Skoleaktører: Styrk folkeskolens inklusionsmuligheder

DEBAT: Børn lærer bedst i inkluderende fællesskaber. Derfor skal folkeskolen, eleverne og fællesskabet styrkes med en sund økonomi, der matcher ambitionerne og behovet, skriver Skole og Forældre, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen.

Af Cecilie Harrits, Dorte Lange og Dorte Andreas
Hhv. næstformand i Skole og Forældre, næstformand i Danmarks Lærerforening og næstformand i Skolelederforeningen

Vi har høje ambitioner for folkeskolen, og dem skal vi holde fast i.

Folkeskolen skal, som formålsparagraffen siger, være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Derfor skal børnene i skolen kunne spejle sig i hinandens forskelligheder for derigennem at danne sig selv og hinanden. Og måske endda opdage, at de er mere ens end forskellige.

Udfordringer med inklusionen
Børn lærer bedst i fællesskab. Det ved vi fra hverdagen i skolen, og det ved vi fra forskningen. Derfor er inkluderende fællesskaber vigtige.

Hver dag arbejder vi i skolen målrettet og fokuseret på at skabe en skole, hvor faglighed, fællesskab og trivsel går hånd i hånd. Inklusion handler om etik og menneskesyn og om at skabe det bedst mulige udbytte af undervisningen.

Men kommunerne og dermed skolerne er trængte på økonomien.

Det udhuler mulighederne for at lykkes med at skabe inkluderende fællesskaber for alle børn. Når det slår fejl, kan det ramme det enkelte barn og barnets familie hårdt.

Da regeringens ekspertgruppe i forbindelse med inklusionseftersynet kom med deres anbefalinger til det videre arbejde med inkluderende fællesskaber, pegede de på en række udfordringer.

Blandt andet viste deres kortlægning, at skolens ledere og medarbejdere mange steder oplevede, at der manglede ressourcer til arbejdet med inklusion. Og den økonomiske udfordring er ikke blevet mindre.

Økonomien skal flugte med ambitionerne 
Ønsket om at stort set alle børn skal have mulighed for at være en del af almenundervisningen i den danske folkeskole, skal ikke bare være en smuk illusion, men en etisk og samfundsmæssig vigtig ambition.

Specialskolerne er og skal fortsat være en del af folkeskolen. Dem har vi brug for, hvis alle børn skal trives og udvikle sig.

Deres viden om børn med forskellige diagnoser og behov er vigtig, og skolerne har brug for ressourcer, der kan bringe den viden ind i almenundervisningen og understøtte fællesskaberne i skolen.

Nogle gange er et nyt skoletilbud den rigtige løsning. Også selv om det kan være dyrere. Men det behøver ikke altid være løsningen.

Og hver gang et barn visiteres til et specialtilbud, svækker det skolens fundament for at have tilstrækkelige ressourcer til den inkluderende undervisning, fordi skolen mange steder pålægges at betale for det pågældende barns skolegang i specialtilbuddet.

Det skaber en ond cirkel, som ikke burde være nødvendig.

Hvis kommuner og skoler havde de ressourcer til at løfte inklusionsopgaven, som blev stillet i udsigt, da vi blev lovet at pengene skulle følge barnet, så ville vores indsatser bære bedre frugt, og flere børn kunne blive i almenundervisningen.

Behov for nye løsninger
For ledere og lærere er det afgørende vigtigt at lykkes med undervisningen og imødekomme alle elevers behov. Men mange oplever, at de har børn i deres klasser, som ikke får den støtte, de har brug for, fordi ressourcerne mangler.

Som forældre, ledere og lærere har vi et fælles ønske om, at Danmarks børn hører til i et bredt fællesskab i skolen, hvor god undervisning gavner alle uden at skabe sårbarhed og mistrivsel.

Vi har brug for nye løsninger – og mulighed for at skabe tid og rum til alle børn. Forudsætningen for god inklusion er politisk og økonomisk prioritering af vores fælles skole. 

I stedet for at ønske færre børn med særlige behov i klassen burde vi måske i stedet ønske os flere – og samtidig tilstrækkelige ressourcer til at sikre kvalitet i hver eneste undervisningstime, så vi alle steder kan skabe inkluderende fællesskaber, der lykkes og styrker vores fælles fremtid – vores børn.  

Forrige artikel FGU-leder: Husk FGU’en i regeringsgrundlaget FGU-leder: Husk FGU’en i regeringsgrundlaget Næste artikel Eleverne: 12+ er til -3 Eleverne: 12+ er til -3
  • Anmeld

    Bodil Voss · Forsker

    Skoleøkonomien, men også skolekulturen, skal styrkes

    Jeg er helt enig i, at økonomien skal styrkes i Folkeskolen for at inklusionen kan lykkes helt. Men der er mange ting at stille op her og nu, som ikke kræver flere penge, 'blot' bedre ledelse og omtanke.

    For sagen er, at jorden brænder, og pengene kan I vente længe på. Der skal handling til med det samme!
    Børn med særlige behov og deres forældre marginaliseres i Folkeskolen. Det er konsekvenser som selvmordstanker, depression, sygemeldte forældre og skilsmisser, forliste liv, vi taler om. For børnene er det et livslangt traume, Folkeskolen giver dem. (Se link https://www.facebook.com/BHOVAal/) Vi taler om over titusind af danske skolebørn i stærk mistrivsel, hvoraf mange har skolevægring og nogle aldrig færdiggør Folkeskolen. Og der kommer flere til.

    Der skal helt klart bedre inklusion til. Og her taler vi ikke blot om penge.
    Læs Gro Emmertsen Lunds artikel om den nødvendige ændring af skolekulturen for at inklusion kan opnås, og lad den være inspiration.(http://www.forlagetmindspace.dk/wp-content/uploads/2017/05/Relationel-praksis_2018_1.pdf)
    Hun påpeger, at der skal en ske en ændring væk fra skolens traditionelle måder at håndtere problemer i skolen på, at dæmonisere de unge, at eksportere problemet ind i familien, at gøre eleven og forældrene tavse og at sætte dem uden for indflydelse.
    Nyere dansk forskning har alarmerende påvist, at en betydelig andel af marginaliseree unge er opvokset uden indikationer på social marginalisering, men at denne marginalisering fx. foregår i skolen!! (øverste link bevidner, at det i høj grad er tilfældet - at eksklusion, stigmatisering og marginalisering i Folkeskolen er et udbredt problem)
    Gro anviser, hvorledes samspilsproblemer, til forskel fra nu, skal og må håndteres, så elever og forældre tilbydes værdige positioner, en stemme og handlemuligheder, for at inklusionen kan lykkes.
    Pointen er, at det primært kræver en holdnings- og kulturændring i Folkeskolen, fx. at anerkende, at forældre faktisk er eksperter i egne børn og særligt forældre til børn med særlige behov. Dvs det er jo blot at tage eksisterende retningslinjer til efterretning.

    Det er fordomsfuldhed og oplevelsen af ikke at blive mødt i Folkeskolen, der er opslidende for børn med særlige behov og deres forældre.
    Det er dog ikke en skolekulturændring, der sker lige med et snuptag. I Folkeskolen hersker der et reaktionært miljø og modvilje til nye tiltag; derfor påpeges det også i Gros artikel, at sådanne tiltag skal introduceres med omtanke og på måder, der anerkender de professionelles faglighed og tidsinvestering. Det kræver i første omgang ledelse. Resten af handleplanen består i at ændre handlinger, praksisser, sprog, tænkemåde - og selvforståelse. Skolen skal lytte til og samarbejde med forældre. Der skal lederen mestre forandringsprocessen. Men det er forventelige egenskaber for en leder, og det er ganske gratis.

    Skolen skal påtage sig det etiske ansvar at hjælpe alle, altså alle, elever i deres tilblivelsesproces og undgå stratifikation. Det er primært et holdningsspørgsmål. Det er det skolen handler om. Udgangspunktet må være respekt for den enkelte og ikke stigmatisering.
    I læringssammenhæng kommer det til at koste kroner at inkludere børn med lave boglige evner, og uden en økonomisk indsprøjtning kommer man ikke i mål med inklusionen mht den del. Det er helt klart.
    Men ikke alle marginaliserede/ekskluderede unge er bogligt svage, og skolekulturen er bestemt et sted at starte for at bedre inklusionen her og nu for alles skyld.

    Ligeværd er ikke et ord der kendetegner Folkeskolen for børn med særlige behov og deres forældre. Tværtimod. Fordomme og marginalisering, nej tak. Indragelse og ligeværd, ja tak.

Finansministeriets departementschef stopper

Finansministeriets departementschef stopper

EXIT: Martin Præstegaard fratræder sin stilling som departementschef i Finansministeriet. Han skal i stedet være viceadministrerende direktør og finansdirektør i ATP.