V: Danske virksomheder kan lære Afrika om vækst og velstand

Af Michael Aastrup Jensen
Udenrigs- og udviklingsordfører (V)

Vejen er stadig lang, når det kommer til at skabe sunde økonomier i verdens fattigste lande.

Som et rigt og ressourcefyldt land skal Danmark hjælpe til, hvor mennesker har det hårdest – og det gør vi også.

Vi opfylder allerede FN’s mål om at donere 0,7 procent af vores BNP til udviklingsbistand. Det er vi blot ét af seks lande i verden, der gør.

Vores penge løser ikke alt for et kontinent, der endnu ikke har nydt samme moderne tanker om vækst, velstand og velfærd, som falder vores samfund så naturligt. Men med tålmodighed og flid kan vi lære dem noget og udbrede den viden, som vi har opbygget gennem århundreder.

Michael Aastrup Jensen, udviklingsordfører for Venstre.

Udviklingsbistand kan ikke stå alene
Men udviklingsbistand alene er ikke nok til at skabe arbejdspladser og bæredygtig vækst i den del af verden. Mange ulande har andre traditioner og en helt anden mentalitet, end vi er vant til.

Derfor skal vi heller ikke tro, at vores penge løser alt for et kontinent, der endnu ikke har nydt samme moderne tanker om vækst, velstand og velfærd, som falder vores samfund så naturligt. Men med tålmodighed og flid kan vi lære dem noget og udbrede den viden, som vi har opbygget gennem århundreder.

Vi kan lære dem at drive virksomhed og introducere dem for nøgleord som produktivitet, indtjening, samarbejde og konkurrenceevne.

Sagt lidt simpelt, skal vi ikke blot give dem en fisk, men vi skal give dem en fiskestang og lære dem at fiske.

Dansk erhvervsliv skaber puls i nye økonomier
Med den nye udviklingspolitiske strategi lægges der op til, at private virksomheder i højere grad skal have en central rolle i udviklingssamarbejdet. Store danske virksomheder har ofte nogle værdifulde kompetencer, som de er vant til at formidle både herhjemme - og på internationale markeder.

I lande, hvor få mennesker har en reel uddannelse, er erhvervslivets viden og erfaringer enormt værdifuldt og helt afgørende for at skabe puls og hjertebanken i de nye økonomier.

Vi har mange gode instrumenter i det danske samfund, men det er altså ikke den danske stat, der alene har skabt det Danmark, vi har i dag. Derfor bør vi i højere grad inddrage erhvervslivets mange kompetencer i ulandsudviklingen, så vi benytter os af hele vores samfunds viden.

Godt med innovation i udviklingsbistanden
Jeg har selv både ledt og deltaget i danske delegationer i nogle af de udviklingslande, Danmark arbejder rigtigt meget med.

Her har jeg med egne øjne set, hvordan samspil mellem stat og erhvervsliv kan skabe gode rammer for bedre udvikling.

Af samme årsag gik jeg også meget ind for regeringens innovative tilføjelse til udviklingspolitikken, nemlig Danida Market Development Partnerships. Projektet har til formål at fremme beskæftigelse og vækst i udviklingslande gennem partnerskaber med forskellige erhvervsvirksomheder.

Vestas Wind Systems er en af de virksomheder, som er blevet valgt til samarbejdet. De arbejder nu for at skabe et mininetværk og produktion af vindmøller i Kenya med henblik på at producere bæredygtig energi. Dette er et godt eksempel på en win-win-win situation.

Win-win-win
Først og fremmest får kenyanerne adgang til strøm, ligesom projektet kan puste liv i den lokale produktion og vækst. For det andet får landet en bæredygtig løsning på deres manglende energiforsyning. Og for det tredje får Vestas en styrket position på det kenyanske marked, hvor der i høj grad er et behov for bæredygtige energiløsninger.

Jeg ved fra egne oplevelser, at Kenya - ligesom andre afrikanske lande - har kraftigt behov for sådanne initiativer, og jeg er spændt og fyldt med forhåbninger for dette projekt og andre lignende projekters fremtid.

For jeg tror på, at private virksomheder er markant bedre til at skabe vækst og viden via arbejdspladser, sådan at Kenya, og forhåbentligt andre udviklingslande, med tiden kan stå på egne ben og blive attraktive hjemlande for deres befolkning.