V: Reform rummer mange ikke-omtalte initiativer

Af Anni Matthiesen (V)
Ordfører for børn og undervisning

For få uger siden indgik vores regering en bred politisk aftale om en ny gymnasiereform. En reform, som er fyldt med gode initiativer. Så mange, at kun få af dem har fået den omtale, de fortjener.

Et fagligt løft
Det er klart, at de skærpede adgangskrav til gymnasiet udgør en vigtig del af reformen. Ved at stille krav til vores unge signalerer vi, hvad de gymnasiale uddannelser kræver af dem. Vi mindsker frafaldet og giver fagligheden et løft.

Men der er også mange andre elementer i den nye gymnasiereform, som bidrager til at sikre et fagligt styrket gymnasium, der klæder vore unge bedre på til de videregående uddannelser og til det arbejdsmarked, de skal ud at tage del i. Disse – til tider oversete - initiativer vil jeg gerne trække frem i lyset.

På gymnasierne skal der særligt i grundforløbet være øget fokus på evaluering og feedback, så eleverne får det bedst mulige grundlag for at vælge den rette studieretning.

Anni Matthiesen (V)
V-ordfører for børn og undervisning

Vigtige initiativer
Et af de mange gode initiativer i gymnasiereformen er de forbedrede tilbud til unge med autismespektrum forstyrrelse. I gymnasiereformen har vi sat penge af til at udvide de eksisterende tilbud. Det er vigtigt, at vi hjælper unge med autismespektrum forstyrrelse på vej. De har nemlig fine forudsætninger for at klare sig godt i gymnasiet – nogle gange kan de blot have brug for en hjælpende hånd til at overkomme de vanskeligheder, de især møder som autister.

Et andet vigtigt initiativ i reformen er, at vi nu sørger for forbedret vejledning samt løbende feedback til eleverne. Vejledning og evaluering skal forbedres på mange områder. Først og fremmest skal vejledning og evaluering på hf-uddannelsen have et løft, så elevernes opfyldelse af faglige mål følges nøje. Dette skal mindske frafaldet og øge elevernes faglige indlæring.

Tid til tilvænning
Desuden skal de elever, som i folkeskolen opfylder et adgangskrav på 4, men ikke 5, modtage en særlig vejledning. De skal udfordres i deres valg af uddannelse, så de får et bedre grundlag for at vælge den rigtige uddannelse fra start. Eleverne skal vejledes i de nye krav, der stilles med gymnasiereformen. For at eleverne kan have tid til at tilpasse sig, træder de nye krav først i kraft i skoleåret 2017-2018.

På gymnasierne skal der særligt i grundforløbet være øget fokus på evaluering og feedback, så eleverne får det bedst mulige grundlag for at vælge den rette studieretning. Samtidig skal obligatoriske evalueringssamtaler være med til at kvalificere elevernes karriereønsker og uddannelsesvalg. Ved elevernes udarbejdelse af deres afsluttende studieretningsprojekt skal de ligeledes modtage forbedret vejledning.

Bedre udnyttelse af skoleåret
Gymnasiereformen betyder også, at vi fremover skal udnytte skoleåret bedre. Det gøres ved, at de enkelte skoler beskriver, hvordan de vil udnytte aflyst undervisning til faglige aktiviteter, og hvordan de vil sikre en mere jævn fordeling af læringsaktiviteterne hen over skoleåret.

Eksempelvis skal skolerne fremover skabe en mere jævn fordeling af elevernes arbejdsbyrde ved at skemalægge faglige aktiviteter i eksamensperioden i 1.g og 2.g. Aktiviteterne kan tage form af specielle forløb for talentfulde elever, erstatning for aflyste undervisningstimer, specialkurser for elever, der skal indhente fagligt stof m.v.

Øget frihed til private gymnasier
Endnu et vigtigt element i gymnasiereformen er, at vi giver øget frihed til de private gymnasier. Dette er noget, der har ligget mig meget på sinde. For jeg mener, at de private gymnasier gør et rigtig godt stykke arbejde.

De er med til at fremme det frie skolevalg, og de giver mulighed for, at elever med særlige ønsker og behov, der ikke rummes af de almindelige gymnasieskoler og hf-kurser, kan søge andetsteds hen. De private gymnasier skal have mulighed for i højere grad selv at fastlægge det faglige stof i visse fag. Samtidig skal de private gymnasier naturligvis fortsat leve op til de fastsatte faglige mål, som gælder alle gymnasiale uddannelser.

Dette er blot nogle af de mange initiativer, gymnasiereformen indeholder, og som jeg synes har fyldt for lidt i debatten. Men initiativerne er mange, og hvis man dykker ned i reformen, er det let at finde endnu flere.

Vores nye gymnasiereform rummer mere, end de fleste tror.