Debat

Tænketank: Trivselskommission bør nuancere fortællingen om unges mistrivsel

Det er værd at håbe på, at Trivselskommissionen i sin afrapportering benytter lejligheden til at etablere en mere nuanceret fortælling om unges psykiske helbred, der hverken henfalder til alarmisme eller letsindighed, skriver Alexander Sokol fra Tænketanken Prospekt.

Alle er enige om, at der er en gruppe unge, der mistrives. Men Trivselskommissionen behøver ikke at udbasunere et komplet kollaps i de unges psykiske helbred for at konstatere, at vi bør skride til handling, skriver Alexander Sokol fra Tænketanken Prospekt. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

4. februar 2025 kl. 05.00

Alexander Sokol

Rådgiver, Tænketanken Prospekt

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Trivselskommissionens konklusioner er på trapperne.

Kommissionen, hvis formål er at komme med anbefalinger til regeringen vedrørende understøttelse af børn og unges trivsel, blev nedsat i slutningen af 2023, på et tidspunkt, hvor bekymringen for unges trivsel var omfattende.

Vive's rapport fra 2022 havde afdækket, at cirka 40 procent af 19-årige kvinder og 20 procent af 19-årige mænd havde haft en psykisk lidelse.

Hvis man er forælder eller blot en bekymret borger, må man stå tilbage med en følelse af rådvildhed. Er de unge OK eller ej?
Alexander Sokol
Rådgiver, Tænketanken Prospekt

Forskere fra Center for Ungdomsforskning (Cefu) fortalte om, at de unge havde det så dårligt, at de tabte håret. Skærme og sociale medier blev fremhævet som en mulig årsag til det hele. Udviklingen forekom skræmmende.

Nu, to år efter, kan det ligne, at krisen er afblæst. Rockwool har rapporteret, at unges mistrivsel går op og ned. Forskerne Cefu har fremhævet, at mange unge har det godt.

Og Berlingske begyndte at spekulere over, om de unge faktisk bare var, som de altid havde været, efter at de danske forskere Lars Qvortrup og Karen Wistoft skrev en hel bog om, at mistrivselskrisen var overdrevet.

Hvis man er forælder eller blot en bekymret borger, må man stå tilbage med en følelse af rådvildhed.

Er de unge OK eller ej?

Nuanceret billede af mistrivsel

Hvordan skal mistrivsel defineres? Det spørgsmål har jeg undersøgt i et notat for Tænketanken Prospekt, hvor et af resultaterne er, at vi kan nå de konklusioner om mistrivsel, som vi har lyst til, alt efter hvilken definition af mistrivsel, vi benytter.

Cefu's centrale undersøgelse, hvis resultater blev publiceret i 2021, er et udmærket eksempel.

Undersøgelsen viste, at der blandt unge var 16 procent med pres og bekymringer, 17 procent med psykiske udfordringer og 11 procent med komplekse udfordringer.

Læs også

Formand vil gøre op med dogmer i trivselsdebat: "Bliver tvunget til at forstå dem selv som syge"

Den undersøgelse dannede i medierne grundlag for overskrifter om, at næsten halvdelen af unge mistrivedes. Sandt eller falsk? Det afhænger af, hvad man definerer som mistrivsel.

Det er derfor værd at håbe på, at Trivselskommissionen i sin afrapportering benytter anledningen til samtidig at etablere en mere sober og nuanceret fortælling om unges psykiske helbred.

En fortælling, der hverken henfalder til alarmisme eller letsindighed og en fortælling, der både kan rumme Vive's og Cefu's undersøgelser, Qvortrup og Wistofts kritik, samt vores viden om skærme og sociale mediers skadelige effekter.

Ingen grund til at pege på kollaps

For bag forskernes modsatrettede fortællinger findes der en kerne af enighed.

Alle er enige om, at der er en gruppe unge, der mistrives.

Trivselskommissionen behøver derfor ikke at udbasunere et komplet og endeligt dokumenteret kollaps i de unges psykiske helbred for at konstatere, at vi bør skride til handling.
Alexander Sokol
Rådgiver, Tænketanken Prospekt

Qvortrup og Wistofts tal er 8-12 procent. Og de stigninger i mistrivsel, som eksempelvis Vive har rapporteret, er ikke beviser på en omfattende trivselskatastrofe, men de er indikatorer af et forhøjet risikoniveau.

Trivselskommissionen behøver derfor ikke at udbasunere et komplet og endeligt dokumenteret kollaps i de unges psykiske helbred for at konstatere, at vi bør skride til handling.

Den kan nøjes med at konkludere, at der findes en gruppe unge af moderat størrelse, der har brug for vores hjælp, og at der findes en større gruppe af unge, som er i risikozonen for at have brug for vores hjælp.

Og den kan konkludere, at vi har gode bud på årsager til unges mistrivsel, såsom økonomisk udsathed, præstationspres og eksponering for sociale mediers kamp om social anerkendelse.

Vi er de voksne i samfundet, og alt dette er årsager, som vi kan beslutte os for at afhjælpe.

Artiklen var skrevet af