Iwgia: Danmark må bruge erfaring fra Grønland til at forsvare oprindelige folks rettigheder globalt

Vi står i en kritisk situation, hvor både menneskerettigheder og demokratier er truet.
Dette har alvorlige konsekvenser for den verden, vi lever i, og rammer de mest sårbare mennesker først og hårdest.
Det er i denne kontekst, vi skal læse Danmarks nye udviklingspolitiske strategi.
I Iwgia’s øjne er det både betimeligt og stærkt, at den nye strategi har et tydeligt fokus på menneskerettigheder, og at den anerkender menneskerettighedsforkæmpere, oprindelige folk og civilsamfundsaktører, der forsvarer menneskerettigheder og demokrati – ofte med livet som indsats.
Vi vil fra Iwgia’s side have blikket rettet mod konkretiseringen af strategien: De handlinger, som skal transformere de gode tanker til resultater.
Det er vores klare forventning, at Danmark bruger sin position aktivt til at styrke arbejdet med menneskerettigheder på globalt plan og udbreder menneskerettighedstilgangen til alle dele af udviklingssamarbejdet.
Vi ser en spændende mulighed for at lykkes med ambitionen ved at samarbejde med Kalaallit Nunaat (Grønland, red.), når oprindelige folks rettigheder skal forsvares internationalt.
Strategien understreger, at vi i Rigsfællesskabet kan bringe en vigtig stemme i det internationale arbejde for oprindelige folks rettigheder, og netop erfaringerne fra Rigsfællesskabet er vigtige i denne sammenhæng.
Vi har selv haft – og har stadig – udfordringer i forhold til rettigheder, deltagelse og repræsentation af inuit.
Næste punkt handler om strategiens fokus på at fremme danske erhvervsinteresser. Dette rummer betydelige risici, og vi er bekymrede for, hvad det vil betyde i praksis
Kathrin Wessendorf
Direktør, Iwgia
Disse erfaringer bør bruges som læring i dialogen med andre lande. Ligeværdige partnerskaber og et styrket mandat til oprindelige folk i beslutningsprocesser er nødvendige på lokalt, nationalt, regionalt og internationalt niveau.
Menneskerettighedssystemet, investeringer og alt det grønne
Og hvad skal der så tages fat i?
Med den nye strategi forpligter Danmark sig til at værne om og styrke det multilaterale samarbejde, hvilket Iwgia hilser velkommen.
Det er en forudsætning for, at der kan rejses sager, adresseres krænkelser og søges retfærdighed, når rettigheder krænkes.
Oprindelige folk tæller omkring 476 millioner mennesker og er blandt de mest marginaliserede i verden.
Som strategien anerkender, oplever oprindelige folk i stigende grad systematiske krænkelser af deres rettigheder.
Rettighedsdagsordenen er således helt central for oprindelige folk overalt i verden, så de kan nyde godt af de kollektive rettigheder, de har krav på via FN’s Erklæring for Oprindelige Folks Rettigheder (UNDRIP).
Vi forventer, at der er et klart fokus på oprindelige folks ligeværdige deltagelse og medbestemmelse i alle relevante fora, også når der bliver diskuteret ressourceforvaltning og sikkerhedspolitik.
Ansvar følger private investeringer
Næste punkt handler om strategiens fokus på at fremme danske erhvervsinteresser, herunder åbning af nye markeder og investeringsmuligheder i udviklingslande.
Dette rummer betydelige risici, og vi er bekymrede for, hvad det vil betyde i praksis. Vi noterer os derfor, at strategien anerkender Danmarks ansvar for at sikre at råstofudvinding sker ansvarligt herunder med respekt for menneskerettighederne.
Når det direkte nævnes, at især Afrika indeholder et enormt potentiale inden for grøn energi og råstoffer, og at Danmark vil åbne nye markeder og investeringsmuligheder for virksomheder, er det essentielt netop at sikre, at indsatser udføres ansvarligt og i fuld overensstemmelse med menneskerettighederne, herunder FN’s erklæring for oprindelige folks rettigheder (UNDRIP).
Har den nye udviklingsstrategi det, der er brug for?
Under titlen 'Verden i opbrud' lancerede udenrigsministeren i juni en ny udviklingspolitisk strategi på et dystert bagtæppe. Hermed satte han to streger under, at udviklingspolitik nu også er sikkerhedspolitik.
Udviklingsbistanden er blevet et geopolitisk redskab, som Danmark også skal bruge til at tjene sine egne interesser.
Det sætter Altinget fokus på i en ny temadebat, hvor vi inviterer centrale aktører til at give deres bud på, hvorvidt den nye udviklingspolitiske strategi lægger det rette fokus.
Læs oplægget til debatten her.
Bedste forvaltere af naturen
Til sidst vil vi fremhæve klima- og biodiversitetsindsatserne i strategien, som også skal være rettighedsbaserede.
Vi står midt i en accelererende klima- og biodiversitetskrise, der kræver akut handling. Oprindelige folk er blandt de første, der mærker konsekvenserne når klimaforandringer rammer, biodiversitet forsvinder, og økosystemer kollapser.
Samtidig udsættes de for alvorlige krænkelser, når de fratages retten til deres land, territorier og ressourcer, når kritiske råstoffer udvindes i den grønne omstillings navn, og når klimaprojekter sælger karbonkreditter eller beskyttede naturområder etableres på oprindelige folks territorier uden deres samtykke.
Det er positivt, at strategien nævner skovindsatser med skovbevarelse og genopretning som afgørende, samt at den vægter klimatilpasning.
Oprindelige folk er de bedste forvaltere og beskyttere af deres territorier, der omfatter nogle af de mest biodiverse områder på Jorden, herunder mange af verdens tropiske skove.
Dermed er det en styrke, når strategien markerer, at oprindelige folk ikke bare skal beskyttes og inddrages, men at overholdelsen af deres rettigheder er afgørende for en bæredygtig indsats.
Vi følger de beslutninger, som Danmark er med til at lægge stemme til, for at sikre at dette også bliver gennemført i praksis.
Artiklen var skrevet af


















