Uddannelsesledere: Vi har brug for flere voksne på velfærdsuddannelserne

Af Stefan Hermann, Anita Lindquist og Tue Sanderhage
Rektor for Københavns Professionshøjskole, rektor for Københavns VUC og direktør for Vestegnen HF & VUC

Politikerne på Christiansborg har i disse dage travlt med at forhandle en finanslov hjem, der skal finansiere et løft til velfærdsområdet. Der er blevet stillet flere pædagoger, lærere og sygeplejersker til udsigt i valgkampen, men rekrutteringsudfordringerne er allerede store flere steder i Danmark. Ikke mindst i hovedstadsområdet.

Københavns Professionshøjskole og voksenuddannelsescentrene (VUC) i Hovedstadsområdet har derfor indgået et nyt samarbejde. Målet er at få flere voksne til at søge ind på VUC og videre til velfærdsuddannelserne. For selvom Københavns Professionshøjskole i forvejen optager over 3.500 studerende om året, der vil læse til enten pædagog, lærer eller sygeplejerske, så er det langtfra nok til at følge med efterspørgslen.

Opkvalificering af modne studerende
Demografien presser os i hovedstadsregionen – både blandt de yngste og de ældste indbyggere.

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at over 100.000 danskere står uden for arbejdsmarkedet. Samtidig er der mange faglærte, som på grund af nedslidning eller nye ambitioner ønsker at skifte spor midt i livet. Så der er altså flere menneskelige ressourcer derude, som vi kan få bedre i spil, hvis vi hjælper dem på vej og gør vejen ind i uddannelsessystemet mere overskueligt.

Et bredt politisk flertal på Christiansborg har 31. oktober 2019 indgået en aftale om en såkaldt 'opkvalificeringspakke' til 102 millioner kroner, der primært skal sikre, at flere ufaglærte bliver faglærte. Med fokus på blandt andre flere social- og sundhedshjælpere og bedre mulighed for svejsekurser og kurser om godstransport med lastbil.

VUC'erne og professionshøjskolerne er ikke nævnt i opkvalificeringspakken, og det er ærgerligt, da vi ser et stort potentiale i de mere modne studerende.

Stefan Hermann, Anita Lindquist og Tue Sanderhage
Rektor for Københavns Professionshøjskole, rektor for Københavns VUC og direktør for Vestegnen HF & VUC

Alt sammen vigtigt for disse brancher, men VUC'erne og professionshøjskolerne er ikke nævnt i aftalen, og det er ærgerligt, da vi ser et stort potentiale i de mere modne studerende.

Brug for voksne uddannelsmiljøer 
HF er allerede i dag en helt central leverandør til de mellemlange videregående uddannelser i Danmark. På landsplan går cirka 3.000 personer fra HF på VUC i dag videre til en professionsuddannelse. De er ofte ganske målrettede mod beskæftigelse, og det passer jo meget godt med uddannelser som lærer, pædagog og sygeplejerske, hvor ledigheden er noget nær historisk lav.

Kursisterne fra HF på VUC er meget forskellige, og der er flere gode grunde til, at de ikke er gået den lige vej fra folkeskolen. Der er for eksempel en del kursister, der er blevet forældre i en tidlig alder og derfor ikke har haft overskuddet til at kaste sig ud i et langt uddannelsesforløb, som først munder ud i et job om flere år. Andre har haft flere afbrudte uddannelsesforløb og joberfaringer fra forskellige brancher på cv'et.

Så vi har altså en befolkningsgruppe, der søger efter voksne uddannelsesmiljøer med fleksible muligheder for at designe et uddannelsesforløb, der passer til den enkeltes liv – og så selvfølgelig udsigt til beskæftigelse.

Ny aftale skal styrke professionsrettede fagpakker
HF på VUC har allerede i dag enkeltfagspakker af ét års varighed, som er tilrettelagt mod specifikke professionsuddannelser. Der er for eksempel den såkaldte "pædagogpakke", hvor kursisten tager fire HF-fag på et år, som efterfølgende giver adgang til at søge optagelse på pædagoguddannelsen gennem kvote to.

På den toårige HF kan man også vælge en særlig fagpakke, der består af fag, som er rettet mod en bestemt uddannelse. For eksempel læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen.