Videnskabsklubben og Danmarks Naturfagslærerforening: Vi skal turde tale om, hvad folkeskolen ikke kan løfte

Regeringen lægger i sit udspil til fremtidens folkeskole op til, at vi skal have mere tillid til lærerne. Mere frihed til skolerne. Færre mål og krav.

”For mange centrale krav og mål skaber ikke god undervisning. Det gør lokalt engagement og frihed under ansvar,” står der i introteksten til udspillet ’Forberedt på fremtiden II’.

Det er kloge betragtninger.

Endnu klogere ville det være, hvis vi ud over at fritage skolen for krav, samtidig blev endnu skarpere på, hvad folkeskolen anno 2024 ikke skal kunne.

Nemt at tørre det af på folkeskolen

De senere års diskussioner om folkeskolen har i høj grad handlet om alt det, der skulle proppes ind i den.

Det har endda udviklet sig til en stående joke for en lærer fra Bagsværd Kostskole, som hvert år samler listen over alle de forslag til nye fag, der er kommet i løbet af det pågældende år.

Det er nemt at tørre det hele af på folkeskolen. Det er straks sværere at skære fra.

Rikke Schmidt Kjærgaard og Emil Hjerl
Hhv. stifter og direktør, Videnskabsklubben og formand, Danmarks Naturfagslærerforening

Det er nemt at ønske sig flere ting, som folkeskolen skal kunne rumme. Det er nemt at forestille sig, at det er i skolen, at alle de store samfundsproblemer skal fikses. Det er nemt at tørre det hele af på folkeskolen.

Det er straks sværere at skære fra. Ikke bare ved at fjerne mål og krav, men ved eksplicit at turde italesætte, hvad der ligger inden for skolens rammer – og hvad der ikke gør.

Det er her, det bliver rigtig interessant. Det er her, vi skaber fokuserede indsatser.

Giv plads til foreningslivet og frivilligheden

Måske skal vi som samfund arbejde på at acceptere, at der er problemer i samfundet, som er så store, at de ikke kan løses ved, at vi sætter dem på skoleskemaet.

Måske skal vi, som regeringen lægger op til i sit udspil, give mere plads til det lokale engagement – også uden for skolen. Foreningslivet. Frivilligheden. Både i form af frivillige fællesskaber og frivilligt arbejde.

Måske skal vi, som regeringen lægger op til i sit udspil, give mere plads til det lokale engagement – også uden for skolen.

Rikke Schmidt Kjærgaard og Emil Hjerl
Hhv. stifter og direktør, Videnskabsklubben og formand, Danmarks Naturfagslærerforening

Folkeskolen kæmper for eksempel med uro i klasserne og med at skabe stærke fællesskaber, der kan rumme alle.

Det er en konkret indsats, som man med fordel i højere grad kunne lægge uden for skolens rum ved at styrke de lokale fritidstilbud og foreningslivet i nærområdet.

Det er velkendt, at stærke fritidsfællesskaber spiller positivt ind på børn og unges trivsel generelt og dermed også ind i klassedynamikkerne og -fællesskaberne.

Vi har i alt for mange år været alt for fokuserede på at læsse alting ind i folkeskolens rammer. Med et bredere fokus på det samlede børneliv er der meget at hente.