Spil med på de gode takter

Af Jørn Neergaard Larsen
Administrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening 

I sidste uge udkom 2012-udgaven af Projekt Børnepasnings årlige åbningstidsundersøgelse. Den fastslår, at i forhold til sidste år er der sket en halvering i antallet af kommuner, der har flere end 10 lukkedage om året.

Ti års negativ udvikling med stadig flere lukkedage er vendt: I 2011 havde 59,09 pct. af kommunerne 10 eller flere lukkedage, i 2012 bliver den andel opgjort til 29,7 pct. Det er afgørende, at alle kommuner kommer med i denne gode udviklingstrend, så man - uanset bopælskommune - har pasningsmuligheder til sine børn, når behovet er der.

Arbejdsmarkedet har brug for yderligere forbedringer i forhold til at kunne få passet børn, når forældrene er på arbejde.

Ti års negativ udvikling med stadig flere lukkedage er vendt: I 2011 havde 59,09 pct. af kommunerne 10 eller flere lukkedage, i 2012 bliver den andel opgjort til 29,7 pct. Det er afgørende, at alle kommuner kommer med i denne gode udviklingstrend, så man - uanset bopælskommune - har pasningsmuligheder til sine børn, når behovet er der.

Jørn Neergaard Larsen
Adm. direktør

Manglende åbningstid i ydretimerne
Undersøgelsen fra Projekt Børnepasning viser nemlig også, at der de seneste år ikke er kommet flere institutioner, der holder åbnet i ydertimerne altså før kl. 6 og efter kl. 17. Og ser man på weekenden, tilbyder kun syv institutioner at passe børn om lørdagen, mens blot én kommune - København - har søndagsåbent.

Disse tal afspejler, at kommunerne ikke har formået at matche arbejdsmarkedets efterspørgsel på pasning.

I stedet lukrerer institutionerne på den fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen, der er resultatet af overenskomstforhandlingerne mellem arbejdsgivere og lønmodtagerne.

Det er disse overenskomstresultater, der må holde for, når kommunerne stadig ikke kan tilbyde pasning i det nødvendige omfang. Når kommunerne spiser sig ind på den fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdstiden, som overenskomst efter overenskomst har skabt rammerne for, og bestemmer, hvornår der skal holdes åbent, så rammer det de medarbejdsgrupper og de virksomheder, der har allermest brug for fleksibiliteten.

Et udækket behov
Kommunerne pålægger f.eks. småbørnsforældre at bruge deres omsorgs- og feriefridage på de dage, hvor de kommunale pasningsinstitutioner dikterer lukkedage. Omsorgsdage, de ellers kunne have brugt på børnenes sygdom.

I dag er det ikke usædvanligt at gå på arbejde på søndage. For denne store gruppe medarbejdere og virksomheder er der derfor behov for - også på denne dag - at kunne få passet børn. Et udækket behov.

For undersøgelsen fra Projekt Børnepasning fastslår, at en - én - kommune tilbyder pasning på søndage. Helt tilsvarende har denne gruppe et børnepasningsbehov på hverdage, hvor en stor del af detailhandlen nu også holder åbent til kl. 22.

Også her er kommunerne ifølge undersøgelsen ude af stand til at honorere pasningsbehovet: 14 institutioner tilbyder pasning efter kl. 18 - vel at mærke på landsplan.

Følg op på de positive takter fra nogle kommuner
Behovet for at indskrænke antallet af lukkedage er ikke nyt.

At kommunerne reducerer og gerne helt fjerner de løsrevne lukkedage i institutionerne er et udbredt og længe næret ønske, og der er grund til at glæde sig over, at det har nyttet at sige det igen og igen.

Det vidner de nye positive takter fra flere kommuner om. Den trend bør blive landsdækkende, så alle uanset bopæl får rammerne for at skabe en bedre balance mellem familie- og arbejdsliv til glæde for den enkelte og for virksomhederne.

Derfor skal alle kommuner spille med og nedbringe antallet af lukkedage.