Ekspert om trends på sociale medier: Sats på én – og bliv god til den

SOME: Er Snapchat på vej tilbage? Skal vi bruge Instagram-stories? Eller er Facebook Live det nye? Kampen om opmærksomhed på de sociale medier er hård. Få her tre råd til at navigere i de mange online-trends.

Daglige tweets, Instagram takeovers eller explainer-videoer. Trends på de sociale medier er en dynamisk størrelse. De sociale mediers ABC er i konstant forandring, og derfor kan det være svært at finde ud af, hvad man skal satse på. Ekspert i digital kommunikation, Benjamin Rud Elberth, giver her tre bud på, hvordan man som ngo udvælger en social medie-strategi.

"Ngo'erne har helt vildt svært ved at forudse, hvad den næste sociale medie-trend er. Der sker hele tiden en udvikling på det her marked, og det går stærkt," indleder Benjamin Rud Elberth.

1. Udvælg én trend
Som ngo er det ikke nødvendigt at være repræsenteret på hele paletten. Faktisk er det, ifølge eksperten, bedre at finde én ting og blive den bedste til det.

Mange af ngo'erne er gode til hver deres ting, og de afvejer deres medietilgang i forhold til konkurrenterne.

"Røde Kors er god på Twitter, for de har en stærk generalsekretær på den platform, så der lægger Kræftens Bekæmpelse for eksempel ikke sit fokus. Amnesty er mester i sms-kampagner, og Unicef er god til at arbejde med mikro- og makro-relationer på Facebook, altså at få folk til at donere et lille beløb, som så senere bliver til en større donation eller til regulære medlemmer," siger han og fortsætter:

"Derudover er der mange ngo'er, som forsøger sig med nye metoder. Men der er ingen tvivl om, at de traditionelle metoder giver flest penge. Og det er donationerne, som ngo'erne kæmper om. De andre tiltag er oftest for at blive set."

2. Husk at donationer stadig er det vigtigste
Først og fremmest skal man finde ud af, hvad man kommunikativt gerne vil skabe.

Benjamin Rud Elberth forklarer, at ngo'er typisk vurderer sig selv på fire parametre:

* Hvor mange penge kan de samle ind – altså donationer?
* Hvor glade og tilfredse er medlemmerne?
* Hvor mange indsamlere kan de få til deres landsindsamlinger?
* Hvordan kan de påvirke politisk, når de laver interessevaretagelse?

Men i sidste ende er det donationerne, der er vigtigst, for det er det økonomiske, påpeger Benjamin Rud Elberth.

"Alle ngo'er vil gerne knække donationskoden og ultimativt få folk til at blive livstidsmedlemmer i deres organisation. Mange af ngo'ernes kommunikationsfolk har derfor fokus på, hvordan de her trends kan bruges i forhold til donationer og penge. For selv om man er klar på at bruge live-tv, influencers og andre trends, så er det ikke sikkert, at det giver særlig meget," siger han.

3. Lad de store ngo'er om at eksperimentere
Større ngo'er har flere midler til at kunne eksperimentere. Det kan de mindre ngo'er ikke i samme grad. Men det er ifølge Benjamin Rud Elberth ikke nødvendigvis et problem.

"Det, der foregår offline, det virker. Alt, hvad der sker online, er i en kæmpe eksperimentel face, hvor de store ngo'er jagter guldet. Men i øjeblikket kan man se, at det, der giver bedst, er traditionelle facere på gågaden – og det har jo intet med online trends at gøre," siger han.

Det er altså ikke alle ting ved online-verdenen, som er til gavn for organisationerne. Facebook har for nylig indført en donationsknap, så folk kan donere direkte på ngo'ernes Facebook-sider. Men det er ikke en ensidig god ting.

"Donationsknappen udhuler i virkeligheden nogle af de måder, som ngo'erne arbejder på. Hvis man beder folk om at donere fem kroner, så får man deres oplysninger og kan ringe dem op senere. Men hvis folk donerer fem kroner på Facebook, så får organisationerne ikke personernes telefonnumre og dermed ikke et lead," siger han.

Forrige artikel 5 råd til den gode landsindsamling 5 råd til den gode landsindsamling Næste artikel Ekspert i persondata: Du kommer langt med de gratis vejledninger Ekspert i persondata: Du kommer langt med de gratis vejledninger