Uddannelse som grundlag for beskæftigelse?

Af Jytte Myglegaard
Formand for ADHD-foreningen 

En historisk stor ungdomsledighed truer, mens vi ser forfærdet til.

"Vi må gøre noget," lyder det, "noget drastisk," men omdrejningspunktet forbliver de allerede velkendte indsatser. Indsatser, som systemet kender ud og ind og er trygge ved.

Udeblevne resultater
Nuvel, der er lidt variation, men mest over velkendte temaer. De mange unge med ADHD, der i dag står uden for arbejdsmarkedet, har prøvet hele turen og mange af dem indtil flere gange. Hver gang med endnu et mislykket tiltag i bagagen.

Af mangel på bedre tilbud, handler det kort sagt ikke
så meget om, hvad der passer til den enkelte, men hvad der lige ligger i skuffen, og her er udbuddet og tilbuddet alt for små.

Jytte Myglegaard
Formand for ADHD-foreningen

Det system, der er sat i verden for at understøtte og hjælpe, gør det bedste, det kan, og forstår ikke, at resultaterne udebliver. "Vi har jo prøvet alt," lyder det opgivende.

Utilfredsstillende folkeskoleforløb
De unge med ADHD, der i dag står uden for arbejdsmarkedet, kan have en baggrund præget af manglende uddannelse, misbrugsproblematikker, måske endda også en kriminel løbebane, der gør, at straffeattesten ikke er ren. Husk også på, at de ofte heller ikke har skyggen af ressourcestærke personer i deres netværk. De er alene og sat af samfundstoget.

Mange af de ledige og uuddannede unge, vi her har fokus på, har haft et folkeskoleforløb, der på utilfredsstillende vis har skilt dem ud fra mængden. De skulle have tilegnet sig faglige færdigheder, menneskelige egenskaber og sociale kompetencer, men ofte lærte de blot, at de ikke passede ind i vores system, og deres hverdag blev i stedet langsomt præget af eksklusion.

Uden yderligere ståhej forventer vi dette til trods, at 95 procent af hver årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, men det er altså kun 19 procent af de unge med ADHD, der kommer i gang med sådan én. 81 procent gør ikke.

Kommunernes "finte"
I stedet ender de unge i Jobcentret, hvor de med det samme bliver mødt af kravet om at tage en (erhvervs-) uddannelse! Flere af dem skubbes i gang kun for at opleve, at de igen ikke magter opgaven og falder ud. Kasseres.

Dette gentager sig gerne 3-4 gange under skiftende sagsbehandlere, og hver gang udbetales der kontanthjælp i den tid, det tager, før et nyt semester på en ny uddannelse begynder. Når uddannelse af den enkelte til sidst opgives, starter virksomhedspraktikdelen, hvor udgangspunktet ofte bliver de virksomheder, kommunerne selv har lavet aftale om virksomhedscentre med.

Disse virksomhedscentre var en lille "finte", kommunerne var tvunget ud i, da omlægningen af refusionen til kommunerne (efter budgetlægningen i kommunerne) blev gennemført.

"Hvor har vi en plads? Det, tror jeg, lige er noget for dig, kunne du tænke dig at prøve?" lyder det retoriske spørgsmål til den ledige. Af mangel på bedre tilbud, handler det kort sagt ikke så meget om, hvad der passer til den enkelte, men hvad der lige ligger i skuffen, og her er udbuddet og tilbuddet alt for små.

Der skal skabes muligheder
Vi har brug for, at der ydes en relevant og tilstrækkelig støtte, så disse unge bringes videre og får fodfæste på arbejdsmarkedet. Én indsats gør det ikke alene, der skal mere til. Og ja, det koster, men regningen skal nok blive betalt!

Måske ikke i dette budgetår eller i denne valgperiode, men i fremtiden, når færre unge er sat udenfor. Erfaringer fra Arbejdsmarkedscenter Syd i Aarhus taler sit tydelige sprog.

Vi har ikke råd til at tabe så mange unge på gulvet. Hverken som samfund eller som mennesker. Derfor skal vi skabe muligheder for dem, der allerede er sat af, og derfor skal vi forebygge og støtte dem, der er på vej. Og det skal være nu!

Inklusion i skolerne kan give et godt udgangspunkt
Det er vores håb, at den intense inklusionsdebat vil bidrage til langt færre problemer og udfordringer for unge med ADHD.

Faktisk vil vi håbe, at vi via inklusion i skolerne kan give kommende generationer så godt et udgangspunkt, at det slet ikke vil være aktuelt at tale om ADHD som en helt særlig udfordring længere. Og 60.000 danske børn med ADHD siddende på skolebænken. Dem har vi nu en gylden mulighed for at gøre parate til at mestre et helt liv.

For ellers producerer vi blot 48.600 unge med ADHD mere uden uddannelse - og et ukendt antal uden adgang til arbejdsmarkedet.