Globalt Fokus: Her er tre ting, vi holder øje med til FN's generalforsamling

Størrelsen på FN’s krise vil blive vendt og drejet i New York de kommende dage både i mediedækningen og af verdensledere fra forsamlingens talerstolen – såfremt amerikanerne godkender deres visum.

I år, som samtidigt markerer de Forenede Nationers 80-års jubilæum, er hovedfokus på det reforminitiativ ’UN80,’ som generalsekretæren António Guterres præsenterer i løbet af ugen.

Et initiativ, der kan ses som en direkte reaktion på den amerikanske administrations angreb på FN og dens nedlukning af landets udviklingsagentur USAID.

UN80 lægger op til store ændringer af systemet under tre spor: effektivisering, gennemgang af medlemslandenes mandatgivning og strukturelle ændringer i FN’s programmer.

I tillæg til reformen står FN over for enorme budgetudfordringer med 15 procents nedskæringer for 2026, hvilket svarer til mere end 500 millioner dollars.  

Samtidig er behovet for FN evigt aktuelt – også i disse tider. Midt i de store geopolitiske kampe er der en enorm bevågenhed på det internationale systems fremtid og på de regler og rammer, Danmark og resten af verdens lande navigerer i.

FN’s fremtid afhænger af, om vi tør tale om magtfordeling, repræsentation og ansvar.

Mette Müller Kristensen
Direktør for Globalt Fokus

Lad os bruge den bevågenhed på at sikre et retfærdigt system.  

Derfor holder Globalt Fokus ved dette års generalforsamling øje med tre ting: 

1. Forandring skal ske med rod i FN’s ånd

FN er en supertanker, der skal styres i den rigtig retning. En reform er nødvendig, rettidig og afgørende, men det må og skal ske med rod i FN-charteret, i folkeretten og i menneskerettighederne.

Lige nu går under én procent af FN’s budget til menneskerettigheder, selvom det er en grundpille i organisationen. 

Vi holder derfor skarpt øje med, hvilken rolle menneskerettighederne – og ikke mindst dem, der kæmper for dem – spiller i løbet af ugen, og hvor de står i reforminitiativet UN80.  

2. Finansiering skal både være tilstrækkeligt og retfærdig

USAID’s nedlukning og en enorm underfinansiering af 2030-dagsordenen, og ikke mindst midler til de globale klimaindsatser, truer implementeringen af globale forpligtelser. Der skal både tænkes nyt og stås fast på at sikre de nødvendige midler. 

Vi forsøger at spotte, hvordan Danmark og EU placerer sig som en forhåbentlig konstruktiv og ambitiøs aktør, der blandt andet skubber på for resultater i forhandlingerne om en ny FN-skattekonvention og et inkluderende, retfærdigt, gennemsigtigt og effektivt internationalt skattesystem og for en opfølgning på FN’s konference for udviklingsfinansiering, som fandt sted i Sevilla i sommer med skuffende resultat.  

3. Fundamentet skal sikres gennem reel adgang og indflydelse af “We the peoples”

Nogle af nøgleaktørerne i at bidrage til globale løsninger, skabe forbindelser og omsætte internationale aftaler til lokal handling har trænge kår.

Det er civilsamfundet og rettighedsforkæmpere, der er under pres, for kun 3,6 procent af verdens befolkning lever i åbne samfund.

Vi ser frem til at dykke ned i, hvor den globale civilsamfundsbevægelse står i forhold til det nye FN-reforminitiativ – og ikke mindst, hvordan vi sammen modarbejder forsøgene på at holde civilsamfundet udenfor, og til tider helt nede, fra en håndfuld medlemslande.  

Brug for at opdatere verdensordenen

På tværs af disse tre punkter gælder det, at FN’s fremtid afhænger af, om vi tør tale om magtfordeling, repræsentation og ansvar.

Helt konkret holder vi derfor øje med talerstolen, hvad Danmark har med på EU's vegne af klimaambitioner- og ansvar, nu hvor ikke formåede at nå til enighed om en national klimaplan (NDC) inden deadline, om hvordan forsvaret for folkeretten fremgår fra talerne, og om valget af en ny generalsekretær (António Guterres’ mandat udløber i 2026), særligt hvis der bliver talt om en kvinde på posten.

Det bliver pejlemærker for, hvor det internationale ansvar og ambitioner ligger.  

Der er ingen tvivl om, at der er brug for internationalt ansvar. For i krisen ligger også et mulighedsrum.

FN’s 80-års jubilæum og UN80-initiativet, EU’s nu større humanitære rolle og civilsamfundets vedholdende engagement peger på, at det internationale samarbejde stadig har en fremtid – hvis vi vælger at investere i det. 

For USAID’s nedlukning er meget mere end blot en administrativ beslutning, det er et symptom på en bredere tendens, hvor globale forpligtelser undermineres, og hvor verdens mest sårbare betaler prisen.  

Det er der absolut ingen, der er tjent med.

Når tætte allierede trækker sig, ligger der stadig en opgave for den del af verdenssamfundet, der har tiltro og er afhængig af den regelbaserede verdensorden. For både Danmark og EU er det afgørende at sikre systemets levedygtighed, men det kræver en opdateret version.