Studerende: Lad os gøre 20’erne til uddannelsernes årti

DEBAT: Vi skal tage det dybt seriøst, at 2010’erne har været præget af forhadte reformer, nedskæringer og forringelser. Derfor skal 2020’erne præges af højere kvalitet, mere inddragelse og bedre trivsel, skriver Johan Hedegaard Jørgensen.

Af Johan Hedegaard Jørgensen
Formand, Danske Studerendes Fællesråd (DSF)

Vanen tro er afslutningen på året og starten på det nye år en tid, hvor vi ser tilbage og gør status. Vi kan ikke gøre os forhåbninger om bedre løsninger i fremtiden, hvis ikke vi taler åbent og ærligt om fortiden — så vi som samfund ikke begår de samme fejl igen. 

Skal vi gøre status over det sidste årti, har det for landets elever og studerende været et årti med nedture, kampe og markante forringelser. Kun det sidste år har vi set små, spæde forbedringer af vores hverdag. 

Det overvældende indtryk fra det sidste årti er, at vores uddannelsessystem har været nedprioriteret. Skiftende regeringer har uden at blinke vredet penge ud af vores skoler, gymnasier og universiteter ved nedskæringer, såkaldte ‘effektiviseringer’ og reformer i stakkevis. Konsekvent har skiftende regeringer forringet vilkårene for os elever og studerende, men i høj grad også for vores undervisere, der har fået forringet deres arbejdsvilkår. 

Forringelser og nedskæringer på stribe
Fremdrifts- og SU-reformerne fra 2013, forringelser af arbejdsvilkår for både skolelærere og gymnasielærere og ledighedsbaseret dimensionering af videregående uddannelser prægede de første år af årtiet under S-R-SF-regeringerne fra 2011-2015. 

Venstre-regeringen og senere VLAK-regeringerne fra 2015-2019 fortsatte i samme spor og indførte historisk store nedskæringer i form af det forhadte omprioriteringsbidrag, ligesom de indførte det udskældte uddannelsesloft, der i flere år begrænsede valgmulighederne for unge ved at umuliggøre omvalg i studierne. Uddannelsessystemet var ikke for at skabe hele mennesker, men udelukkende for Finansministeriets bundlinje, måtte vi forstå. 

Alligevel er der i løbet af de sidste år begyndt at ske et skred efter flere års ihærdig protest fra elever, studerende og undervisere. Nedskæringerne på uddannelse stopper, uddannelsesloftet afskaffes, og flere steder er de rigide fremdriftsregler begyndt at løsnes. Hvad betyder det? Og hvad tegner det for de næste ti år i Uddannelsesdanmark? 

Kvalitet og finansiering hænger sammen
En anelse bagklogt vil mange elever og studerende nok påstå, at hvis skiftende regeringer havde lyttet til os i første omgang, havde vi nu ikke behøvet at rydde op i fejlslagne reformer og lappe huller skabt af systematisk underprioritering.

Det er ikke tilfældigt, at vi unge i dag slås med kraftigt stigende mistrivsel, ungdomsgæld, og at langt flere føler sig ensomme på uddannelserne. Det er ikke tilfældigt, at næsten samtlige uddannelsesinstitutioner i landet har fyret personale, opsagt bygninger og skåret gevaldigt ned på undervisning, feedback og vejlederkontakt. 

Hvis vi skal undgå samme situation om ti år, skal vi tage ovenstående dybt seriøst. Først og fremmest er det utvivlsomt, at kvalitet og finansiering hænger sammen. Vi uddanner ikke dygtige lærere, ingeniører og tømrere, hvis der hverken er nok undervisning, ordentlig feedback eller vejledning. Hvis vi ikke har råd til nyt værktøj og varierede undervisningsformer, og så længe eksamensformer og undervisning dikteres af økonomi frem for faglighed, er vi ikke i mål. 

Elever og studerende skal inddrages i beslutninger
Det hele handler naturligvis ikke kun om penge, men skal der skabes et stærkere og mere bæredygtigt uddannelsessystem, er det bydende nødvendigt, at vi, der rent faktisk oplever uddannelserne på egen krop, inddrages i langt højere grad.

Det kræver institutionel forankring, både lokalt og nationalt. Hvis vi ønsker at træffe de bedst mulige beslutninger, skal arbejdet i elevråd, bestyrelser og kollegiale organer styrkes markant − det kræver både, at der skal flere elever og studerende i bestyrelserne, men også at beslutninger i studienævn og vejledning fra akademiske råd og lignende organer reelt efterkommes. 

På nationalt plan bør det være et selvstændigt mål, at alle arbejdsgrupper og udvalg, der vedrører elever og studerendes hverdag, har demokratisk repræsentation af selvsamme elever og studerende. Ligeledes kan en række råd og udvalg i ministerierne med fordel oprettes eller genoprettes for at sikre langt tættere dialog fremadrettet, for eksempel SU-rådet, der blev lukket i 2015. 

Sidst, men ikke mindst, er vi nødt til i langt højere grad at medtænke elever og studerendes levevilkår i uddannelsespolitikken. Gode uddannelser er irrelevante, hvis det kun er halvdelen, der gennemfører, og det kun er overklassens børn, der har reel mulighed for at vælge frit i uddannelsessystemet.

Det kræver ordentlige og betalelige boliger, en SU man reelt kan leve af, praktikpladser nok og et helhedsorienteret fokus på elever og studerendes trivsel. Alt for mange står i dag uden for studie og arbejde. Det skylder vi vores børn og unge at gøre bedre. 

20’erne skal hæve kvaliteten og styrke trivslen
Uddannelse er i sin grundtanke et frigørelsesprojekt. For den enkelte handler det om at sikre, at alle kan opnå friheden og kompetencerne til at skabe sig et godt liv, hvor det kun er interesse og kompetencer, der sætter grænser for ens vej igennem livet.

For samfundet handler det om, at befolkningen bedst rustes til at indgå i demokratiet på et oplyst grundlag og får redskaberne til at anfægte magthavernes almengyldige sandheder. Samtidig skal unge få de nødvendige evner til at løse og navigere i de store udfordringer og omvæltninger, vi står over for som samfund, i form af blandt andet klimakrisen, digital omstilling og stigende økonomisk ulighed.

Vi ved, at gratis statsfinansieret uddannelse til alle er vejen til at mindske økonomisk, kønsmæssig og etnisk ulighed, sikre demokratisk sindelag og mulighed for at skabe sig et godt liv. Derfor er det vores håb, at målet for de nye “flyvende” 20’ere bliver at hæve kvaliteten, styrke trivslen og medinddragelsen, og at vi arbejder benhårdt for, at alle kan tage den uddannelse, de drømmer om. 

Forrige artikel Organisationer: Fjern brugerbetaling på danskkurser hurtigst muligt Organisationer: Fjern brugerbetaling på danskkurser hurtigst muligt Næste artikel Centerchef: Didaktikken skal i fokus i debatten om læremidler Centerchef: Didaktikken skal i fokus i debatten om læremidler
Mette Frederiksen: De mindste børn kan begynde i skole og daginstitutioner næste uge

Mette Frederiksen: De mindste børn kan begynde i skole og daginstitutioner næste uge

GENÅBNING: Daginstitutioner og de mindste skoleklasser åbner formentlig på onsdag efter påske, men 9. klassernes eksaminer bliver aflyst, annoncerede statsminister Mette Frederiksen mandag aften. Virksomheder som caféer og restauranter skal fortsat holde lukket, og alle sommerfestivaler aflyses. Frederiksen afviser at have en strategi om flokimmunitet.