Uddannelsesaktører: At være dannet og nyttig er ikke hinandens modsætninger

DEBAT: Der er ikke en modsætning mellem at være dannet og nyttig. På de erhvervsrettede uddannelser hænger det uløseligt sammen, skriver Ole Heinager, Kim Simonsen, Nanna Højlund m.fl. til Danske Gymnasier.

Af Kim Simonsen, Nanna Højlund med flere
Se dokumentationsboks

I sidste uge præsenterede Danske Gymnasier en række pejlemærker for fremtidens ungdomsuddannelser, som foreningen har udarbejdet på baggrund af et længerevarende kommissionsarbejde.

Danske Gymnasier ønsker blandt andet mere dannelse på alle ungdomsuddannelser fremfor den nyttetænkning, som formand Birgitte Vedersø mener præger uddannelserne i dag.

Formanden efterspørger et opgør med en uddannelsestænkning, som udelukkende "fokuserer på at uddanne til arbejdsmarkedet og skabe målbare kompetencer."

EUD giver viden og kompetencer
Underskriverne af dette indlæg er ikke enige i, at der er en modsætning mellem at være dannet og at være nyttig. I de erhvervsrettede uddannelser hænger de to ting uløseligt sammen.

Den nyttige dannelse sker dels på erhvervsskolerne og i de virksomhederne, hvor eleverne uddanner sig; dels i selve uddannelserne, hvor formålet er tydeligt – både for eleven selv og for mennesker og samfund omkring eleven.

Et gennemgående træk i Danske Gymnasiers pejlemærker er et ønske om, at "unge skal møde en skole, hvor de kan mærke et stærkt formål og en kultur, hvor værdier betyder noget, og hvor der er tydelig respekt for faglighed". 

På de over 100 erhvervsuddannelser (eud og eux) og de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx) er formålet, kulturen, værdierne og fagligheden allestedsnærværende. 

Erhvervsuddannelserne uddanner til specifikke arbejdsområder, som ofte har en stærk historie både kulturelt og værdimæssigt. Fagligheden er tydelig hver eneste dag i det, som eleven skaber.

Om det så er at sikre et effektivt kontor, hvor lønnen udbetales til tiden; en lige klipning, en køkkendrift, hvor madspild undgås, eller en vindmølle, der kan levere klimavenlig strøm.

At være kompetent og vide, at man kan noget helt særligt med sit fag, er gennemgående i erhvervsuddannelserne. Dannelsen sker, når eleven forstår, hvilken vigtig del han eller hun selv udgør i en lang værdikæde.

Både i forhold til en produktionsgang eller i relationen til en kunde. Men også i, hvordan man er som klassekammerat, kollega og medarbejder. 

Eleverne på handelsgymnasiet (hhx) og teknisk gymnasium (htx) møder ligeledes et stærkt formål, kultur, værdier og faglighed. 

Vi har ikke uendelige ressourcer
På hhx skal lærerne have erhvervserfaring, så de kan relatere elevernes uddannelse til den omkringliggende verden. Kulturen og værdierne bunder i en stærk historie om Danmark som handelsnation.

Vi har ikke uendelige ressourcer, men vi er dygtige til at indgå i demokratiske relationer – udvise respekt og diplomati og afslutte en god handel.

Det har bragt Danmark derhen, hvor vi er i dag.

Og hvis Danmark eksempelvis fremover skal være i den grønne førertrøje, så er der brug for dygtige, nyttige og dannede handelsfolk, som kan få de gode idéer og produkter ud på markedet.

På htx lægges der stor vægt på at kombinere teori med praksis. Eleverne arbejder med praktiske problemstillinger og innovative løsninger i samarbejde en række virksomheder og institutioner.

De kreative og idérige htx-elever, som interesserer sig for verden, natur og teknologi er blandt de unge, som kan bidrage til løsninger på blandt andet klimaudfordringerne, og som ofte bliver ingeniører som voksne.

I de mange projekter i og uden for værkstederne, som eleverne arbejder i, lærer de om samarbejde og respekt og om, hvordan de bidrager til at udvikle hinanden og hinandens idéer og produkter.

Det, der læres, skal bruges til noget
Eleverne på hhx og htx dannes i en sammenhæng mellem fagene og med et perspektiv om, at det, der læres, skal bruges til noget – også erhvervsrettet.

Hhx og htx forbereder de unge til fremtidens kompetencer inden for innovation, entrepreneurship, Stem, kulturforståelse, teknologi og så videre.

De dannes til at kunne begå sig i den verden, hvor de skal skabe og sælge nyttige løsninger til gavn for næste generation.

Gode overgangsfrekvenser til videre uddannelse og høj social løfteevne viser, at rigtig mange unge trives med denne form for nyttig dannelse og har succes med deres hhx eller htx. 

Danske Gymnasiers pejlemærker viser en grundlæggende DNA-forskel mellem de erhvervsrettede uddannelser (hhx/htx/eud/eux) og de alment gymnasiale uddannelser (stx/hf).

En forskel, som gør det til en dårlig idé at lade de almene gymnasier overtage de erhvervsgymnasiale uddannelser, medmindre der er tale om en decideret fusion.

Danske Gymnasier ønsker nemlig med deres pejlemærker fremover at samle hhx, htx og stx i én gymnasieskole. Derved kommer uddannelserne til at ligne hinanden mere og mere, og de mister deres særlige identitet og profil. 

Et system med plads til alle typer
Danske Gymnasiers pejlemærker er et udmærket oplæg til udvikling af de almengymnasiale uddannelser, hvis der er behov herfor.

Men i forhold til erhvervsuddannelserne og hhx og htx, så står formål, identitet og profil allerede skarpt.

I erhvervsskolesektoren bidrager vi gerne til at skabe et sammenhængende ungdomsuddannelsessystem, som kan imødekomme både demografiske forhold og fremtidens behov for individuelle og samfundsmæssige kompetencer.

Et system, hvor der er plads til alle typer unge; både de, som trives med at have et konkret formål med deres uddannelse, og de, som efterspørger det mere abstrakte.

Et system, hvor der er plads til de praktisk orienterede og til teoretikerne. Et system, hvor dannelse handler om at finde og skabe sin identitet i en stor og kompleks verden.

Den samtale tager vi gerne, hvis der et reelt ønske om at se på tværs af eksisterende strukturer og uddannelsesindhold.  

Forrige artikel Centerchef: Sprogligt udfordrede elever skal lære at læse på skærm Centerchef: Sprogligt udfordrede elever skal lære at læse på skærm Næste artikel Lærer: Ensidigt fokus på læringsmål skaber en generation af ulykkelige børn Lærer: Ensidigt fokus på læringsmål skaber en generation af ulykkelige børn