Debat

Venstre om FGU: Løsningerne skal også findes lokalt

DEBAT: Det er ikke kun en central lovgivningsopgave at sikre, at FGU'en kommer godt fra start, men også en lokal opgave hvor alle spillere på det nye FGU-hold skal overveje, hvordan de bliver ført bedst muligt sammen. Det skriver Anni Matthiesen (V).

Det er ikke min forventning, at FGU’en vil køre problemfrit fra dag et. Men det er til gengæld min forventning, at vi gør alt, hvad vi kan, for at forberede os bedst muligt, skriver Anni Matthiesen.
Det er ikke min forventning, at FGU’en vil køre problemfrit fra dag et. Men det er til gengæld min forventning, at vi gør alt, hvad vi kan, for at forberede os bedst muligt, skriver Anni Matthiesen.Foto: Pressefoto/Venstre
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anni Matthiesen (V)
Børne- og undervisningsordfører

Rom blev ikke bygget på en dag. Og den Forberedende Grunduddannelse (FGU’en) falder heller ikke på plads fra i dag til i morgen.

FGU’en er en kæmpestor reform. Med FGU’en har vi sat gang i en stor forandring af vores uddannelsessystem. En forandring, som skal betyde, at vi i højere grad håndterer den alt for store gruppe af unge, som hverken finder vej ind på en uddannelse eller i arbejde.

Det drejer sig om næsten 50.000 unge under 25 år. Unge, som er faret vild i den jungle af komplekse uddannelsestilbud, vi har fået skabt gennem årene.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Forandringer tager tid 
Når så mange unge mennesker er blevet hægtet af og ikke har påbegyndt en ungdomsuddannelse eller fået fodfæste på arbejdsmarkedet, så er der noget helt galt. Så har systemet svigtet. Og så må vi ikke feje problemerne ind under gulvtæppet og lade de unge betale prisen.

Nej, i stedet skal vi turde tage nogle store, svære beslutninger. Vi skal turde skabe forandringer. Og det har vi gjort med aftalen om den nye FGU.

Det er også vigtigt, at alle spillere på det nye hold allerede nu begynder at overveje, hvordan de bliver ført bedst muligt sammen. At de begynder at identificere potentielle muligheder og udfordringer. De skal begynde at tænke over, hvordan deres forskellige kulturer, viden og erfaringer kan forenes bedst muligt.

Anni Matthiesen (V)
Børne- og undervisningsordfører

Store forandringer tager tid. Derfor er det heller ikke min forventning, at FGU’en vil køre problemfrit fra dag et. Men det er til gengæld min forventning, at vi gør alt, hvad vi kan, for at forberede os bedst muligt på FGU’ens start i 2019.

Lytte og justere
Som folketingsmedlem har jeg indtil videre haft fokus på at få et stort lovgivningsmæssigt puslespil til at falde på plads. Og efter lange, tunge forhandlinger nåede vi i oktober sidste år en ambitiøs aftale om FGU’en.

Alligevel er lovgivningsarbejdet endnu ikke helt på plads. For lovforslagene, der skal udmønte FGU’en, er blevet sendt i høring – og når vi så modtager høringssvarene fra diverse fagfolk og eksperter, så skal vi i gang med at justere igen.

Jeg ser det som en af vores fornemmeste og vigtigste opgaver som lovgivere konstant at have følehornene ude. Vi skal lytte, når der bliver peget på problematiske punkter i lovgivningen – og justere, når dette er hensigtsmæssigt.

Netop derfor har jeg i den seneste tid haft møder med diverse interesseorganisationer og fagpersoner for at diskutere forskellige smådele af lovgivningsteksterne til FGU’en. Jeg mener, at det er helt naturligt, at der findes steder i forslaget, hvor der er brug for justeringer.

Hvad skal til for at få FGU'en godt i gang?
Udover at få styr på det lovgivningsmæssige grundlag, så er der en række andre ting, vi skal arbejde med for at sikre, at FGU’en kommer godt i gang.

Vi skal sikre, at de mennesker, som skal arbejde med FGU’en, bliver hjulpet tilstrækkeligt på vej og kan skaffe den viden, de har brug for.

Derfor har Undervisningsministeriet udviklet en spørgsmål-svar funktion om FGU’en på ministeriets hjemmeside. Og derfor står ministeriets fagfolk klar med vejledning.

Det er også vigtigt, at alle spillere på det nye hold allerede nu begynder at overveje, hvordan de bliver ført bedst muligt sammen. At de begynder at identificere potentielle muligheder og udfordringer. De skal begynde at tænke over, hvordan deres forskellige kulturer, viden og erfaringer kan forenes bedst muligt. Det er ikke en central lovgivningsopgave. Det er en lokal opgave.

Det er vigtigt, at vi alle spørger os selv, hvad der skal til, for at FGU’en kommer bedst muligt i gang. Det er vigtigt, at vi starter allerede nu – og ikke først i august 2019.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anni Matthiesen

MF (V), børne- og undervisningsordfører, handicap- og turismeordfører
HH (Esbjerg Handelsskole 1985), diplomuddannelse (Danmarks Forvaltningshøjskole 2003), Studentereksamen STX (Grindsted Gymnasium 1983)

0:000:00