Morten Messerschmidt svarer
Jesper PetersenHvad mener Petersen om at bagudbetale SU frem for forudbetaling?
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Hvad er ministerens holdning til at ændre udbetalingen af SU, så den i fremtiden bagudbetales i stedet for forudbetales, som det er tilfældet i dag?
Skriftlig begrundelse:
Når studerende skal ud på arbejdsmarkedet, efter de har bestået deres eksamen, står de uden nogen indkomst den sidste måned af deres studie, fordi SU er forudbetalt. Hvis man eksempelvis har den afgørende eksamen den 27. juni, står man uden indkomst 3 dage efter sin eksamen. Dette vil ikke være et problem, hvis SU i stedet er bagudbetalt.
Grundhensynet bag den forudbetalte SU er ønsket om økonomisk at understøtte den enkeltes studiestart, da den første uddannelsesmåned typisk betyder større udgifter til studiematerialer mv.
Det er et centralt hensyn, men der er dog også ulemper forbundet med den forudbetalte SU. Det drejer sig bl.a. om tilbagebetalingskrav pga. udbetaling af uberettiget SU, som medfører en stigning i den samlede SU-gæld og en manglende sammenhæng mellem overgangen fra SU til andre offentlige ydelser eller løn, som er bagudbetalte.
Jeg har ikke gjort min stilling op, men jeg drøfter det gerne i SU-forligskredsen, ligesom jeg gerne vil blive klogere på de studerendes vurderinger og synspunkter om sagen.
2. september 2021 Uddannelses- og Forskningsministeriet Børsgade 4 Postboks 2135 1015 København K Tel. 3392 9700 www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr.
25390







