Debat

DUF: Glem ikke den demokratiske nødhjælp

DEBAT: Indsatsen i Europas nærområder skal omfatte mere end hjælp til basal overlevelse, hvis vi skal skabe alternativer til flygtningestrømme og radikalisering, skriver Kasper Sand Kjær, formand for DUF.

Indsatsen i Europas nærområder skal omfatte mere end hjælp til basal overlevelse, hvis vi skal skabe alternativer til flygtningestrømme og radikalisering, skriver Kasper Sand Kjær, formand for DUF.
Indsatsen i Europas nærområder skal omfatte mere end hjælp til basal overlevelse, hvis vi skal skabe alternativer til flygtningestrømme og radikalisering, skriver Kasper Sand Kjær, formand for DUF.
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kasper Sand Kjær
Formand, DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd

Det Arabiske Initiativ er for alvor ramt med de seneste besparelser. Realiteterne er klare: Danmark står i en ekstraordinær situation som konsekvens af historisk store flygtninge- og migrationsstrømme, og regeringen må foretage skarpe prioriteringer for at få statens husholdningsbudget til at gå op.

I denne vanskelige situation har regeringen fremsat et tydeligt mål om at yde en særlig indsats i nærområderne og bekæmpe de grundlæggende årsager til migration. Den humanitære nødhjælp er af indlysende grunde prioriteret højt. Det er godt. Men glemmer politikerne behovet for den demokratiske nødhjælp?

Demokratisk bistand
Fra 2016 er DUF blevet pålagt at skære 23 procent af midlerne under Det Arabiske Initiativ, som går til støtte af demokratisk sindede unge i Mellemøsten og Nordafrika. Midler, som bidrager til at opbygge samfund, hvor unge ser fremtidsmuligheder og positive alternativer til ekstremistiske fællesskaber og drømmen om migration mod Europas fred og stabilitet. Beskæringerne er problematiske, for der er brug for denne demokratiske bistand i regionen, hvor stærke kræfter trækker i den modsatte retning.

Fakta
Fra 24. november og en måned frem sætter Udviklingsdebatten fokus på Det Arabiske Initiativ.

Følg debatten her

Udviklingsdebatten på Altinget: udvikling har til formål at fokusere og styrke den udviklingspolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget: udvikling eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for udviklingsområdet.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til [email protected]

En central del af vores medlemsorganisationers DNA er forståelsen for, at demokrati aldrig skal tages for givet, og at forpligtende fællesskaber i foreningslivet fungerer som ramme for at demokratisere ungdommen. Unge skal vindes for demokratiet for hver generation, og denne kamp kæmpes mod fællesskaber med en fundamental anden ideologi, som nu og historisk formår at tiltrække mange unge, der søger efter fællesskaber og tilhørsforhold. Frivillige fra danske børne- og ungdomsorganisationer yder en kæmpe indsats sammen med ligesindede partnere for at udvikle demokratiske foreninger og platforme i den arabiske verden, der kan bringe nye generationer frem til at skabe demokrati og fred. Et foreningsliv, som fungerer som rugekasse for aktive og ansvarsfulde samfundsborgere.

Dette arbejde er båret af frivillige ildsjæle, der bringer demokratiet ud i verden og bringer en forståelse for verden hjem til Danmark. Det er unge landmænd, ungdomspolitikere, universitetsstuderende og spejdere, som i samarbejde med unge i Mellemøsten udvikler demokratiske fællesskaber og skaber muligheder for, at arabiske unge kan leve et liv i deres hjemlande, som ikke kun handler om at overleve.

Jeg håber, at regeringen tør sætte store visioner på vegne af ungdommen, når rammerne for Danmarks fremtidige internationale engagement skal lægges.

Kasper Sand Kjær
Formand, DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd

På baggrund af nedskæringerne til dette vigtige demokratiarbejde spørger jeg de danske udviklingsordførere: Bør vi ikke have både humanitær og demokratisk nødhjælp som prioritetsområde?

Unge som fokusområde for dansk udviklingspolitik
Regeringen har lagt op til, at 2016 bliver et år, hvor vi i Danmark fremlægger visioner og fastsætter strategien for fremtidens udviklings-, demokrati- og reformarbejde.

Jeg håber, at regeringen tør sætte store visioner på vegne af ungdommen, når rammerne for Danmarks fremtidige internationale engagement skal lægges. For støtten til demokratisk sindede unge er nøglen til bæredygtig udvikling og den eneste troværdige vej til at skabe fremtidsudsigter for unge lokalt. En pointe, som evalueringen af Det Arabiske Initiativ styrkede i anbefalingen om et fortsat og selvstændigt ungefokus i den fremtidige indsats.

Foreningerne under DUF repræsenterer Danmarks største gruppering af unge frivillige, der engagerer sig i demokrati- og udviklingsarbejde i den arabiske verden, og vi er klar til at gå konstruktivt ind i arbejdet med at definere fremtiden for unge frivilliges internationale engagement i Europas nærområder.

I det store husholdningsbudget, som Danmarks finanslov er, udgør besparelserne på frivillige børne- og ungdomsorganisationers projekter en dråbe i havet. Men det er farlige penge at spare. For der er brug for at støtte unge i Mellemøsten, Afrika og Europas naboer mod øst, der kæmper for basale demokratiske rettigheder. Der er brug for demokratisk nødhjælp i nærområderne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kasper Sand Kjær

Selvstændig rådgiver, fhv. MF (S), formand, Dansk Institut for Partier og Demokrati (DIPD)
bachelor i uddannelsesvidenskab (DPU, Aarhus Uni.)

0:000:00