Succes med inklusion kræver investering

Fremtidens inkluderende skole kan kun opnås gennem en langsigtet, strategisk og investeringsorienteret politisk såvel som praktisk indsats, og derfor må kommunerne under ingen omstændigheder tage forskud på besparelser, som i sig selv er tvivlsomme på den lange bane.

Stig Langvad
Formand for Danske Handicaporganisationer

Af Stig Langvad
Formand for Danske Handicaporganisationer

Kommunerne er gået i gang med omstillingen til en mere inkluderende folkeskole. Tempoet varierer i de forskellige kommuner, og det gør de første erfaringer også. Desværre fylder de negative historier meget i det billede, der tegnes. Det er ikke overraskende, for de fleste kommuner er samtidig i gang med at gennemføre massive nedskæringer på budgetterne. Skolerne er i forvejen pressede af utilstrækkelige ressourcer, og nedskæringerne er på alle måder helt uforenelige med tankerne om inklusion.

Man kan derfor sagtens finde eksempler på, at inklusionen ikke fungerer. Typisk ses historien om børn med særlige behov, der efter at være blevet flyttet ind i en almindelig klasse slet ikke får den nødvendige støtte, og derfor reagerer uhensigtsmæssigt. Den slags erfaringer sætter dybe spor hos forældrene på begge sider. Skrækscenariet er, at inklusionsprojektet stik mod hensigten i fremtiden vil få flere forældre til at foretrække privatskoler eller specialskoler frem for den ”inkluderende” folkeskole.

Brug for ansvar på alle niveauer 
Inklusionstoget er lastet med de rigtige visioner og de bedste intentioner. Men det er nu, at man skal tage ansvar og vælge det rigtige spor. Derfor er det afgørende én gang for alle at slå fast, at inklusion forudsætter investering og det rigtige fokus:

Børn med handicap har ret til at blive inkluderet. Men for at realisere denne ret, er det en forudsætning, at der på alle niveauer er opbakning til udviklingen af inklusionen. Det vil sige, at lokalpolitikerne, skolelederne, lærerne og forældrene hver især og sammen bærer et stort ansvar for, at projektet lykkes. Alle parterne er derfor nødt til at have en grundholdning til, at øget inklusion er ønskeligt i fremtidens skole.

Nye krav til lærernes kompetancer 
I praksis kræver inklusion en konkret og individuel tilgang til det enkelte barn. Det betyder, at der skal være langt større fleksibilitet og forskellighed i undervisningen – til gavn for alle. Man må ikke glemme, at nogle børn vil have brug for specialpædagogisk støtte på fuld tid. Det behov forsvinder ikke. Det stiller nye krav til lærernes kompetencer. Disse krav kan kun indfries gennem effektiv og kontinuerlig uddannelse/efteruddannelse og inddragelse af eksterne fageksperter. Undervisningen i den inkluderende skole kræver anderledes former for organisering og indretning, herunder indretning af de bygningsmæssige rammer, så de er tilgængelige for alle. 

Sagt på en anden måde kan fremtidens inkluderende skole kun opnås gennem en langsigtet, strategisk og investeringsorienteret politisk såvel som praktisk indsats, og derfor må kommunerne under ingen omstændigheder tage forskud på besparelser, som i sig selv er tvivlsomme på den lange bane. Tværtimod bliver man nødt til at investere i ekstra ressourcer allerede fra starten.