
Hun blev kaldt 'vikaren fra himlen', da hun under valgkampen i 2019 måtte agere stedfortræder for Kristendemokraternes daværende formand Stig Grenov, der var sygemeldt med stress.
Efter hans exit som formand, blev hun valgt officielt partiets nye frontfigur, men siden har hun fundet sig til rette i et nyt parti, nemlig Konservative, som hun også forsøgte at blive valgt for ved folketingsvalget i 2022.
Nu gør hun igen forsøget, men det bliver med Taastrup som ny valgkreds.
Det oplyser partiets lokalafdeling i Høje Taastrup i en pressemeddelelse.
"Jeg brænder for familiepolitik og konservative værdier. Det går for mig hånd i hånd, fordi tid og frihed i familien er helt afgørende for trivsel for rigtig mange mennesker. Det er også afgørende for mig," lyder det fra Isabella Arendt.
På nuværende tidspunkt er Isabella Arendt senior public affairs-rådgiver i Landbrug & Fødevarer og familiepolitisk rådgiver i den borgerlige tænketank Prospekt.
Da hun stillede op for Konservative ved det seneste folketingsvalg var det med Hedensted som valgkreds. Her blev hun valgt som 1. suppleant for partileder Mona Juul.
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Professor: Et kommuneministerie kan være fint, men regeringsgrundlaget er vigtigere
- Nina Smith: Unge uden uddannelse er en bunden opgave for kommende regering
- Børne- og uddannelsesorganisationer: Børn og unge trives bedre i fritidsklubber, men ikke alle har adgang til fællesskabet
- Uddannelsesforbundet og 3F: Det nye folketing må ikke sætte epx'en over styr




























