Bliv abonnent
Annonce
Kronik

DIIS-forskere: Kina kan hjælpe Danmark med at stå stærkere i den globale grønne omstilling

Kina og Danmark kan kombinere deres ekspertise til gavn for både klimaet og danske virksomheder, skriver Anne Marx Lorenzen og Yang Jiang.
Kina og Danmark kan kombinere deres ekspertise til gavn for både klimaet og danske virksomheder, skriver Anne Marx Lorenzen og Yang Jiang.Foto: Long Wei/AP/Ritzau Scanpix
31. marts 2025 kl. 05.00

A

Hhv. ph.d.-studerende og seniorforsker, DIIS

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Med Trumps tilbagetrækning fra Parisaftalen er EU og Kina fortsat to af de vigtigste aktører i den globale kamp mod klimaforandringer.

Kina har altid signaleret sin vilje til at styrke samarbejdet med Europa, særligt siden USA har intensiveret sin inddæmning af Kina gennem handels- og teknologikrige. Europa, der i en periode har fokuseret på Kina som en systemisk rival, har nu ændret sin holdning for at søge et mere pragmatisk samarbejde. 

På det årlige World Economic Forum i Davos i januar signalerede EU sin intention om at vende blikket mod øst – særligt mod Indien og Kina. Her proklamerede formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, at EU skal søge nye muligheder, hvor end de opstår, og at man nu må se udover "blocks and taboos".

Læs også

Europa og Kina deler en fælles grøn dagsorden i deres samarbejde med udviklingslande, og Kina spiller en afgørende rolle i Europas grønne omstilling.

Med sin førerposition inden for sol- og vindkraft samt litiumbatterier tilbyder Kina konkurrencedygtige løsninger på pris, kvalitet og finansiering, hvilket udfordrer europæiske virksomheder som danske vindmølleproducenter. Derudover kontrollerer Kina en stor del af den globale produktion (cirka 60 procent) og forarbejdning (cirka 90 procent) af sjældne jordarter, som er essentielle for grøn teknologi.

Europa har brug for Kina

Selvom Europa arbejder på at diversificere sin forsyning, vil der gå i hvert fald et årti, før vi ikke længere kan kalde os afhængige af Kina. Skal Europa sikre sig en stærk position i den grønne økonomi, kræver det derfor et samarbejde.

Samtidig har mange udviklingslande et stort behov for energi, jobs, finansiering og teknologi i deres dobbelte bestræbelse på økonomisk udvikling og grøn omstilling.

Danmark har en unik mulighed for at styrke sin rolle i den globale grønne omstilling gennem et mere strategisk samarbejde med Kina.

Anne Marx Lorenzen og Yang Jiang
Hhv. ph.d.-studerende og seniorforsker, DIIS

Nu, hvor Kina er blevet mere bevidst om sit omdømme i forhold til de miljømæssige og sociale konsekvenser af dets oversøiske infrastruktur- og industriprojekter, kan Danmarks erfaring med miljøbeskyttelse, lokalsamfundsinvolvering og fattigdomsbekæmpelse bidrage til, at økonomiske projekter bliver mere inkluderende og bæredygtige.

Kinas erfaring med at indgå ligeværdige partnerskaber med udviklingslande med fokus på gensidige fordele og langsigtede økonomiske forandringer kan også bidrage til Danmarks transformation af sin udviklingssamarbejdspolitik, som tilpasser sig udviklingslandenes behov og globale geopolitiske forandringer.

Særligt inden for energiudvikling og -planlægning er der stort potentiale for et dansk-kinesisk samarbejde.

Hvor Kina med finansiering af store energiproduktionsprojekter, såsom The Great Ethiopian Renaissance Dam og the East African Crude Oil Pipeline i Uganda, har markeret sig som en omfattende partner på det afrikanske kontinent, kan den danske erfaring med integrerede og effektive energisystemer og holistisk energiplanlægning danne rammen om et både bæredygtigt og langsigtet energisystem.

Det er erfaringer, som vi allerede har gjort os med vores bilaterale energisamarbejder med afrikanske lande som Sydafrika, Kenya, Marokko, Egypten og Etiopien –og ikke mindst med Kina selv. 

Momentum for grøn energi

I Afrika har Kinas fokus primært været på finansiering og udbygning af fossile brændsler stærkt efterfulgt af vandkraft og i langt mindre grad på udbygningen af sol, geotermisk energi, eller vind.

Med den kinesiske præsident Xi's løfte fra november 2021 om fremadrettet at fokusere på "små og smukke projekter" og en afsked med de store fossile projekter er der et momentum for at skabe grønnere energisystemer, der integrerer flere former for energikilder.

Serie med DIIS

I en ny debatserie giver forskere fra DIIS deres bud på, hvad den kommende udviklingspolitiske strategi bør forholde sig til.

Det vil både gøre energisystemerne mere robuste mod eksterne chok, såsom en ny pandemi, eller en eskalering af konflikten i Europa og ikke mindst understøtte en reduktion af de CO2-udledninger, der unægteligt vil stige, når der skal leveres energi til et kontinent, hvor 43 procent af befolkningen stadig ikke har adgang til elektricitet.

Dette er ikke blevet mindre relevant i lyset af den seneste udmelding fra den amerikanske energiminister om, at fossile brændsler er fremtiden for Afrika.

Og vi behøver blot skele til vores kolleger i Frankrig, Belgien og Nederlandene for at blive inspireret til, hvordan et sådant samarbejde kan se ud.

Frankrig og Kina har eksempelvis indgået et såkaldt 'tredje-marked samarbejde', hvor de to lande understøtter et samarbejde mellem franske og kinesiske virksomheder i et tredjeland. Det inkluderer en liste af konkrete projekter i Afrika, Sydøstasien og Østeuropa inden for energi, miljø og infrastruktur samt en investeringsfond, der bliver drevet i et samarbejde mellem den kinesiske China Investment Corporation (CIC) og den franske investeringsbank BPI.

Denne form for samarbejde ligger også i tråd med regeringens Afrika-strategi fra sidste år, der netop har øget dansk virksomhedsaktivitet i Afrika som et mål.

Kina er klar på samarbejde

En anden mulighed for øget udviklingssamarbejde er gennem multilaterale organisationer, som Kina i højere grad bejler til.

I 2014 finansierede Danmark og Kina projekter implementeret af UNDP i både Ghana og Zambia, der fokuserede på teknologioverførsel for vedvarende energi fra Kina til de to afrikanske lande.

I en verden præget af geopolitisk usikkerhed er pragmatisk samarbejde vejen frem.

Anne Marx Lorenzen og Yang Jiang
Hhv. ph.d.-studerende og seniorforsker, DIIS

Selvom Danmark dengang var den primære donor, har Kina blot fået yderligere blod på tanden til at indgå den slags samarbejder.

En prioritering af det multilaterale samarbejde i en tid, hvor det har trange kår, kan derudover også sende et signal om stabilitet til vores globale sydpartnere.

Danmark har en unik mulighed for at styrke sin rolle i den globale grønne omstilling gennem et mere strategisk samarbejde med Kina.

Kinas teknologiske kapacitet og finansielle muskler kombineret med dansk ekspertise i bæredygtig energiplanlægning kan skabe løsninger, der både gavner klimaet og danske virksomheder.

I en verden præget af geopolitisk usikkerhed er pragmatisk samarbejde vejen frem – ikke mindst for Danmark, der kan spille en vigtig rolle som brobygger i den grønne omstilling.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026