Skoleformænd før Sorø-mødet: Bevar 10. klasse

Gordon Ørskov Madsen
Formand, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danmarks Lærerforening og Lærernes Pension, formand, Lån & Spar Bank
Torben Vind Rasmussen
Formand, Efterskoleforeningen, forperson, Center for Ungdomsforskning (CeFU)
8. august begynder børne- og undervisningsministerens årlige Sorø-møde for aktører i undervisningsverdenen. Denne gang er en ny praktisk ungdomsuddannelse på dagsordenen, og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) efterlyser i invitationen ønsker, håb og bekymringer i den forbindelse.
Vi takker for muligheden og deler gerne vores.
Lad os starte med det vigtigste: Unge skal vælge uddannelsesvej med hjertet, og de unge, der ikke er klar til at træffe et valg, skal have plads, tid og hjælp til det.
Vi kender ikke det endelige oplæg til den nye ungdomsuddannelse. I Altinget 19. april er ministeren dog citeret for at sige: "Vi kigger på 10. klasse, hf, eux og hhx. Hvis vi putter alt det ned i en gryde, så må vi se, hvad der kommer op af gryden."
Vi forstår godt regeringens ønske om at forny ungdomsuddannelserne, så de får en bredere appel til alle unge, herunder flere muligheder for at vælge flere praktiske fag og forløb.
Vi anerkender også behovet for, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse i stedet for en gymnasial uddannelse. Når op mod 70 procent af de unge i dag vælger at gå gymnasievejen, er der gode grunde til at tænke nyt og anderledes. Og her kan en ny, praktisk ungdomsuddannelse sagtens være én af løsningerne.
Men ikke på bekostning af 10. klasse. For 10. klasse virker. Og man gør ikke noget bedre ved at fjerne det, der virker.
En succeshistorie
I dag går 52 procent af alle unge videre i 10. klasse efter grundskolen. Det gør de, fordi de har behov for et år til at modnes, forberede sig, finde retning, eller nogle gange fordi skole kan være svært for dem.
10. klasse er et stærkt springbræt til en ungdomsuddannelse.
Gordon Ørskov Madsen og Torben Vind Rasmussen
Hhv. formand, Danmarks Lærerforening og formand, Efterskolerne
10. klasse er for de unge et stærkt springbræt til en ungdomsuddannelse. Her er der færre fag, og der er er plads til større fokus på at skabe gode sammenhænge til videre uddannelse og arbejdsliv.
Der er sosulinje, politilinje, værkstedslinje, gymnasieforberedende linje og mange flere. Linjer, der har præcis den mangfoldighed, der kendetegner billedet af en ungdomsårgang i dag.
Samtidig ved vi, at elever, der har gået på efterskole i 10. klasse, har større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Og at rigtig mange af eleverne i folkeskolens 10. klasse i dag vælger en erhvervsuddannelse. Sidste skoleår var det ifølge ministeriets egne tal en tredjedel af eleverne, som gjorde dette.
Vi skal udvikle 10. klasse
Når alt det gode om 10. klasse er sagt, mener vi også, at der er behov for at udvikle 10. klasse, der i sin form ikke har været igennem større ændringer i mange år. Der er derfor absolut noget, der kan fungere bedre end i dag.
- Vi vil gerne indføre flere praktisk/kreative fag, så skolen følger samfundets behov og udvikling.
- Vi vil gerne styrke vejledningsindsatsen, så unges fundament står stærkere, når de skal træffe valget om ungdomsuddannelse.
- Vi vil gerne løfte elevernes samfundsfaglige niveau, så vi også i fremtiden giver eleverne demokratiske dannelse og engagement.
- Vi vil gerne skabe mere trivsel og livsmod blandt unge, så flere får lyst til at gennemføre videre uddannelse. Alt for mange unge dropper ud af uddannelsessystemet i dag, og den udvikling har vi alle et ansvar for at få vendt.
Skal være forankret i grundskolen
Sidst – men ikke mindst – vil vi gerne understrege vigtigheden af, at 10. klasse fortsat har et klart lovgrundlag – det gælder både for folkeskolen og for efterskolen, som tilsammen har hovedparten af eleverne i 10. klasse.
10. klasse er nu, og bør også fremover, være solidt forankret i folkeskoleloven som en vigtig del af folkeskolen. Også ved en reform af ungdomsuddannelserne.
10. klasse giver mulighed for fordybelse og personlig afklaring af motivation og interesser samt forbedring af den enkelte elevs faglige niveau. Det er der mere end nogensinde behov for blandt unge mennesker i dag.
Over halvdelen af en ungdomsårgang vælger at gå i 10. klasse. De tager ikke fejl. Og det må vi andre heller ikke gøre. Vi appellerer til, at 10. klasse bliver en del af løsningen – også i fremtiden.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer

Gordon Ørskov Madsen
Formand, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danmarks Lærerforening og Lærernes Pension, formand, Lån & Spar Bank

Torben Vind Rasmussen
Formand, Efterskoleforeningen, forperson, Center for Ungdomsforskning (CeFU)

Mattias Tesfaye
Børne- og undervisningsminister, folketingsmedlem (S), forfatter
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Danske Regioner og KL: Vi skal sætte klare mål for børn og unges trivsel
- I Herning har de lagt en plan for overlevelse: "Hvis vi ikke kan fusionere, så har jeg slet ikke forstået den reform"
- Sektor sår tvivl om centrale epx-tal
- Ny DEG-formand frygter, at erhvervsuddannelserne bliver glemt : "Det ville være fatalt"
- Konservativ Ungdom: Vi svigter talenterne i folkeskolen, når faglig udfordring bliver et privilegie for de få
























