Aftale: Her er de 18 sider, der gør Mette Frederiksen til statsminister

DOKUMENTATION: Mette Frederiksen føler sig "meget forpligtet" af den aftale, hun har indgået med sine støttepartier, om rammerne for en ny regering. Se her, hvad der står om alt fra klima og minimumsnormeringer til udlændinge og kontanthjælpsloft.

"Retfærdig retning for Danmark" hedder det dokument, som fører Mette Frederiksen ind i Statsministeriet onsdag.

Sammen med Morten Østergaard (R), Pia Olsen Dyhr (SF) og Pernille Skipper (EL) underskrev hun kort før midnat tirsdag de 18 sider, som sætter rammen for den politik, hendes regering vil føre i de kommende år.

"Det her er ikke et regeringsgrundlag, og der kommer ikke et regeringsgrundlag," fastslog Mette Frederiksen ved en pressebriefing natten til onsdag. Hun kalder i stedet aftalen for "en politisk forståelse mellem de fire partier".

Men den kommende statsminister understregede også, at hun føler sig "meget forpligtet" af papiret.

"Og jeg kommer til at være tro mod både dets ord og dets intention hele vejen igennem," sagde hun.

Her får du det samlede overblik over alle tiltag, som indgår i aftaledokumentet: 

Klima og miljø

Bindende klimalov: Regeringen skal fremsætte et forslag til en bindende klimalov, der uddyber konkrete tiltag. Den vil blive præsenteret inden for det første folketingsår. Målet er en reducering af drivhusgasudledningen i 2030 med 70 procent i sammenligning med 1990, som skal ske med bistand fra Klimarådet. Dette skal sikre, at Danmark lever op til Paris-aftalens temperaturmål. 

Omstilling af transportsektoren: Stop for salg af nye diesel- og benzinbiler i 2030 samt skærpede miljøzoner. Undersøgelse af, hvorvidt Kommissionen for grøn omstilling af personbiler kan fremskynde sin rapport til før udgangen af 2020. Klima- og miljøhensyn skal spille en større rolle aftale om infrastruktur, hvilket kræver investeringer i kollektiv transport og cyklisme. Derudover initiativer, der skal sikre en mere bæredygtig flytransport.

Landbrugets klimabidrag: Der skal opsættes bindende reduktionsmål for landbruget. Landbrugsstøtten skal bruge som et incitamentsværktøj. En ny regering vil tage initiativ til en jordreform, der involverer udtagning af landbrugsjord til natur.

Klimahandlingsplan: Klimalov skal følges af klimahandlingsplan, som indeholder otte punkter:

1) Energieffektiviseringer i bl.a. offentlige bygninger.

2) National strategi for bæredygtigt byggeri.

3) Strategi for elektrificeringer i transportsektoren, industri og samfundet generelt.

4) Flere midler til grøn forskning og demonstrationsprogrammer.

5) Undersøgelse af muligheden for, at Danmark og Nordsølande kan lave fælles strategi for udnyttelse af havvindpotentiale.

6) Undersøgelse af mulighed for at Danmark senest i 2030 bygger energi-ø med minimum 10 GW tilkoblet.

7) Understøtte skovrejsning. 8) Klimatilpasning med bl.a. bedre koordination af kystsikring.  

Bekæmpelse af plastforurening og sikring af drikkevand: Højere afgifter på plastik, samt handlingsplan for at reducere plastikforbruget. Afgifter på skadelige stoffer som fx PVC, ftalater og PVC-folier. Indsats, der skal sikre bedre beskyttelse af drikkevand og nedbringe brugen af sprøjtegifte. Skal realiseres ved mere bynær skov og undersøgelse af mulighed for at forbyde sprøjtegift og gødning af beskyttede naturområder.

Biodiversitetspakke: Der skal laves en pakke, der skal indeholde klare målsætninger for, hvor meget af Danmarks areal, der skal disponeres til natur som naturzoner (inkl. urørt skov og naturnationalparker), samt konkrete initiativer, der skal sikre, at målsætningerne nås.

Grønne regnemodeller: Hensyn til klima og grøn omstilling skal integreres i Finansministeriets regnemodeller. Dialog med Danmarks Statistik om, hvordan arbejdet med grønt nationalregnskab og BNP kan styrkes.

Økologi og madspild: Mål om at fordoble det økologiske areal i Danmark. Derudover øget eksport og forbrug af økologi i 2030, samt tiltag, der skal nedbringe madspild.

Inddragelse af interessenter: Regeringen vil inddrage interessenter, når det gælder spørgsmål om fx cirkulær økonomi, affaldssortering, energieffektivitet, den offentlige sektors indkøb mm.

Børn i Danmark

Minimumsnormeringer: Indførsel af lovbundne minimumsnormeringer, der implementeres i perioden frem mod 2025, så de er fuldt indfasede i 2025. Det påbegyndes med kommuneaftalen for 2020. Med dette følger uddannelse af mere pædagogisk personale samt ansættelse af mere pædagogisk personale.

Kontanthjælpsloft: Nedsættelse af ydelseskommission, der skal give anbefalinger vedrørende erstatning af kontanthjælpsloftet. Der afsættes 250-300 millioner kroner årligt til et midlertidigt, kontant børnetilskud og målrettes børn fra 0-14 år i familier omfattet af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen. Ydelsen løber til et nyt system implementeres.

Den tidligere regerings ændringer af kontanthjælpsloftet sættes i bero indtil ydelseskommission har fremlagt anbefalinger. Annullering af den vedtagne reduktion af integrationsydelsen.    

Folkeskolen: Afskaffelse af tests i de mindste klasser og nytænkning af anvendelse af tests. Bedre muligheder for senere skolestart, afskaffelse af uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse samt styrke vejledningsindsatsen. Undersøgelse af muligheden for at sætte nationale test i bero indtil, de er blevet mere retvisende for elevernes færdigheder.

Uddannelse: Foreslag om at afskaffe omprioriteringsbidrag. Initiativ til en meritreform. Mål om at elevoptag afspejler befolkningssammensætningen. En ny regering vil derudover afsøge muligheden for at indføre socialt taxameter på det statslige tilskud til fri- og privatskoler, hvilket skal sikre, at flere skoler i Danmark tager et større samfundsansvar.

Uddannelser i hele landet: Plan med henblik på bedre geografisk spredning af ungdomsuddannelser og at sikre lukningstruede VUC’ere.

Forskning: De offentlige investeringer skal være mindst 1 procent af BNP.

Velfærd

Sundhed: En ny regering vil bevare regionerne. Forholdene for patienter, herunder fødende, skal forbedres. Derudover skal der uddannes mere sundhedsfagligt personale, samt sikres bedre arbejdsforhold for de ansatte. Der skal skabes større sammenhæng og bedre samarbejde mellem praktiserende læger, kommuner og regioner. En målrettes indsats skal sikre flere praktiserende læger i hele landet.

Der skal nedsættes et behandlingsråd, der skal afdække forskelsbehandling af patientgrupper i sundhedsvæsnet og skabe grundlag for politiske beslutninger om fremtidige investeringer i sundhedsvæsnet. Dette skal danne baggrund for initiativer, der skal skabe større lighed i sundhedsvæsnet. Der skal tages initiativer med henblik på at færre – særligt unge – skal begynde at ryge. Som led heri hæves tobaksafgifterne. Slutteligt skal der udarbejdes en status over kvalitetsfondsbyggerierne.

Psykiatri: En ny regering vil investere til forhandlinger med henblik på en 10-års plan for psykiatrien med forpligtende mål om at reducere antallet af genindlæggelser, nedbringe ventetiden og øge gennemsnitslevealderen for borgere med psykisk sygdom. Følgende skal prioriteres:

1) Forebyggelse af psykisk sårbarhed.

2) Større forebyggende indsats og flere tværgående behandlingstilbud.

3) Flere sengepladser i psykiatrien.

4) Udvidelse af eksisterende ordning for gratis psykologhjælp, så den omfatter 6-24-årige.

Handicap: Evaluering af den nuværende planlægning og organisering af handicapområdet med henblik på at styrke indsatsen. Initiativer, der skal gøre det lettere for unge med handicap eller funktionsnedsættelse at tage en uddannelse.

Socialpolitik: Regeringen vil fremsætte forslag, der:

1) Forbedrer indsatsen for- og nedbringer tallet af hjemløse.

2) Mindsker egenbetaling ved tandpleje – og helst gør det helt gratis – for de mest udsatte borgere.

3) Igangsætter et opgør med kviklån, som fanger mennesker i uoverskuelig gæld.

4) Giver udsatte stofmisbrugere et id-kort, der skal sikre dem hjælp.

5) Præciserer forbuddet omkring utryghedsskabende lejrer, så det tydeliggøres at hensigten er at bekæmpe permanente lejre og ikke hjemløse, der er tvunget til at overnatte udendørs.

6) Undersøger hvordan det kan sikres at der ikke udtages profit på private dagsinstitutioner og sociale opholds- og anbringelsessteder.

Ligestilling: På baggrund af Straffelovrådets anbefalinger tage initiativ til gennemførelse af en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse.

Økonomi

Fuldtid: Undersøgelse af muligheden for at gå fra deltid til fuldtid i den offentlige sektor, hvis man ønsker det. Nedbringelse af sygefravær samt ansættelse af flere medarbejdere i den offentlige sektor.

Beskæftigelse: Målrettet beskæftigelses- og opkvalificeringsindsats kan bidrage til at flere flygtninge og familiesammenførte kommer i arbejde. Flere unge uden for uddannelse og arbejde skal i gang med en af de to muligheder. Fleksibel tilbagetrækningsordning skal give ældre mulighed for at fortætte på deltid efter pensionsalderen.     

Udenlandsk arbejdskraft: Virksomheder og velfærdsinstitutioner med mangel på arbejdskraft på minimum faglært niveau skal hurtigt kunne tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Beskæftigelsesministeren får mulighed for at definere, hvilke stillingsbetegnelser, der kan rekrutteres på baggrund af objektive kriterier for manglen på arbejdskraft. Dette skal ske i samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

Åbning for flere engelsksprogede studerende fra resten af Europa på de områder, hvor virksomhederne mangler medarbejdere. Fastholdelse af de internationale studerende, der har taget deres uddannelse i Danmark.

Erhvervsliv: Regeringen vil indføre grøn erhvervspolitik, som fremmer udenlandske investeringer i Danmark og som understøtter Danmarks styrkepositioner.

Indsats mod social dumping: Afsættelse af flere midler til Arbejdstilsynet, samt forhøjede erstatningssummer ved arbejdsskader. Stærk myndighedsindsats, flere kontroller, og skærpelse af straffe i forbindelse med anvendelse af ulovlig arbejdskraft.

Kritisk gennemgang af tidligere reformer: Gennemgang af tidligere reformer, som fx førtidspensionsreformen, hvor borgere er kommet i klemme i systemet.

Boliger: Opgør med kapitalfondes opkøb af billige lejeboliger. Kommuner skal have mulighed for at stille betingede byggetilladelser, hvor op til en tredjedel af nye boliger skal være almene og opføres hurtigt. Derudover undersøgelse af borgere og virksomheders vilkår i forbindelse med realkreditlån i landdistrikterne.

Afslutningsvis vil en ny regering vurdere om mulighederne for at opnå dispensation fra kravet om at nedbringe andelen af familieboliger i de mest udsatte boligområder, i konkrete tilfælde, kan udvides udenfor de største byer. Behandlingen af dispensationsansøgninger for de mest udsatte boligområder skal evalueres, så der fremadrettet sikres størst muligt fleksibilitet for kommuner og boligorganisationer til at tilrette udviklingsplaner efter lokale forhold.

Kritisk infrastruktur: Kortlægning over hvor staten i dag ejer kritisk infrastruktur.

Udlændinge og integration

Asyl: Regeringen vil arbejde for "et mere humant" asylsystem, der holder sig indenfor gældende international ret.

Udviklingsbistand: Arbejde for et løft af verdens fattige områder. Heriblandt særligt fattige områder i Afrika.

Integration: Initiativer, der skal styrke integrationen er:

1) Årlig handlingsplan, der anviser, hvorledes integration kan styrkes og fremmes.

2) Mennesker mødes med klar forventning om at bidrage, så ingen overlades til passiv tilværelse på sociale ydelser.

3) At integrationsgrunduddannelsen videreføres og om muligt styrkes.

4) Udlændinge, også på midlertidigt ophold, bidrager til samfundet, mens de er her enten ved uddannelse eller beskæftigelse.

Udlændingelovgivning: Udenlandske studerende, der selv har betalt for deres uddannelse i Danmark, skal have bedre mulighed for at søge jobs, når de er færdige. Flygtninge, der har været i beskæftigelse i to år i Danmark, skal have mulighed for at blive mens de er i beskæftigelse i pågældende ansættelsesforhold eller tilsvarende.

Udrejsecenter: Nyt udrejsecenter for børnefamilier. Dette skal indrettes efter anbefalingerne fra Røde Kors og Ombudsmandens rapport vedrørende forholdende for børn på Sjælsmark.

Kvoteflygtninge: Kvoteflygtninge – med særligt fokus på børn og kvinder – kan genoptages i 2020. Allerede i 2019 vil en ny regering modtage en mindre gruppe af særligt behandlingskrævede kvoteflygtninge. Dersom asyltallene eller familiesammenføringerne stiger, kan udlændinge- og integrationsministeren stoppe for modtagelsen af kvoteflygtninge.

Udvisningsdømte: Arbejde for at kriminelle udlændinge udvises hurtigere end tilfældet er i dag.

Tillid og sammenhængskraft

Ledelse af den offentlige sektor: Drøftelse med faglige organisationer, offentlige arbejdsgivere og andre relevante parter om, hvordan der skabes større grad af tillid til medarbejdere og institutioner. Større stabilitet i planlægning gennem flerårige budgetter. Fremme af medarbejdernes ytringsfrihed.

Skat: Flere medarbejdere skal ansættes til skattekontrol for at modvirke snyd og mistillid til skattevæsnet.  

Den danske arbejdsmodel: Fokus på at forhandlinger skal præges af respekt og dialog, og at der bliver større opmærksomhed på langsigtet ledelse frem for kortsigtet styring.

Demokrati: Det danske demokrati skal styrkes ved:

1) Afvikling af bureaukratiske byrder for det frivillige foreningsliv og udbredelse af fritidspas til udsatte børn og unge.

2) Tiltag, som kan styrke tilliden til centraladministrationen, medierne, og de politiske beslutningsprocesser.

3) At styrke dansk public service.

4) Sikring af at igangsatte undersøgelser færdiggøres, for eksempel ved at indføre krav om at en regering ikke selv kan beslutte at nedlægge en kommission.   

Find hele aftalen her

,

Forrige artikel Katarina Ammitzbøll er ny K-ordfører for udviklingsbistand Katarina Ammitzbøll er ny K-ordfører for udviklingsbistand Næste artikel Mette Frederiksen bliver statsminister for en ren S-regering: Svære kampe venter Mette Frederiksen bliver statsminister for en ren S-regering: Svære kampe venter