Villum Fonden: Debatten om folkeskolen er belastet af mandagstrænere

Alle har en mening om, hvad eleverne i folkeskolen skal have mere af. Morgensang og madspild, sexisme og selvangivelse; listen er broget og lang. Derfor er det et rigtig godt spørgsmål, hvad der så skal være mindre af i folkeskolen.

Der er ikke noget at sige til, at der er så mange meninger om, hvad børnene skal lære. Den franske filosof Louis Althusser kaldte skolen for et "ideologisk statsapparat", der udstyrer fremtidens borgere med den viden, kultur og sociale adfærd, som reproducerer den herskende orden. Er der noget, alle mennesker i et land skal kunne og tænke, er det en rigtig god idé at lægge det ind i folkeskolen. Det ved politikerne selvfølgelig godt.

Men nogle gange synes de at glemme, at vi faktisk har en rigtig god opskrift på, hvad alle elever skal lære, for at blive gode samfundsborgere i det danske samfund. Den findes i folkeskolens formål paragraf 1.

Spørgsmål, kun fagfolk besvare

Selv har jeg folkeskolens formål hængende på min opslagstavle. Det er en smuk tekst, og her står (næsten) alt, hvad man behøver at vide om, hvad danske børn skal lære: Eleverne skal gives lyst til at lære, de skal gøres fortrolige med dansk kultur og historie, og de skal have forståelse for andre lande og kulturer.

Den danske skole kan noget særligt i forhold til at lære eleverne at indgå i fællesskaber, at være kritiske og selvstændigt tænkende.

Agi Csonka
Programdirektør, Villum Fonden

Arbejdsmetoderne skal give oplevelser, fordybelse og virkelyst, tillid til egne muligheder og handlekraft. Skolen skal forberede til deltagelse og medansvar i et samfund med frihed og folkestyre, og skolen skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Og det går sådan set ret godt med at leve op til folkeskolens formål. Fra forældre, der i perioder haft deres børn i skoler rundt omkring i verden, hører man ofte, at børnene lærer meget i den franske, engelske eller amerikanske skole, og at der er mere disciplin; Men den danske skole kan noget særligt i forhold til at lære eleverne at indgå i fællesskaber, at være kritiske og selvstændigt tænkende.

Observationerne bakkes op af internationale målinger af den demokratiske dannelse, hvor danske elever ligger i den absolutte top (blandt andet den internationale ICCS-undersøgelse af elevers forståelse af politik, demokrati og samfundsforhold i 8. klasse).

Men er det så en gennemgang af lejeloven, eller betjening af 3D-printeren, der bedst styrker elevernes dannelse til samfundsborgere? Det spørgsmål kan kun fagfolk besvare. Og det er netop denne oversættelse af folkeskolens formål til konkret undervisningspraksis, der kan være et bolværk mod tsunamien af emner, som folkeskole "bør tage sig af".

Lad fagligheden tale

Det er skolens fagfolk, der med deres didaktiske og pædagogiske kompetencer, kan fortælle os andre, hvorfor drama-lektioner styrker tilliden til egne evner, eller hvordan problembaseret, virkelighedsnær undervisning bidrager til den demokratiske dannelse.

Og det er skolens ledere og lærere, der ved, om det på netop denne skole, med netop de elever, og i denne tid er hensigtsmæssigt at have temauge om islam eller om influencere.

Så skolefolk: bolden ligger hos jer. Det er selvfølgelig jer, der ved, hvilke emner og undervisningsformer, der gør jeres elever fortrolige med dansk kultur og historie, eller styrker deres alsidige udvikling. Men I skal være i stand til at forklare os andre jeres overvejelser og faglige prioriteringer.

Det er ikke nogen let opgave. Ligesom eksempelvis læger og fodboldspillere, er I belastet af mandagstrænere – som selv har gået i skole, haft rygproblemer eller spillet på førsteholdet – og som derfor ved så meget bedre. Men der er ingen vej udenom, hvis I vil have arbejdsro.

Lad fagligheden tale – i klummer, på forældremøder, til skoleudvalgsmøder. Hvorfor er det vigtigt for vores elever at lære om filosofisk tænkning? Hvordan bliver eleverne dygtigere til matematik af at køre go-kart?

Hvis skolens fagfolk bliver dygtigere til at forklare, hvorfor og hvordan, deres konkrete valg opfylder folkeskolens formål, styrkes også omverdenens respekt for den fagprofessionelle dømmekraft. Og så giver svaret på, hvad der skal være mere eller mindre af, sig selv: det bestemmer læreren.