Sundhedsrapport retter hård kritik mod regeringen

FOREBYGGELSE: Den sociale ulighed blandt børn er fortsat markant på sundhedsområdet, konkluderer ny rapport, der kalder den hidtidige indsats for helt utilstrækkelig.
Foto: colourbox.com
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Regeringen har ikke lyttet til tidligere advarsler og gjort nok for at forbedre skolebørnenes sundhed. Det konkluderer en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, der har kortlagt sundhedstilstanden hos skolebørn i alderen 11-15 år. 

Skolebørnsundersøgelsen er den ottende af sin slags siden 80'erne. Og på trods af enkelte fremskridt er der hård kritik af regeringen og andre med ansvaret for børnenes sundhed.

"Desværre kan vi gentage, hvad vi skrev i rapporten fra Skolebørnsundersøgelsen 2006: Det er på høje tid, at et samfund som det danske får en bevidst og aktiv politik med hensyn til sundhedsfremme for børn, en politik, der bliver bakket op med tilstrækkelige økonomiske midler og med national og kommunal politisk opmærksomhed," står der i rapporten. Her understreger forfatterne dog, at flertallet af børn er sunde og trives godt.

"Men af resultaterne fremgår det også, at der er et mindretal af elever, for hvem dette ikke gælder - og dette mindretal er ofte ganske stort. Derfor er det forstemmende, at der er så store problemer på andre områder. Det afspejler med stor sandsynlighed, at samfundets indsats for børn og unges sundhed er helt utilstrækkelig. Der er brug for en særlig indsats," hedder det i rapporten.

Fakta

Skolebørnsundersøgelsen 2010 

Undersøgelsen er udgivet af Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet og finansieret af Nordea-fonden. Den omfatter 4.922 elever på femte, syvende og niende klassetrin fra et tilfældigt udsnit af landets skoler. Undersøgelsen er blevet gennemført med mellemrum siden 1986. 

Udpluk af positive resultater fra undersøgelsen:
Andelen af elever, som oplever at være ked af det eller irriteret har været markant faldende over de seneste undersøgelser.

I 2002 var andelen af elever, som dagligt spiser frugt og grønt, markant faldende, men i 2006 så man for første gang, at denne andel steg. Denne stigning er fortsat frem til 2010.

En del elever springer ofte morgenmaden over. Dette gælder særligt pigerne i
niende klasse. Derfor peger ekspertene på, at det er positivt, at det netop er i denne gruppe af elever, færre piger springer morgenmaden over.

Stigende ulighed  
Særligt fremhæver forfatterne til rapporten, at den sociale ulighed, når det kommer til børnenes sundhedstilstand og sunde livsstilsvaner, er markant. 

Langt flere børn fra de lave socialklasser er fede, ryger, spiser sjældnere grøntager end en gang i ugen, drikker sodavand hver dag, får fastfood mindst fem gange i ugen, dyrker ingen ingen motion og har oftere smerter.

I rapporten understreges det også, at de sociale forskelle ikke kun ses, når man sammenligner børn fra den laveste og den højeste socialklasse.

"Forekomsten gradvis øges for hvert trin ned af den sociale rangstige. Dette
betyder, at rigtigt mange danske børn helbreds- og adfærdsmæssigt er ringere stillet
end deres jævnaldrende fra den højeste socialgruppe," står der i rapporten, hvor det også bemærkes, at der store variationer fra skole til skole.

Rapporten konkluderer også, at erfaringerne med at bekæmpe mobning, øge indtaget af grøntsager og mindske rygningen blandt unge viser, at det har effekt, når samfundet sætter målrettet ind. Derfor er problemerne ikke uløselige, konkluderer forskerne. 

Kritik fra S og SF
SF's forebyggelsesordfører, Karl Bornhøft, mener, at rapporten dokumenterer, at regeringen har fejlet i sin forebyggelsesindsats og i kampen mod den sociale ulighed.

"Rapporten skriger på handling. Og det er er jo sigende, at forskerne må gentage deres kritik fra seneste rapport. Hver gang vi har kritiseret regeringen på dette område, så har de skudt på vores forslag i stedet for at ændre kurs," siger Karl Bornhøft.

Han peger på, at S og SF i deres fælles udspil, Fair Forandring, har lovet, at der årligt tilføres to milliarder ekstra til forebyggelse. Den ene milliard fordeles ud til kommunerne, mens den anden milliard skal bruges på centrale initiativer.

"For at bekæmpe den sociale ulighed vil vi skabe ulighed i adgangen til sundhedsfremmende tilbud. Samlet set vil der komme flere tilbud, og mange af den skal målrettes de svage grupper. Vi kommer også til at tage et opgør med valgfrihed. Hvis det viser sig, at man skal lave nogle fælles ordninger for at sikre børnene flere grøntager og sund mad i skolen, så må de individuelle ønsker vige, for at man kan få ordningen til at fungere," siger Karl Bornhøft.

Goddag til afgifter og forbud
Socialdemokraternes forebyggelsesordfører, Flemming Møller Mortensen, slår fast, at et regeringsskifte vil betyde, at flere forbud og afgifter vil komme i spil.

Han peger på, at eksperter generelt er enige om, at netop de socialt dårligt stillede og unge er de mest påvirkelige i forhold til de to typer tiltag.

"Vi hæver prisen for en pakke cigaretter med ti kroner, og samtidig vil vi ændre lovgivningen, så cigaretterne i butikkerne skal være skjulte," siger Flemming Møller Mortensen, der samtidig lover, at den sociale udlighed skal bekæmpes.

De ekstra to milliarder skal blandt andet sikre, at der på skole- og familieniveau kan gøres en målrettet indsats i forhold til at forebygge sygedomme ved at bekæmpe usund livsstil.

"Samtidig skal kommunerne have formaliseret deres sundheds- og forebyggelsesindsats, og den skal gøres mere forpligtende," siger Flemming Møller Mortensen.

Socialdemokraterne og SF har endnu ikke konkretiseret, hvordan de vil bruge de to milliarder på forebyggelse. Men planen vil komme inden valget, lover de to ordførere.

Venstres sundhedsordfører, Birgitte Josefsen, afviser ikke, at rapportens ord om flere penge til en stærkere forebyggelsesindsats ville være gavnligt for at løse problemerne.

"Men på grund af den økonomiske krise er vi nødt til at have nulvækst i kommunerne. Derfor må kommunerne bruge deres midler med større omtanke. Vi forhindrer dem ikke i at bruge færre penge på veje og flere på forebyggelse, hvor de på langt sigt så sparer penge," siger Birgitte Josefsen.
Hun bider mærke i, at rapporten peger på, at nogle kommuner har bedre resultater med at bekæmpe problemerne end andre.

"Jeg ved nogle kommuner målretter deres sundhedsindsats på børneområdet. Og generelt, hvis kommunerne lærte af de kommuner, som gør det særligt godt, så ville dette land være godt stillet," siger Birgitte Josefsen.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Konservatives sundhedsordfører. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karl Bornhøft

Fhv. MF, amtsråds- og byrådsmedlem (SF)
kok (Kokkeskolen i Aalborg 1966)

Flemming Møller Mortensen

MF (S), klosterforstander, Aalborg Kloster fhv. minister for udviklingssamarbejde og for nordisk samarbejde
Sygeplejerske (Sygeplejeskolen i Aalborg 1988), salgsuddannet (AstraZeneca 2004)

0:000:00