Marlene Harpsøe svarer 
Sophie LøhdeHvad er mulighederne for anonymisering af personale i psykiatrien?
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Vil ministeren redegøre for mulighederne for anonymisering af personale i psykiatrien, herunder om der er dele af psykiatrien, som er undtaget en mulighed for, at personale kan anonymiseres, og vil ministeren i forlængelse heraf specifikt give en status på arbejdet med at udvikle og implementere it-løsninger, som gør det muligt at anonymisere personale i psykiatrien i forbindelse med journalisering?
Der er de senere år taget en række initiativer for at yde bedre navnebeskyttelse og dermed forebygge, at medarbejdere bliver opsøgt privat af truende patienter.
Eksempelvis er journalføringsbekendtgørelsen blevet ændret, så regionerne kan anvende anden entydig identifikation end de ansattes fulde navn ved journalføring.
Og efterfølgende er samme mulighed indført for logoplysninger fra opslag i journalnotater, aftaler og medicin- og vaccinationsoplysninger på for eksempel MinSundhed og Sundhed.dk.
På baggrund af ændringerne har Danske Regioner indført to forskellige retningslinjer for sløring af medarbejdernavne; en individuel og afdelingsspecifik retningslinje.
Begge muligheder omfatter også psykiatriske afdelinger.
Den afdelingsspecifikke sløring kan tages i brug på afdelinger, som er særligt udsatte for patienter, der opfører sig for eksempel chikanerende eller truende. Afdelingsspecifik sløring skal godkendes af den enkelte sygehusledelse og kan kun anvendes, hvor der er saglige hensyn, der tilsiger dette, og at der foreligger konkrete begrundelser og dokumentation.
Den individuelle mulighed for sløring gælder for alle sundhedsmedarbejdere på sygehusene, som kan anmode om at få erstattet deres navn af en kode i journaler, men det kan som udgangspunkt først ske efter en hændelse, hvor en patient for eksempel har optrådt truende. Der kan være situationer, hvor det er uhensigtsmæssigt, at der først kan sløres, efter at en patient har optrådt truende. Mit ministerium er derfor i dialog med regionerne om at overveje, om det skal være muligt for personalet i visse situationer at få sløret deres navne på baggrund af en risikovurdering, men uden at der på forhånd har været en konkret hændelse.
27. marts fremsatte jeg et lovforslag om blandt andet ændring af sundhedslovens regler om aktindsigt i patientjournaler, der skal balancere hensynet til medarbejderens tryghed og patienternes ret til indsigt i deres behandling. Med en målrettet ændring af sundhedslovens aktindsigtsregler skaber vi en nødvendig beskyttelse for sundhedspersonalet uden at gå på kompromis med patienternes rettigheder.
Ændringen vil medføre, at medarbejdernes navne kan undtages fra retten til aktindsigt af hensyn til deres tryghed, for eksempel hvis anmodningen må antages at skulle tjene et chikanøst formål eller lignende. Patienten vil fortsat have ret til aktindsigt i den resterende del af journalen. Loven vil træde i kraft 1. juli 2025.
