Debat

Socialchefer: FGU skal have plads til eksperimenter for skoletrætte elever

DEBAT: Den nye Forberedende Grunduddannelse skal have plads til at eksperimentere og levere et solidt alternativ til de nuværende ungdomsuddannelser. Vi skal undgå en produktionsskole 2.0, siger direktør i Holstebro Kommune.

Unge mennesker, som er kørt træt i skolebøgerne, skal have et alternativ i FGU. Der er behov for kreative rammer, som kan skabe nytænkende undervisning for elever, mener Helle Bro, medlem af FSD’s hovedbestyrelse.
Unge mennesker, som er kørt træt i skolebøgerne, skal have et alternativ i FGU. Der er behov for kreative rammer, som kan skabe nytænkende undervisning for elever, mener Helle Bro, medlem af FSD’s hovedbestyrelse.Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Christoffer Miguel Frendesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Helle Bro
Direktør i Holstebro Kommune og medlem af FSD’s hovedbestyrelse

FGU skal kunne være en kreativ ramme til nytænkning, så vi ikke hele tiden skal lede efter projektmidler eller andre måder at forankre udviklingstiltag på. 

Helle Bro
Direktør i Holstebro Kommune og medlem af FSD’s hovedbestyrelse

Den nye Forberedende Grunduddannelse skal sprudle og ikke blot blive til produktionsskole version 2.0 - nu med lidt VUC i lokale 14. Det kræver nye pædagogiske tilgange, målrettede tilbud til den enkelte unge og et godt samarbejde med kommunen.

Foreningen af social-, sundhed-, og arbejdsmarkedschefer hilser den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU) velkommen.

FGU skal have særskilt profil
Vi mener, at det er den rette vej at gå at samle uddannelsen for unge, der ikke er klar til en erhvervsuddannelse eller gymnasiet efter 9. eller 10. klasse. Uddannelsen giver mulighed for at koble de rette indsatser til eleverne, når tilbuddene er samlet.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Og en mulighed for at høre de unges stemme, i forhold til hvad de oplever at have brug for.

Det er dog afgørende, at FGU får sin egen profil med det bedste fra de eksisterende tilbud, men samtidig forventes at skabe nyt. For det sker ikke af sig selv.

FGU skal sprudle og ikke blot blive til produktionsskole version 2.0 - nu med lidt VUC i lokale 14.

Helle Bro
Direktør i Holstebro Kommune og medlem af FSD’s hovedbestyrelse

Vigtigt er også, at jobvejen bliver en acceptabel og ligestillet vej for de unge, der uddannes i ”livets skole”, så vi både kan arbejde i jobsporet og skolesporet – afhængigt af den enkeltes motivation og læringspotentiale.

Undgå for ”skoleagtig” tilgang
Det bliver væsentligt at fastholde, at FGU ikke bliver for skoleagtig i alle spor, så vi taber de unge, der allerede er gået død i den traditionelle skolegang.

Erhvervssigtet skal være tydeligt og bærende.

Og de unges kompetencer til fremtidens arbejdsmarked skal udvikles: stabilitet, vedholdenhed, evne til at komme igen efter fejl og ikke mindst lysten til at lære nyt.

FGU-ledelsen skal formå at arbejde konstruktivt og tæt sammen med både kommunen, civilsamfund og erhvervsliv samt det øvrige uddannelsessystem og dermed forstå sin rolle i uddannelsesbilledet.

Måske kan 10. klasse med større effekt placeres i regi af erhvervsskolerne for at få nærheden til produktionsmiljøer og for at lette overgange fra et system til det næste.

Mange unge får ikke en uddannelse
På landsplan får cirka 20 procent af alle unge ikke en ungdomsuddannelse inden for de første år efter folkeskolen. Samtidigt viser en analyse fra Danske Regioner, at virksomhederne frem mod 2025 efterspørger 184.000 flere medarbejdere, mens arbejdsstyrken kun vokser med 118.000.

Derfor skal flest mulige unge gennem en ungdomsuddannelse, og det er vigtigt, at kommunerne ser FGU som en mulighed, vi skal formå at udnytte. 

Den landsdækkende undersøgelse, “Hvordan har du det?”, viser tillige, at mental mistrivsel blandt de 16-24-årige er stigende. Det er en vigtig forståelse at bringe ind i uddannelsen og ikke mindst i den understøttende kommunale indsats.

Flere unge døjer med psykiatriske udfordringer
Et arbejdsnotat fra KL fra i år viser, at en større andel af børn og unge får en psykiatrisk diagnose i hospitalspsykiatrien - faktisk havde dobbelt så stor en andel af de 15-årige i 2017 en psykiatrisk hospitalsdiagnose (8,9 procent) sammenlignet med 2010 (4,4 procent). 

Derfor skal der skabes et langt større fokus på at løfte og udvikle den pædagogiske opgave, så tilgangen løfter sig op over ”sådan plejer vi at gøre”.

Uddannelse og kommunal støtte skal kombineres
Den nyeste forskning og viden om målgruppen, læringstilgange og motivationsarenaer skal inddrages. FGU skal både kunne arbejde med undervisning i en kollektiv ramme og udvikling set i et individuelt perspektiv for den enkelte unge.

Uddannelsen kobles med en tværgående kommunal støttefunktion, hvor der ud fra den enkeltes behov kan trækkes på sociale (rusmiddel, bolig, økonomi) og sundhedsmæssige støttefunktioner.

Det er en væsentlig forudsætning for mange unge for at lykkes med skoledelen. Det skal være tilgængelige og foregribende tilbud, der som udgangspunkt gives, uden at det kræver visitation til det specialiserede socialområde, for at opnå at flest mulige unge mødes med almene tilbud.

Flere unge har også behov for stabile rammer for tidsrummet 16-24, for at skolen kan gøre en forskel.

Videndeling på tværs af kommunegrænser
Det er vigtigt at få sammentænkt indsatsen og at bruge hinandens viden og resurser på tværs af uddannelsesinstitutioner og den kommunale virksomhed.

Der er ikke basis for, at alle kan specialisere sig i alt, så man er nødt til at hjælpe hinanden, også på tværs af kommunegrænser. Det er en forudsætning for at professionalisere ungdomsuddannelserne.

Vi skal være ambitiøse og fagligt nysgerrige på de unge og deres læringsbehov, så vi skaber nogle trygge og befordrende læringsmiljøer - også for de unge, vi ikke når i tilstrækkelig grad i dag.

Det kan for eksempel være unge med ADHD, autismespektrumforstyrrelser eller angsttilstande.

FGU skal have konsulenter til rådighed
Vi ser muligheder i, at ungdomsuddannelserne – også FGU – har adgang til specialister for eksempel autismekonsulent og ADHD-konsulent tilsvarende de faciliteter, som kommunerne stiller til rådighed for folkeskolen via PPR og specialistcentre.

Der er behov for fælles kompetencekurser og videnopgradering for at sikre øget professionalisme.

Behov for frie rammer til eksperimenter
Vores ønsker til de nationale beslutningstagere er overordnet, at FGU’s rammelovgivning og progressionskrav ikke bliver så stramme og snærende, at der ikke er mulighed for at kunne eksperimentere med nye læringsformer og projekter.

FGU skal kunne være en kreativ ramme til nytænkning, så vi ikke hele tiden skal lede efter projektmidler eller andre måder at forankre udviklingstiltag på.

FGU skal sprudle og ikke blot blive til produktionsskole version 2.0 - nu med lidt VUC i lokale 14.

FGU skal have plads til at modnes
Desuden skal vi som samfund acceptere, at nogle unge først er klar til kravene i uddannelse og job i en senere alder end flertallet.

FGU kan være den ramme, disse unge har brug for at modnes og udvikles i fagligt, personligt og socialt i de vigtige ungdomsår, hvor der også er så meget andet på spil.

At FGU får rummeligheden og tålmodigheden (læs: økonomien) til at kunne honorere, at tid + tryghed + relationer fortsat er de væsentligste elementer i indsatsen for at kunne lykkes med flere.

Men vigtigst af alt: Troen på, at vi kan lykkes, og at vi glæder os sammen, hver eneste gang det lykkes at få en ung i et godt spor på vej ind i voksenlivet med job, uddannelse, selvforsørgelse, selvværd og stolthed med i bagagen.

Det vil ikke lykkes fra dag 1. Vi må forvente, at der går tid, før de enkelte læringsmiljøer er opbygget og fungerer fuldt ud efter hensigten. Derfor bliver tålmodighed også et vigtigt element i den succes, vi ønsker for FGU.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Helle Bro

Fhv. direktør for Personale, Social, Sundhed og Arbejdsmarked, Holstebro Kommune
socialrådgiver (Den Sociale Højskole 1983), MA i Arbejdsmarked og Personaleadministration (Aalborg Uni. 2006)

0:000:00