Dansk Erhverv: Det praktiske skal tænkes systematisk ind i folkeskolens fag

Anders Thorsens årlige liste over de mange ting, nogen gennem året har krævet på skoleskemaet, er underholdende læsning – men også udtryk for urealistiske forestillinger om, hvad skolen kan og skal løse.

I Dansk Erhverv bidrager vi også til løjerne. Vi ser gerne en langt mere praksisfaglig og anvendelsesorienteret skole, der samarbejder med eksempelvis erhvervsliv og erhvervsskoler. Og vi anser det for bydende nødvendigt, at teknologiforståelse sikres en solid forankring gennem hele skolen, og endda gerne som timesat fag.

Derfor er det også svært at benægte, at det er et godt spørgsmål, som danner bagtæppet for denne debatrække: Hvad skal vi have mindre af i skolen? Det korte svar herfra er, at vi dels skal have mindre af den mere traditionelle undervisning og mere fokus på fagenes anvendelse i praksis, og dels må konvertere timer fra for eksmepel understøttende undervisning til at timesætte teknologiforståelse.

Samtidig bør vi stille os selv det spørgsmål, om vi har fået nok ud af de ekstra timer til dansk og matematik, der var en del af skolereformen.

Fokus på den gode undervisning

Der er gode argumenter for alle skolens fag, og måske er det ikke så meget fagrækken, der er noget galt med, men målene og ambitionerne i de enkelte fag. Vi taler meget om dosering af fag og timetal – det nemme quick fix, og mindre om måden der undervises på – det lange seje træk.

I Dansk Erhverv mener vi ikke, at vi har brug for flere praktiske fag i den obligatoriske fagrække, men at det praktiske skal tænkes systematisk ind i fagene. At matematikken for eksempel bliver bundet op på beregninger om madspild eller modellering af modeller for bæredygtige forsyningskæder.

At samfundsfag eller geografi inddrager udfordringer med urbanisering og klimavenligt byggeri. Og madkundskab trækker tråde til bæredygtig fødevareproduktion, eller biologi handler om, hvordan medicin udrydder sygdom i verden. Samt – ikke mindst – at det sker i et styrket og tæt samspil med skolens omverden.

Det kræver i et vist omfang en mindre pædagogisk revolution, hvis det skal være den skole alle elever og forældre møder. En sådan ambitiøs omstilling forudsætter derfor investeringer i udvikling af fagene og undervisningen. Fra Dansk Erhverv har vi konkret foreslået, at der afsættes 500 millioner kroner om året til denne omstilling som led i en større fremtidssikring af vores uddannelsessystem.

Mindre nidkær målstyring

Gennem årene har svaret på skolens udfordringer ofte været tættere styring, og jeg vil ikke gøre mig til talsmand for at alt bliver godt, hvis blot vi frisætter skolen helt.

Men hvad er pointen med nidkære fagplaner og -mål, når en stor del af lærerne ikke er uddannet i de linjefag, de underviser i – eller timerne i vid udstrækning varetages af vikarer?

Der er gode argumenter for alle skolens fag.

Claus Rosenkrands Olsen
Uddannelsespolitisk chef, Dansk Erhverv

Hvor er vi på vej hen, når søgningen til læreruddannelsen styrtdykker og dygtige lærere i stor stil forlader skolen frem for at blive i den og udvikle den med deres faglighed?

Med jævne mellemrum tænker jeg tilbage på et besøg i Singapore i 2016. Der var én ting, der slog mig: Når de skal flytte samfundet, kigger de som noget af det første på deres læreruddannelse, og de investerer massivt i den.

Praksisfaglighed og teknologiforståelse

Der er mange ting ved det samfund og deres uddannelsessystem, som vi ikke ønsker os i Danmark. Men det er alligevel slående, hvor stor en betydning lærerne og skolen tillægges, når deres samfund skal formes og udvikles.

Hvorfor tillægges det ikke mere værdi i dagens Danmark? Hvorfor rydder det ikke avisforsider, når unge i stor stil vender en af de vigtigste uddannelser i landet ryggen?

Måske er det gennem formidable lærere, at vi bedst opnår mere med skolen uden at overdynge den med nye mål, planer og opgaver. Måske er det netop her, at man for alvor burde sætte ind, kombineret med en sanering af de mange specifikke mål for fagene og fokus på fagenes kerne.

Ikke kun på læreruddannelsen, men også gennem en målrettet efteruddannelsesindsats, der skal ruste lærerne til nye opgaver med blandt andet praksisfaglighed og teknologiforståelse. Skolen skal både være attraktiv for potentielle nye lærere, men i høj grad også være et sted, hvor lærerne har lyst til at blive og udvikle sig selv og skolen.