DPU-leder: Den faglige krise i folkeskolen er ikke kun et dansk fænomen. Den skyldes coronapandemien

Men debatter om folkeskolen har en tendens til at fokusere på kæpheste, som udspringer af specifikt danske forhold og forklaringsforsøg, der baserer sig på nationale logikker. Eksempelvis inklusionsreformen fra 2013, folkeskolereformen fra 2013 eller 'den pissedårlige opdragelse.'

Samtidig ses mange af de samme udfordringer med faglighed, trivsel og læringslyst også i andre lande, hvilket peger på, at årsagerne næppe kan indpasses i en snæver dansk forklaringsramme.

Det ville derfor være velgørende, hvis vi lidt oftere løftede blikket mod udlandet og fik bredt perspektiverne ud.

Socialt skæve konsekvenser 

En vej dertil er de internationale sammenlignende skoleundersøgelser som PISA, TIMSS og PIRLS, som måler 4.-klasseelevers kompetencer i matematik og naturfag, læsning med mere.

Forsker ved DPU Christian Christrup Kjeldsen, der har hovedansvaret for flere af disse undersøgelser i Danmark, peger nemlig på, at nedlukningen af skoler under coronapandemien har negative langtidseffekter på eleverne. Og jo længere nedlukningerne varede, desto værre.

Nedlukningen af skoler under coronapandemien har negative langtidseffekter på eleverne. Og jo længere nedlukningerne varede, desto værre.

Claus Holm
Leder af Dansk institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet

Men der er også dokumentation for, at nedlukningerne har langt fra haft samme effekt på alle elever.

De stærkeste klarede sig gennemgående udmærket, men de svageste elever – dem der i forvejen var udfordrede fagligt eller socialt – fik svækket deres tilknytning til skolen yderligere.

Og det er en væsentlig del af forklaringen på de udfordringer med ordforråd og koncentration, som mange lærere konstaterer.

Færre skift, mere støtte

Men hvad skal man så stille op? Danmarks Evalueringsinstitut udgav i 2022 rapporten "Erfaringsopsamling: Elevernes læring og trivsel i grundskolen under covid-19-pandemien," som peger på, at mange danske skoler har oplevet, at eleverne rykker sig fagligt, hvis der er færre fagskift i skoledagen.

Hvis undervisningen tilrettelægges i blokke eller emnedage med fokus på dansk, matematik og så videre, kan det skabe mere koncentration og kontinuitet, og det flytter mange elever fagligt.

Men de svageste elever har større behov, og her er der brug for målrettede indsatser også uden for skolen. TIMSS og PIRLS-undersøgelserne har nemlig påvist, at de ti procent dårligste elever i matematik og læsning angiver at være både trætte og sultne i deres skolehverdag.

Der er derfor behov for en støtte til de mest ressourcesvage familier, som rækker ud over skoletiden.

Det kræver ikke kun bedre pædagogik i skolen, men også politiske tiltag, hvis denne så grasserende ulighed blandt eleverne skal nedbringes.

Manglende opmærksomhed trods

Inden valget afsatte partierne i det gamle folketing en milliard kroner om året til netop at løfte folkeskolens svageste elever fra 2028, men de penge når i sagens natur ikke at komme coronagenerationen til gavn.

Man kan håbe, at der fremadrettet vil blive set mere systematisk på de indsatser og erfaringer, vi ved har virket andre steder. Det kan de internationale skoleundersøgelser hjælpe med.

Claus Holm
Leder af Dansk institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet

Det har ej heller haft opmærksomhed under valgkampen, hvor flere partier fremsatte milliarddyre løfter om lilleskoler og tillidsskoler og en mængde andre tiltag med høj politisk symbolværdi og lav dokumentation for virkning.

Klasser med maksimalt 14 elever er ét eksempel, tillidsbaseret frisættelse af folkeskolerne er et andet, lokalgaranti for oprettelse af privatskoler ved folkeskolelukninger er et tredje.

Man kan derfor håbe, at den skole- og uddannelsespolitiske udfordring med eftervirkningerne af coronapandemien får politisk opmærksomhed fra den kommende regering, og at der fremadrettet vil blive set mere systematisk på de indsatser og erfaringer, vi ved har virket andre steder.

Det kan de internationale skoleundersøgelser hjælpe med.