Debat

CARE: Bistand må aldrig blive skjult erhvervsstøtte

DEBAT: Virksomheder og investorer skal tænke de nye verdensmål helt ind i kernen af deres forretning, skriver Morten Fauerby Thomsen fra CARE.

CARE Danmark er meget optaget af, at målet om udvikling er helt centralt i de partnerskaber, som organisationen går med i. 
CARE Danmark er meget optaget af, at målet om udvikling er helt centralt i de partnerskaber, som organisationen går med i. 
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Fauerby Thomsen
Programkoordinator for partnerskaber i CARE Danmark

Ekstrem fattigdom skal være helt udryddet i 2030. Det er ambitiøst, men det er ikke desto mindre et af de helt centrale verdensmål. Og det er muligt. Det kræver, at vi alle arbejder sammen om at nå i mål. Både stater, organisationer, privatpersoner og ikke mindst erhvervslivet.

Virksomheder har et stort ansvar for klodens fremtid. Og de kan og skal spille en vigtig rolle i kampen mod sult og fattigdom. Den rolle har mange virksomheder heldigvis allerede påtaget sig, og gennem partnerskaber med virksomheder som Arla, Chr. Hansen og Coop arbejder CARE Danmark for at sikre, at erhvervslivets aktiviteter rundt om i verden gør en positiv forskel for verdens fattige.

Undgå skjult erhvervsstøtte
Netop partnerskaber er en central del af Danmarks nye udviklingspolitiske strategi. Men udviklingskronerne må aldrig gå hen og blive skjult erhvervsstøtte. Derfor er vi i CARE Danmark meget opmærksomme på, at målet om at skabe udvikling er helt centralt i de partnerskaber, vi går med i. Det samme er vores partnere i erhvervslivet.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Vi skal også sammen med vores partnere i erhvervslivet og politikerne være realistiske. For partnerskaber er ikke den nye mirakelkur mod sult og fattigdom. Det er et af de værktøjer, vi har til rådighed, men der findes stadig lande og forretningsområder, der er så ustabile og underudviklede, at de færreste virksomheder vil være interesseret i at investere. Her er der fortsat hårdt brug for det langsigtede udviklingsarbejde.

Innovation og vagthund
Virksomheder skal ikke til at lave udviklingsarbejde. Men de kan skabe økonomisk udvikling, som inddrager de fattigste og være med til at løse teknologiske udfordringer, som forhindrer fremgang og indfrielsen af de nye verdensmål. Det kræver, at virksomheder og investorer tænker de nye verdensmål helt ind i kernen af deres forretning.

Der findes stadig lande og forretningsområder, der er så ustabile og underudviklede, at de færreste virksomheder vil være interesseret i at investere. Her er der fortsat hårdt brug for det langsigtede udviklingsarbejde.

Morten Fauerby Thomsen
Programkoordinator for partnerskaber i CARE Danmark

Her har CARE Danmark som ngo også et ansvar. Dels et ansvar for at turde tænke nyt og innovativt sammen med virksomhederne. Dels et ansvar for fortsat at råbe op og holde virksomhederne ansvarlige i forhold til menneskerettigheder og principper om ansvarlig handel.

Fælles sigte
Partnerskaber handler om at få forskellige og komplementære kompetencer i spil. Udfordringen er, at vi ikke blot kan gøre, som vi plejer. Vores erfaring viser, at partnerskaber er ressourcekrævende og udfordrer alle parter til at tænke i nye baner. Derfor er det også vigtigt, at man har et fælles sigte med partnerskabet og giver både plads og tid til at finde de rigtige løsninger.

Helt sikkert er det, at partnerskaber har potentiale til at adressere globale udfordringer på nye og innovative måder. Dét er afgørende, hvis vi sammen skal kunne udrydde ekstrem fattigdom inden 2030.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00