Danske Gymnasier: Gymnasierne skal have større frihed til nyudvikling

Over de senere år er de almene gymnasiers popularitet vokset, og hvert år sætter rektorerne den klassiske røde hue på hovedet af tusinder af kloge, talentfulde og storsmilende unge mennesker.

Studenterugen er uden tvivl den skønneste tid på året for en rektor, men i og med at så mange har gået i gymnasiet eller kender nogen, der har gået der, er der også flere og flere, der har en mening om, hvad gymnasiet skal og kan – både fagligt og socialt.

Vi mærker et voksende politisk ønske om at detailstyre alt fra fraværsregistrering, til hvordan gymnasierne skulle sikre eleverne en mindeværdig dimission under corona. Men gymnasierne er forskellige, og deres respektive særkender, elevgrupper og lokalområder giver forskellige muligheder og sætter forskellige begrænsninger.

Rektorerne og gymnasiernes bestyrelser, som kender skolerne, eleverne og lokalområdet, har alt andet lige bedre forudsætninger end nationale politikere for at navigere og tilrettelægge den bedst mulige uddannelse for eleverne.

Frihed under ansvar

Gymnasierektorerne er desuden kompetente ledere og loyale embedsmænd, som igen og igen – ikke mindst under coronapandemien – har bevist, at de kan udfylde de overordnede rammer, der udstikkes, på en fornuftig måde, der tager højde for de lokale forhold.

Man kunne for eksempel give gymnasierne lov til at forsøge sig med nye måder at gøre tingene på inden for temaer som bæredygtighed, digitalisering og teknologi.

Henrik Nevers
Formand, Danske Gymnasier

Derfor står mindre politisk detailstyring og mindre regelbureaukrati højt på Danske Gymnasiers liste over, hvad der skal være mindre af på gymnasierne. Tillid er faktisk ofte bedre end kontrol, når man har med mennesker at gøre.

Vi ser gerne, at man med afsæt i frihed-under-ansvar-tanken iværksætter en proces, der skal sikre en meningsfuld, velafprøvet og bæredygtig udvikling af gymnasiet.

Inspireret af frikommuneforsøget, hvor syv kommuner i 2021 blev sat fri fra hovedparten af den statslige regulering til at udvikle folkeskole-, dagtilbuds- og ældreområdet, kunne man indføre noget lignende på gymnasieområdet.

Ved at give gymnasierne den samme frihed får vi mulighed for at udvikle og afprøve nyt indhold, ny praksis og nye strukturer, så gymnasieskolen også fremover vedbliver med at være tidssvarende, og så vores politikere får konkret viden og erfaringer at lægge til grund for fremtidige reformer.

Nye måder at gøre tingene på

Man kunne for eksempel give gymnasierne lov til at forsøge sig med nye måder at gøre tingene på inden for temaer som bæredygtighed, digitalisering og teknologi, sprog og interkulturelle kompetencer, velfærd, praksisorientering og trivsel.

Og man kunne supplere temaerne med nogle forsøgsprincipper, eksempelvis at fagene skal mødes for at finde løsninger på epokale nøgleproblemer, at der indgår forsøg med nye prøveformer, og at der er fokus på eksperimenterende didaktik og elevinvolvering.

For at sikre, at studenter på forsøgsskolerne får en studentereksamen med samme høje kvalitet som alle andre studenter, skal der selvfølgelig defineres mål for forsøgene, og der skal evalueres på, om målene nås, og om forsøgsresultaterne er så vellykkede, at de efterfølgende skal udbredes til hele gymnasieområdet.

En fortsat udvikling af undervisningsindholdet i gymnasiet vil give eleverne et solidt fundament for at kunne bidrage aktivt til at finde løsninger på nogle af de mange store og svære opgaver, vi kommer til at stå over for i fremtiden.

Det vil med andre ord gavne både den enkelte elev og det samfund, de skal ud at virke i som arbejdskraft og som mennesker.