8. november 2021 kl. 08.00Ministersvar
Mette Hjermind Dencker svarer 
Nick HækkerupMette Hjermind Dencker (DF) spørger justitsministeren, Nick Hækkerup, hvorvidt der i den nuværende udformning af forslaget er krav til den erhvervsdrivende om at oplyse hjemsted og nationalitet, når der er tale om onlinemarkedspladser
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 16, Spørgsmål 1
Vil ministeren som opfølgning af den tekniske gennemgang af L 16 redegøre for, hvorvidt der i den nuværende udformning af forslaget er krav til den erhvervsdrivende om at oplyse hjemsted og nationalitet, når der er tale om onlinemarkedspladser? Vil ministeren i benægtende fald som teknisk bistand udarbejde udkast til et ændringsforslag, der sikrer, at der stilles sådanne krav til den erhvervsdrivende?
Svar fra mandag den 8. november 2021
Forbrugeraftaleloven indeholder en række oplysningspligter som den erhvervsdrivende skal iagttage forud for aftaleindgåelsen. Disse oplysningspligter følger bl.a. af forbrugeraftalelovens § 8 om oplysningspligt for aftaler vedrørende varer og ikkefinansielle tjenesteydelser indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted eller ved fjernsalg.
Med lovforslaget foreslås det at fastsætte supplerende oplysningspligter i forbindelse med aftaler om fjernsalg, som indgås på en onlinemarkedsplads, jf. den foreslåede § 8 a. De supplerende oplysningspligter i § 8 a vil påhvile udbyderen af onlinemarkedspladsen og vil gælde i tillæg til de almindelige oplysningspligter, herunder eventuelle oplysningspligter efter andre regelsæt. En erhvervsdrivende tredjepart, der tilbyder varer, tjenesteydelser eller digitalt indhold på onlinemarkedspladsen, skal således stadig give forbrugeren oplysninger efter § 8 før aftalens indgåelse.
Bestemmelsen implementerer forbrugerrettighedsdirektivets (2011/83/EU) rtikel 6 a, som er indsat ved moderniseringsdirektivet (2019/2161/EU).
Gennemførelsen af artikel 6 a medfører, at udbyderen blandt andet skal oplyse om, hvorvidt tredjeparten er erhvervsdrivende, samt om forbrugerbeskyttelsesretten gælder for den pågældende aftale.
Side 2/4 Det følger af forbrugerrettighedsdirektivets artikel 6 a, stk. 2, at medlemsstaterne har mulighed for at fastsætte yderligere, supplerende oplysningskrav for udbyderen af onlinemarkedspladsen. I forbindelse med gennemførelsen af moderniseringsdirektivet har et sagkyndigt udvalg overvejet, hvordan direktivet bedst implementeres i dansk ret. Det sagkyndige udvalg har anbefalet, at valgmuligheden i artikel 6 a, stk. 2, udnyttes, jf. delbetænkning II om gennemførelse af visse dele af direktivpakken New Deal for Consumers, s. 76-79, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.
Udvalget har som baggrund herfor anført, at onlinemarkedspladser findes i mange forskellige varianter, og mange af disse er hjemmehørende i udlandet. Det er udvalgets indtryk, at det både i forhold til danske og udenlandske markedspladser kan være vanskeligt for forbrugeren at gennemskue forretningskonceptet, herunder hvem der er aftalepart, ligesom det kan være vanskeligt at håndhæve forbrugerens rettigheder i udlandet. Det er udvalgets vurdering, at oplysninger om en potentiel aftaleparts identitet og hjemsted er væsentlige oplysninger for forbrugeren, navnlig i de tilfælde, hvor aftaleparten har hjemsted i et land langt fra Danmark, og hvor det kan være vanskeligt for forbrugeren at håndhæve sine rettigheder.
Det følger således af den foreslåede § 8 a, stk. 1, nr. 1, at udbyderen skal oplyse om identiteten og hjemstedet på den tredjemand, der tilbyder varen, tjenesteydelsen eller det digitale indhold på onlinemarkedspladsen.
Ved ”identitet” forstås navnet eller en anden entydig betegnelse på den tredjepart, som tilbyder varen mv. på onlinemarkedspladsen. Hvis der er tale om et firma, kan forpligtelsen opfyldes ved brug af firmanavn eller CVR-nr. eller tilsvarende udenlandsk betegnelse.
Ved ”hjemsted” forstås den fysiske adresse og det land, hvor tredjeparten bor, hvis der er tale om en ikkeerhvervsdrivende fysisk person, eller hvor tredjeparten er etableret, hvis der er tale om en erhvervsdrivende eller en juridisk person.
Formålet med forslaget til § 8 a, stk. 1, nr. 1, er at sikre gennemskuelige aftalemodeller, hvor det er tydeligt for forbrugeren, hvem vedkommende indgår aftale med, og hvilket land tredjeparten bor i eller er etableret i. Med kravet om, at der skal oplyses om hjemstedet, sikres det, at forbrugeren er klar over, hvilket land varerne mv. kommer fra. Forbrugeren får dermed en Side 3/4 bedre mulighed for at vurdere risikoen ved at indgå en aftale med den pågældende tredjepart.
Det er derfor Justitsministeriets vurdering, at det fremsatte lovforslag stiller de krav til udbyderens oplysningspligt, som efterspørges i spørgsmålet.
Side 4/
Med lovforslaget foreslås det at fastsætte supplerende oplysningspligter i forbindelse med aftaler om fjernsalg, som indgås på en onlinemarkedsplads, jf. den foreslåede § 8 a. De supplerende oplysningspligter i § 8 a vil påhvile udbyderen af onlinemarkedspladsen og vil gælde i tillæg til de almindelige oplysningspligter, herunder eventuelle oplysningspligter efter andre regelsæt. En erhvervsdrivende tredjepart, der tilbyder varer, tjenesteydelser eller digitalt indhold på onlinemarkedspladsen, skal således stadig give forbrugeren oplysninger efter § 8 før aftalens indgåelse.
Bestemmelsen implementerer forbrugerrettighedsdirektivets (2011/83/EU) rtikel 6 a, som er indsat ved moderniseringsdirektivet (2019/2161/EU).
Gennemførelsen af artikel 6 a medfører, at udbyderen blandt andet skal oplyse om, hvorvidt tredjeparten er erhvervsdrivende, samt om forbrugerbeskyttelsesretten gælder for den pågældende aftale.
Side 2/4 Det følger af forbrugerrettighedsdirektivets artikel 6 a, stk. 2, at medlemsstaterne har mulighed for at fastsætte yderligere, supplerende oplysningskrav for udbyderen af onlinemarkedspladsen. I forbindelse med gennemførelsen af moderniseringsdirektivet har et sagkyndigt udvalg overvejet, hvordan direktivet bedst implementeres i dansk ret. Det sagkyndige udvalg har anbefalet, at valgmuligheden i artikel 6 a, stk. 2, udnyttes, jf. delbetænkning II om gennemførelse af visse dele af direktivpakken New Deal for Consumers, s. 76-79, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.
Udvalget har som baggrund herfor anført, at onlinemarkedspladser findes i mange forskellige varianter, og mange af disse er hjemmehørende i udlandet. Det er udvalgets indtryk, at det både i forhold til danske og udenlandske markedspladser kan være vanskeligt for forbrugeren at gennemskue forretningskonceptet, herunder hvem der er aftalepart, ligesom det kan være vanskeligt at håndhæve forbrugerens rettigheder i udlandet. Det er udvalgets vurdering, at oplysninger om en potentiel aftaleparts identitet og hjemsted er væsentlige oplysninger for forbrugeren, navnlig i de tilfælde, hvor aftaleparten har hjemsted i et land langt fra Danmark, og hvor det kan være vanskeligt for forbrugeren at håndhæve sine rettigheder.
Det følger således af den foreslåede § 8 a, stk. 1, nr. 1, at udbyderen skal oplyse om identiteten og hjemstedet på den tredjemand, der tilbyder varen, tjenesteydelsen eller det digitale indhold på onlinemarkedspladsen.
Ved ”identitet” forstås navnet eller en anden entydig betegnelse på den tredjepart, som tilbyder varen mv. på onlinemarkedspladsen. Hvis der er tale om et firma, kan forpligtelsen opfyldes ved brug af firmanavn eller CVR-nr. eller tilsvarende udenlandsk betegnelse.
Ved ”hjemsted” forstås den fysiske adresse og det land, hvor tredjeparten bor, hvis der er tale om en ikkeerhvervsdrivende fysisk person, eller hvor tredjeparten er etableret, hvis der er tale om en erhvervsdrivende eller en juridisk person.
Formålet med forslaget til § 8 a, stk. 1, nr. 1, er at sikre gennemskuelige aftalemodeller, hvor det er tydeligt for forbrugeren, hvem vedkommende indgår aftale med, og hvilket land tredjeparten bor i eller er etableret i. Med kravet om, at der skal oplyses om hjemstedet, sikres det, at forbrugeren er klar over, hvilket land varerne mv. kommer fra. Forbrugeren får dermed en Side 3/4 bedre mulighed for at vurdere risikoen ved at indgå en aftale med den pågældende tredjepart.
Det er derfor Justitsministeriets vurdering, at det fremsatte lovforslag stiller de krav til udbyderens oplysningspligt, som efterspørges i spørgsmålet.
Side 4/
