Karina Adsbøl
 svarer 
Mattias Tesfaye

Kan man nå at udmønte midlerne til klimaerhvervsskoler i 2023?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Børne- og Undervisningsudvalget, Spørgsmål 267

Mener ministeren, at man kan nå at udmønte midlerne til klimaerhvervsskoler i 2023, eftersom vi allerede er i september måned, og finansloven først skal vedtages før pengene kan udmøntes, jf. ministerens besvarelse af § 20-spørgsmål S 384 den 15. marts 2023?

Svar fra torsdag den 28. september 2023

Den tidligere S-regering indgik sammen med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne aftale om En ny reformpakke for dansk økonomi.

Med aftalen blev det besluttet, at der skulle oprettes tre klimaerhvervsskoler, som skulle være kraftcentre med stærke faglige miljøer for grøn omstilling og bæredygtighed.

Der er på finansloven for 2023 afsat en reserve til etablering af klimaerhvervsskoler på 100,0 millioner kroner årligt i 2023-2028 og 30,0 millioner kroner årligt herefter (2023-pl).

Som jeg også nævnte i besvarelsen af § 20-spørgsmålet S 384, er der ikke længere flertal bag den tidligere politiske aftale.

Regeringen ønsker at styrke erhvervsuddannelserne markant. Erhvervsuddannelserne skal være et attraktivt uddannelsesvalg for unge og voksne, som ønsker en praktisk orienteret uddannelse og fx ønsker at bidrage til den grønne omstilling. Med finanslovsforslaget for 2024 har regeringen derfor afsat 102,3 mio. kr. i 2024 stigende til 202,3 mio. kr. i 2025 og herefter 302,3 mio. kr. i 2026 og frem til nye investeringer i erhvervsuddannelserne. Hertil er afsat 208,6 mio. kr. årligt fra 2024 og frem til en permanentgørelse af kvalitetspuljen til erhvervsuddannelserne. De afsatte midler komplementerer kandidatreformen (Aftale om rammerne for Reform af univer29. september 2023 Sagsnr.: 23/11176 sitetsuddannelserne af 27. juni 2023), hvor det blev besluttet at tilføre erhvervsuddannelserne ca. 300,0 mio. kr. årligt fra 2025 stigende til 400,0 mio. kr. fra 2030 og frem.

Regeringen prioriterer dermed betydelige og varige investeringer til erhvervsuddannelsesområdet på i alt 310,9 mio. kr. i 2024, 710,9 mio. kr. i 2025, 810,9 mio. kr. i 2026 til 2028, 840,9 mio. kr. i 2029 og 910,9 mio. kr. varigt fra 2030. Den samlede investering i 2030 udgør et løft på ca. 10 procent i forhold til udgiftsniveauet sidste år.

Regeringen vil komme med et oplæg til, hvordan rammen konkret kan anvendes til at styrke erhvervsuddannelserne.

Regeringen vil i tillæg hertil tage stilling til anvendelsen af midlerne til klimaerhvervsskoler, herunder midler afsat i 2023.

0:000:00