddannelsesinstitutionen. Mentorer, netværk og foreninger kan også spille en helt afgørende rolle for en stor gruppe unge. Gennem personlige relationer og tillid kan de frivillige kræfter være med til at opbygge den unge og sørge for, at de ikke bare er overladt til sig selv, når de ansatte har fri, eller institutionen lukker.
Frivillige skal aldrig blive leverandører af en ydelse til kommunen, men skal have de bedste rammer og muligheder for at bruge deres engagement til gavn for andre. Flere kommuner har allerede etableret gode mentorordninger, og mange steder løfter foreningslivet et stort ansvar. Det skal vi bygge videre på og lade os inspirere af for at lykkes med, at flere unge får en uddannelse og chancen for et godt liv.
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Minoritetsbørn bliver oftere slået, viser rapport. Men der er mindre chance for, at volden bliver opdaget
- Nyvalgt var bange for at blive ensom på Borgen: "Som aktivist har fællesskaber styrket min trivsel"
- S-profil ser de unge arbejdere vælge sit parti fra: “Det er da lidt voldsomt”
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Skoleelever skal lære at skændes ordentligt. Også med dem, de ikke respekterer





















