"Vi er en helt almindelig dansk friskole med muslimske værdier"

INTERVIEW: De muslimske friskoler fylder meget i medierne – og sjældent for det gode. Viceleder Zeynep Güzel fra Ros Privatskole kalder på et mere nuanceret billede. Vi er det modsatte af radikaliserings-huler, siger hun.

”Vi siger altid til politikere og medier: Kom og besøg os. Vores dør er åben. Der er ikke så mange, som tager imod, men vi prøver at åbne op og tilføje nuancer til billedet,” siger Zeynep Güzel, viceskoleleder på Ros Privatskole.
”Vi siger altid til politikere og medier: Kom og besøg os. Vores dør er åben. Der er ikke så mange, som tager imod, men vi prøver at åbne op og tilføje nuancer til billedet,” siger Zeynep Güzel, viceskoleleder på Ros Privatskole.Foto: Privatfoto
Tyson W. Lyall

”Vi er en helt almindelig dansk friskole med muslimske værdier,” siger Zeynep Güzel, viceskoleleder på Ros Privatskole i Roskilde.

I en langvarig debat om de muslimske friskoler føler hun, at meget overses.

Historier om Nord-Vest Privatskole, der mistede statsstøtten og lukkede sidste år, eller om Iqra Privatskole, der skal betale 16 millioner støttekroner tilbage, skygger for det positive, mener hun.

Ros Privatskole er også selv kommet i mediernes og Styrelsen for Undervisning og Kvalitets (STUK) søgelys, da skolen lejer bygninger ejet af Dikev Fonden. En fond, som er oprettet af den såkaldte Milli Görüs-bevægelse.

Mange politikere tror, at vi kører en lille radikaliserings-hule her. Det er fuldstændig omvendt. Vi giver modspil til de unge, som ellers ender galt. 

Zeynep Güzel
Viceskoleleder, Ros Privatskole

Ifølge Zeynep Güzel har skolen hverken hørt nyt fra STUK længe – eller har noget at skjule i øvrigt.

”Vi siger altid til politikere og medier: Kom og besøg os. Vores dør er åben. Der er ikke så mange, som tager imod, men vi prøver at åbne op og tilføje nuancer til billedet,” siger hun.

"Muslimske værdier"
Altinget: uddannelse tager således imod opfordringen, men først skal det formelle på plads.

Zeynep Güzel er uddannet jurist og har været på Ros Privatskole, grundlagt i 2012, i cirka to et halvt år. Det er hendes første job i skoleverdenen.

Hun er ikke ubetinget begejstret for betegnelsen ”muslimsk friskole”. Hun foretrækker ”friskole med muslimske værdier”, men går med til at bruge den kortere version – for nemhedens skyld.

”Vi er cirka 29 ’muslimske friskoler’, så det generer mig, at det giver indtrykket af, at vi laver den samme form for skole. Det gør vi ikke. Når man taler om muslimske værdier, så kan det være mange forskellige ting,” forklarer hun.

Og hvordan vil du så betegne de muslimske værdier, I bygger på?

”Vi pointerer meget over for nye elever, forældre og omverdenen, at det er værdier, som er i overensstemmelse med de danske. Forskellen er, at vi eksempelvis sætter tid af til, at man kan bede sin bøn. Vi har morgensamling, hvor vi indleder med en bøn. Derudover har vi ikke kristendomskundskab. Vi har religion i stedet.”

”Vi lægger vægt på helt almindelige danske værdier – som også er muslimske. Det er, at man skal være ærlig. Man skal opføre sig pænt, være høflig, ikke drille, ikke slå osv. Det passer meget fint med danske værdier. Det er bare lettere for nogle af børnene at tage til sig, når vi også kalder dem muslimske værdier. Det er noget, de kender hjemmefra.”

”Noget af det første, vi siger til morgensamlingen, er, at et menneske skader ikke andre – hverken verbalt eller fysisk.”

En fordel med mange tosprogede
Men når Zeynep Güzel nu lægger vægt på, at Ros Privatskole er en almindelig dansk friskole, fristes man til at spørge:

Hvorfor så overhovedet lave en friskole, som bygger på ”muslimske værdier”?

”Forældrene startede skolen, fordi de havde brug for et alternativ til folkeskolen, hvor de følte, at deres børn blev holdt udenfor på nogle områder. Forældrene havde problemer med at være en del af deres børns skoleliv. Det var ikke kun på grund af sproglige barrierer, men også på grund af indstillingen over for deres børn.”

”De fleste af dem, som grundlagde skolen, havde rødder i Tyrkiet. Derfor var den første overvejelse at åbne en flersproget skole – med tyrkisk. Der var dog også kurdiske forældre iblandt, så religion blev et mere naturligt fællesgrundlag. Derfor blev det en muslimsk friskole.”

”Dansk er fællessproget”
Tal fra 2016 viser, at en række danske skoler har tæt på 100 procent elever med såkaldt udenlandsk herkomst.

Ros Privatskole er med 67 procent ikke helt i toppen af listen, men ligger eksempelvis langt over den grænse på 30 procent tosprogede, som Socialdemokratiet netop har foreslået at indføre.

Læs: S vil have max-grænse for tosprogede elever 

Du nævner fordelene ved at have flersprogede og elever, men ser du nogle problemer ved den høje koncentration af elever af udenlandsk herkomst?

”Det har jeg selv tænkt en del over, men det kan jeg efterhånden afvise. Når jeg er på skolen, kan jeg mærke, at vi har helt almindelige danske børn. De fleste af børnene taler dansk som modersmål. Vi har børn med kurdisk, pakistansk, tyrkisk baggrund osv. Derfor bliver dansk deres fælles sprog. Al undervisning foregår tilsvarende på dansk.”

Særligt godt fat i unge drenge
Spørger man Zeynep Güzel, skaber Ros Privatskole stærke elever.

Det skyldes først og fremmest, at den er en mindre skole med tid og plads til den enkelte elev. Men det skyldes også, at skolen hylder det, at eleverne kan flere sprog.

”Mange af eleverne har oplevet det som et problem, at de er tosprogede. Sådan tænker vi det ikke. Jo flere sprog, desto bedre. Verden udvikler sig til et internationalt samfund.”

Det betyder ifølge Zeynep Güzel, at skolen har særlig godt fat i de etniske drenge.

”De får lov til at være sig selv samtidig med, at de får mulighed for at udvikle sig. Vi forsøger at styrke deres svage sider, men vi fokuserer ikke på de negative sider. Vi fokuserer ikke negativt på, at de er flerkulturelle eller muslimske. Men det gør man desværre på nogle folkeskoler.”

”Når forældrene vælger vores skole, ved de, at deres børn bliver hjulpet. Vi kan også hjælpe og rådgive forældrene, som ikke altid forstår det danske skole- og uddannelsessystem. Vi kender deres kulturelle baggrund. Det er nogle gange det, som mangler i folkeskolen.”

"Unuanceret dækning"
Særligt i løbet af 2017 kom der fokus på de muslimske friskoler.

STUK udtog i årets løb blandt andet en række skoler under det tematiske tilsyn om "frihed og folkestyre". Her var der en stor overvægt af muslimske friskoler iblandt.

Her på siden har Danske Skoleelever eksempelvis være kritiske over for friskolesektorens håndtering af skolerne, mens Socialdemokratiets Lars Aslan Rasmussen har kaldt dem for en "fuckfinger til det danske samfund".

Zeynep Güzel undrer sig over det.

”Mange politikere tror, at vi kører en lille radikaliserings-hule her. Det er fuldstændig omvendt. Vi giver modspil til de unge, som ellers ender galt. Mange af de unge, som ender på gaderne, mangler ofte tilhørsforhold."

"Vi fokuserer vi på værdier, som er i nøjagtig overensstemmelse med det danske samfunds. Når de får den forforståelse, så bliver det sværere at lokke dem til noget senere hen. Vi lærer dem, at man kan være muslim og dansk demokrat på samme tid,” siger hun.

Hun understreger, at hun ikke kender alle skolerne, men kalder mediedækningen unuanceret og ensidigt negativ.

”Som jurist vil jeg sige, at selvfølgelig skal der føres kontrol. Men at medierne og politikerne kun har fokus på det negative, bekræfter bare formålet med at oprette skolen.”

Hvordan?

”Når der hele tiden fokuseres på det negative, påvirker det vores børn. Det negative fokus er en af årsagerne til, at flere pilles ud af folkeskolen og flyttes over til os.”

"Man er skræmt af det ukendte"
Desuagtet mediernes og politikernes fokus på skolerne, er der åbenlyst en overvægt af muslimske skoler under STUK's tilsyn.

Tilsvarende har Nord-Vest Privatskole fået trukket sit tilskud, mens Iqra Privatskole skal betale et stort millionbeløb tilbage til staten.

Kan du så ikke forstå, at alarmklokkerne ringer hos politikere og medier?

”Det kan jeg godt forstå. Hvis jeg sad som ikkemuslim og ikke kendte til området, så ville jeg også undre mig. Men meget af det skyldes, at politikere og medier ikke kender til os. De har hørt om muslimske friskoler, men meget få af dem har været på besøg eller i dialog med nogen fra en muslimsk friskole. Det er meget typisk, at man er skræmt af det ukendte. På den anden side ærgrer det mig meget, at der generaliseres så meget.”

”Når STUK under det tematiske tilsyn vælger at føre tilsyn med en overvægt af muslimske friskoler, så bliver jeg ærgerlig. Jeg mener ikke, at alle de skoler har problemer med frihed og folkestyre. Vi havde i alt fald ikke.”

Hvorfor er så mange muslimske friskoler så taget ud i det tilsyn?

”Det er på grund af mediedækningen af muslimske friskoler. Det virker desværre som en skræmmekampagne. Der fokuseres kun på det negative. Når man ikke selv har gået på en muslimsk friskole eller bare har besøgt en, så bliver medierne ens primære kilde. Når medarbejderne i STUK kan se, at der er meget fokus på muslimske friskoler, og der samtidig kommer et politisk pres for at undersøge skolerne, så er det naturligt, at de vælger dem ud. Men jeg er ret sikker på, at de ikke finder noget på alle skolerne.”

Så du mener ikke, at der findes noget særskilt problem med de muslimske friskoler?

”Jeg kan kun udtale mig om mit eget. På vores skole, så nej. Vi har ingen problemer. Vi arbejder fuldstændig i overensstemmelse med friskoleloven.”

Dikev og Milli Görüs
I forhold til skolens egen tilsynssag har ledelsen endnu ikke hørt noget fra STUK, siger Zeynep Güzel.

Sagen udspringer af, at skolens lokale er ejet af Dikev Fonden, som er startet af Milli Görüs-bevægelsen.

Bevægelsen er ifølge Kristeligt Dagblad ”en af Europas mest indflydelsesrige muslimske organisationer”, som blandt andet styrer over 500 moskéer i 12 lande.

Lokale-forbindelsen fik STUK til at sætte spørgsmålstegn ved, om Ros Privatskole lever op til uafhængighedskravet i friskoleloven.

Styrelsen ville eksempelvis vide, om Dikev Fonden har mulighed for at udpege bestyrelsesmedlemmer på skolen. Det afviser Zeynep Güzel pure.

Hvordan er jeres forhold Dikev og Milli Görüs-bevægelsen?

”De har ikke mulighed for at udpege bestyrelsesmedlemmer, og den eneste korrespondance, vi har med dem, er, hvis der er noget galt med bygningen. Det er et ejer-lejer-forhold.”

”Vi har intet forhold til Milli Görüs-bevægelsen som skole eller institution. Hvad folks personlige holdninger er, blander vi os omvendt ikke i. Det siger vi også til børnene, at de må mene, hvad de vil, så længe de tolererer andre og holder sig inden for loven. Det gælder også personalet.”

Dokumentation

Zeynep Güzel siger om Ros Privatskoles forhold til Dikev Fonden og Milli Görüs-bevægelsen:

”De har ikke mulighed for at udpege bestyrelsesmedlemmer, og den eneste korrespondance, vi har med dem, er, hvis der er noget galt med bygningen. Det er et ejer-lejer-forhold.”

”Vi har intet forhold til Milli Görüs-bevægelsen som skole eller institution. Hvad folks personlige holdninger er, blander vi os omvendt ikke i. Det siger vi også til børnene. De må mene, hvad de vil, så længe de tolererer andre og holder sig inden for loven. Det gælder også personalet.”


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00