Debat

Care: Fremtidens udviklingspolitik skal sætte klima øverst på dagsordenen

Tørke og hedebølger forringer landbrugsproduktionen, skaber fødevarekriser og øger efterspørgslen på vand, mens orkaner, skiftende regnvejrsmønstre og oversvømmelser er med til at ødelægge byer, boliger, infrastruktur og landbrugsjord. Alle disse begivenheder er medvirkende til, at folk tvinges væk fra deres levesteder, skriver Rasmus Stuhr Jakobsen.

Amina Ali, 23, er internt fordrevet i Somalia på grund af tørke. Marts, 2017.<br>
Amina Ali, 23, er internt fordrevet i Somalia på grund af tørke. Marts, 2017.
Foto: Zohra Bensemra/Reuters/Ritzau Scanpix
Rasmus Stuhr Jakobsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Klimakrisen mærkes især i fattige udviklingslande, der er dårligt rustet til mødet med tørker, storme og oversvømmelser, som ikke alene skaber usikkerhed, sult og fattigdom, men som også øger risikoen for konflikt og fordrivelse. 

Klimaforandringerne er allerede i dag en af hovedårsagerne til, at millioner af mennesker flygter. Sidste år blev et menneske fordrevet af klimarelaterede katastrofer 30 millioner gange, heraf mange i Afrika, Centralamerika og Asien.

Ved udgangen af året var der over en million klimaflygtninge internt i Afghanistan. Aktuelt er mere end en halv million mennesker ramt af voldsomme oversvømmelser i Sydsudan, mens ekstrem tørke i Somalia har drevet 100.000 på flugt.

Klimforandringer tvinger folk på flugt
I dag lever langt de fleste klimaflygtninge som internt fordrevne i deres hjemlande. Selvom det også ventes at være tilfældet i fremtiden, forventes klimaforandringerne at føre til mere grænseoverskridende fordrivelse. Faktisk har vi allerede fået en forsmag på, hvad der måske venter.

Tænk på, at Danmark i starten af 00’erne tog imod klimaflygtninge fra det tørkeramte Afghanistan, eller at mange traditionelle flygtninge kommer fra områder, hvor klimaforandringer har spillet en rolle i konflikterne. Eller tænk på, hvordan hungersnød i Afrikas Horn i 10’erne var med til at sende mennesker på flugt ud af landet, eller hvordan tørke var medvirkende til, at næsten 200.000 mennesker flygtede fra Kenya til Uganda i 2017. 

Debatserie: Hvordan skal udviklingspolitikken forholde sig til klimamigranter?

Klimaforandringer driver i stigende grad mennesker fra hus og hjem. Især i skrøbelige og fattige stater. 

Hvordan skal dansk udviklingspolitik håndtere det? Og er det i stigende grad nødvendigt at tænke klimaet ind i udviklingspolitikken? 

Kort sagt: Hvordan skal udviklingspolitikken forholde sig til klimamigranter?

Altinget Udvikling har inviteret en række aktører med tilknytning til emnet til at forholde sig til ovennævnte spørgsmål.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du meget velkommen til at skrive et indlæg og sende det til debatansvarlig Pernille Tørslev på [email protected] eller til Altingets debatredaktion på [email protected].

Klimapolitik er udviklingspolitik
Klimakrisen er den største udfordring, vi som verden står over for i disse år. Det ændrer vilkårene for stater og civilsamfundsaktørers arbejde, og derfor er det nærmest logik for burhøns, at klimaforandringer skal indgå som et parameter i alle fremtidige udviklingsindsatser. Det gælder lige fra måden, vi tænker humanitær nødhjælp og langsigtet udvikling på til vores tilgang til fredsopbygning og beskyttelsen af menneskeliv. 

Man kan stille det op på denne lidt firkantede måde: Fortidens udviklingspolitik blev bygget op omkring fattigdomsbekæmpelse og langsigtet udviklingshjælp i mere eller mindre stabile lande. Nutidens udviklingspolitik fokuserer på rettigheder, akut nødhjælp, skrøbelige kontekster og verdens fattigste.

Fremtidens udviklingspolitik bør bygge oven på disse traditioner og erfaringer, men samtidig sætte klima øverst på dagsordenen. Heldigvis ser vi positive tegn i Danmarks nye udviklingspolitiske strategi ”Fælles om Verden”, hvor klima ikke er til at komme uden om. 

Fordrivelse kan forebygges
At klima står centralt i strategien, giver på alle måder mening. Tørke og hedebølger forringer landbrugsproduktionen, skaber fødevarekriser og øger efterspørgslen på vand, mens orkaner, skiftende regnvejrsmønstre og oversvømmelser er med til at ødelægge byer, boliger, infrastruktur og landbrugsjord.

Som om det ikke var slemt nok, er alle disse begivenheder også medvirkende til, at folk tvinges væk fra deres levesteder. Det betyder, at hvis man vil skabe udvikling – hvis man vil gøre det muligt for mennesker at leve, bo og arbejde i fattige lande på trods af klimaforandringer – skal klimatilpasning, naturbaserede løsninger og opbygning af resiliens spille en fremtrædende rolle i indsatsen. 

Når bygninger skal bygges eller genopføres, når nye forsynings- og infrastrukturprojekter skal planlægges, eller når landmænd skal træffe beslutninger om fremtidens afgrøder, er det alfa omega, at klimahensyn vejer tungt, så projekterne er rustet til det uundgåelige møde med orkaner, tørker og oversvømmelser.

Fremtidens udviklingsindsats skal forebygge problemer, som skaber kaos, fattigdom, usikkerhed og fordrivelse i udviklingslandene. Her er klima et uomgængeligt tema. 

Rasmus Stuhr Jakobsen
Direktør i Care Danmark 

Her er der grund til at rose, at regeringen og Folketinget har besluttet at øge den andel af klimabistanden, der går til klimatilpasning. Omvendt er der grund til at kritisere, at en stadig større andel af Danmarks klimabistand finansieres af midler, der tages fra den almindelige udviklingsramme på 0,7 procent af BNI. Dels betyder det, at der bliver færre penge til at bekæmpe fattigdom, bygge skoler, fremme pigers rettigheder et cetera. Dels betyder den førte politik, at Danmark svigter de løfter, vi har givet til verdens fattigste.

Bedre beskyttelse og flere rettigheder
Der er også brug for at styrke hjælpen til mennesker, der flygter på grund af klimaforandringer. Det kan gøres, uden at man er nødt til at ændre på konventionerne, hvilket potentielt vil være at åbne Pandoras æske i en tid, hvor mange lande gør, hvad de kan for at lukke grænserne.

For eksempel kan ethvert land selv beslutte, at de vil tage imod et antal klimaflygtninge om året, som i dag ikke kan søge asyl gennem FN-systemet. Det kan ske ved at give humanitære opholdstilladelser, sådan som Danmark gjorde i en periode i 00’erne eller alternativt ved at åbne et nyt FN-spor baseret på en fælles fordelingsnøgle inspireret af FN’s kvoteflygtningeordning.

Fremtidens udviklingsindsats skal forebygge problemer, som skaber kaos, fattigdom, usikkerhed og fordrivelse i udviklingslandene. Her er klima et uomgængeligt tema. Hvis folk har mad og vand og mulighed for at arbejde, vil de typisk gerne blive, hvor de er.

At det samtidig vil bidrage til en bedre og mere socialt retfærdig verden, hvor færre mennesker vil være tvunget til at flygte fra deres normale levesteder på grund af klimakrisen, er selvfølgelig en ekstra gevinst, som vi gerne tager med.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00