Debat

Verdens Skove: Ulandsbistand til virksomheder bør medføre krav

DEBAT: En mere central rolle for private aktører i udviklingspolitikken er fornuftig. Men de skal forpligtes til at følge projekterne, indtil de er bæredygtige, mener Jan Ole Haagesen, sekretariatschef i Verdens Skove.

GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jan Ole Haagensen
Sekretariatschef i Verdens Skove

I den nye udviklingsstrategi er der lagt op til, at private virksomheder og pensions- og kapitalfonde får tildelt en langt mere central rolle i udviklingssamarbejdet. Argumentet er, at omkostningen ved at nå verdensmålene er så stor, at den nuværende officielle udviklingsbistand langt fra forslår. Vi skal have private investeringer med for at kunne komme i mål.

Den tidligere udenrigsminister og nuværende finansminister samt udviklingsministeren kalder det samstemmende for win-win-win for både virksomheder, ngo’er og verdens fattige.

Men kan det være tilfældet? For Verdens Skove er det korte svar: Ja! Det bygger vi på egne erfaringer fra arbejdet med andelsforeninger i blandt andet Centralamerika – og på andres erfaringer. Det kan faktisk lade sig gøre.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

For mange hvide elefanter
Men – for der er et men – det kommer helt an på, hvordan staten, virksomhederne og ngo'erne griber arbejdet an. For hvis det ikke bliver gjort fornuftigt, risikerer vi at gentage tidligere tiders fiaskoer.

Det er langt fra første gang i den danske udviklingsbistands mere end 50 år lange historie, at det private erhvervsliv ses som panacea i udviklingsbistanden. Og historien bygger på mange hvide elefanter, der kun er kommet danske virksomheder til gode med ringe eller ingen udviklingseffekt i ulandene. Og vi har stadig til gode at læse en positiv evaluering af udviklingsbistandeffekten i Danidas privatsektorprogrammer.

Der er brug for, at man tænker hele værdikæden igennem, når et projekt skal iværksættes. At man for eksempel sikrer sig, at den danskstøttede svinefarm i Colombia ikke bidrager til ødelæggelse af regnskoven gennem import af sojafoder til svinene.

Jan Ole Haagensen
Sekretariatschef i Verdens Skove

Dertil skal lægges en tendens til lukkethed og til tider uhørt politisk pres på uafhængige evaluatorer, som jeg ikke har været vidne til i andre dele af menneskerettighedsbaseret udviklingsbistand.

Mere end flotte bundlinjer
Med det historiske perspektiv in mente, kan der være noget deja-vu over udmeldingerne. Er det her bare endnu en billig omgang til dele af det danske erhvervsliv med ringe eller ingen udviklingseffekt i udviklingslandene? Ikke nødvendigvis.

Der er sket meget på det her felt de sidste 20 år siden danske virksomheder helt legalt kunne trække korruption i udviklingslandene fra i Danmark. I dag er antikorruption et centralt element i dansk udviklingsbistand. De fleste virksomheder med respekt for sig selv har en csr-politik, og en del af dem tager den nu alvorligt og sætter den højt på bestyrelsesdagsorden.

Det drejer sig om (virksomhedens) centrale værdier. For dem er det ikke nok at få store, sorte tal på bundlinjen; man vil bidrage med mere.

Endelig er de globale i deres udsyn og arbejde. Det er ikke nok at blive 'rig' i en verden, der bliver fattigere økologisk, mere sårbar over for menneskeskabte klimaforandringer og mere konfliktuel med fare for at landene lukker sig omkring sig selv. En stor risiko for en åben økonomi eller åbent samfund som det danske.

Cases vækker bekymring
Så det kan være, at tiden nu er moden til, at danske virksomheder kan bidrage til udvikling af, for og med de fattige i ulandene.

Når vi ser på eksemplerne, bliver jeg en smule bekymret. Jeg ser tidligere tendenser: Fokus på tekniske løsninger og fokus på – i et ulandsperspektiv – megaprojekter.

Tidligere har de fejlet, fordi modtagerlandene ikke har haft de nødvendige tekniske, organisatorisk-administrative rammebetingelser for at bedrive virksomhed. De har heller ikke haft den menneskelige kapacitet til at overtage og videreføre projekterne. Med andre ord var interventionen ikke tilpasset det lokale samfund.

Hele værdikæden skal regnes ind
Der er sket meget i ulandene de sidste 50 år, men jeg formoder ikke, at denne kapacitet lige pludselig er til stede. Det må konkret betyde, at de danske virksomheder forpligter sig til projekterne mange år i fremtiden, indtil projekterne er bæredygtige. Og vi taler ikke om et perspektiv på et år eller to – men mange flere år.

Dertil må det sikres, at man i disse investeringer med støtte fra udviklingsbistand sikrer sig, at man overordnet ikke gør mere skade end gavn – for som bekendt er vejen til helvede ofte brolagt med gode intentioner!

Der er brug for, at man tænker hele værdikæden igennem, når et projekt skal iværksættes. At man for eksempel sikrer sig, at den danskstøttede svinefarm i Colombia ikke bidrager til ødelæggelse af regnskoven gennem import af sojafoder til svinene.

Stil krav!
Så hvordan sikrer vi os, at udviklingsbistand gennem dansk erhvervsliv også kommer de fattige til gode og skaber udvikling i bredere forstand?

Det kan ske ved at der stilles krav til de virksomheder, der vil have del i udviklingsbistanden. Og det er ikke urimelige krav, jeg tænker på. Kun krav som folkelige organisationer som Verdens Skove allerede skal opfylde.

I krogene høres undskyldningen, at virksomhederne skal lokkes. Ellers stiller de ikke op. Det øger risikoen for at gentage tidligere tiders fiaskoer. Tiden er en anden, og jeg er sikker på, at stadig flere virksomheder ønsker, at der stilles krav. Det vil faktisk kunne betale sig også for virksomhederne på den lange bane og for alle os andre, der ønsker at gøre en positiv forskel i ulandene. Og hvem ønsker ikke at gøre et godt stykke arbejde?

Ikke at stille krav vil blot betyde, at udviklingsbistanden alene bliver til en dansk erhvervsstøtteordning med de risici det indebærer, og at vi mister muligheden for faktisk at rykke på noget i ulandene. Det vil være trist.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jan Ole Haagensen

Selvstændig konsulent, fhv. sekretariatschef, Verdens Skove
cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 1990), ph.d. (Roskilde Uni. 2003)

0:000:00