Der skal være bedre sammenhæng mellem læreplaner for dagtilbud og skole

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har med rette annonceret ændringer af skolens læreplaner. Startskuddet lød ved det årlige traditionsrige Sorø-møde, hvor skolefolk var samlet. Læreplaner på 0-6 års området blev ikke berørt.

Skolen kan måske lære noget af dagtilbudsområdet. Vel vidende at de to områder er forskellige.

Andreas Rasch-Christensen
Forsknings- og udviklingschef, VIA University College

Det burde de måske. Ikke fordi der forekommer at være et stort behov for revidering af dem, men fordi skolen måske kan lære noget af dagtilbudsområdet. Vel vidende at de to områder er forskellige.

Vuggestuer og børnehaver har haft læreplaner siden 2004, og de er altid blevet imødeset med en vis skepsis fra pædagogiske medarbejdere og forskere.

De er jo udtryk for de forventninger, der fra politisk hold stilles til dagtilbuddene, og bekymringer i den henseende kan gå på for snæver styring af dagtilbuddenes praksis, en overvægt af læring på bekostning af leg og for mange unødvendige dokumentationskrav.

Pisa-chokket

Den seneste læreplan fra 2018 er ikke blevet mødt ukritisk, men på en række områder har man forsøgt at imødekomme dele af den kritik, der har været af læreplaner, både herhjemme og internationalt. Særlig på skoleområdet.

Mange lande, herunder Danmark, ramtes af et såkaldt Pisa-chok i begyndelsen af 00'erne. Her blev mange politiske beslutningstagere i europæiske lande rystede over, hvor dårligt de klarede sig i disse internationale test.

I Danmark fik det blandt andet den konsekvens, at skolens lidt bredere dannelsesmæssige formål blev trængt i baggrunden.

Andreas Rasch-Christensen
Forsknings- og udviklingschef, VIA University College

Vel vidende at Pisa jo kun tester bestemte sider af elevernes læreprocesser inden for bestemte fagområder, fik testene en omfattende indflydelse på landenes læreplaner for grundskolen.

For det danske dagtilbudsområde var afsættet for læreplansarbejdet op til 2018 et andet. Først og fremmeste skulle opbakningen til ændringer være bredt forankret.

Dernæst skulle læreplanen stå på et pædagogisk grundlag. Et formål for dagtilbuddenes pædagogiske praksis bestående af centrale pædagogiske begreber, normer og værdier.

De to afsæt gik fint hånd-i-hånd, fordi dagtilbudsområdets centrale aktører – KL, Bupl, ministeriet med flere – netop kunne samles om det pædagogiske grundlag.

De kompetencemålsbaserede læreplaner på skoleområdet, der prægede mange lande efter Pisa-chokket, har et stærkt fokus på mål for elevers læring.

Dannelse blev trukket i baggrunden

I Danmark fik det blandt andet den konsekvens, at skolens lidt bredere dannelsesmæssige formål blev trængt i baggrunden. Læreplanen for de danske dagtilbud indeholder ikke mål for børnenes læring.

Læring bor ikke i det enkelte barn, men skabes af dagtilbuddenes miljøer. Det pædagogiske personale, de fysiske rammer inde og ude, børnefællesskaberne og meget mere.

Den bedste måde at ruste børn på er måske at lade dem være børn?

Andreas Rasch-Christensen
Forsknings- og udviklingschef, VIA University College

Følgelig giver læreplanen pædagogiske pejlemærker for, hvordan man kan arbejde med det pædagogiske grundlag og læreplanstemaerne gennem miljøerne.

Grundlaget baserer sig på et børnesyn, hvor leg, dannelse, læring og fællesskaber er omdrejningspunkter, og miljøerne skabes ikke kun af planlagte aktiviteter, men også spontan leg og rutiner.

Børnesynet står på centrale pædagogiske værdier om, at det at være barn har en værdi i sig selv. Det står også på pædagogisk forskning, der afspejler, at en af de væsentlige pædagogiske indsatser er at styrke børnenes relationer til hinanden og til de voksne ud fra børnenes perspektiver.

Lad børn være børn

Vi taler meget om, hvad børnene skal blive til, og hvordan dagtilbud, skoler og forældre skal ruste dem til fremtiden. Den bedste måde at ruste dem på er måske at lade dem være børn?

Læreplanen signalerer, at børn skal være medskabere af deres egen udvikling i rammer, som de professionelle er ansvarlige for. Det kan være i den spontant opståede leg, når børn eksperimenterer med at træffe beslutninger.