DUF: Lad ungdommen eje den nye udviklingspolitiske strategi

Af Chris Borup Preuss
Formand, DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd

Unge verden over er lige nu i risikozonen for at blive de langsigtede tabere af covid-19-pandemien.

Verdens hidtil største ungdomsgeneration oplever, at deres uddannelser bliver afbrudt, at den i forvejen høje ungdomsarbejdsløshed stiger yderligere, og at deres rettigheder og muligheder indskrænkes.

Coronakrisen har medført, at de mange foreningsfællesskaber verden over, som er afgørende for et godt ungdomsliv og unges muligheder for at udvikle sig og kræve deres rettigheder, er i fare.

Så selvom unge ikke er den gruppe, der har mest at frygte på kort sigt, er der behov for indsatser, der giver den største ungdomsgeneration nogensinde mulighed for at engagere sig, få indflydelse, tage ansvar og skabe forandringer.

Det ved vi, at de er gode til – og derfor bør unge være i fokus i den nye udviklingspolitik.

Selvom unge ikke er den gruppe, der har mest at frygte på kort sigt, er der behov for indsatser, der giver den største ungdomsgeneration nogensinde mulighed for at engagere sig, få indflydelse, tage ansvar og skabe forandringer.

Chris Borup Preuss
Formand, DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd

Danmark er et foregangsland
Med 'Verden 2030' gjorde et bredt politisk flertal i Folketinget unge til en stærk udviklingspolitisk prioritet. Strategien understreger blandt andet, at "det handler om udvikling af og med de unge, ikke bare for unge".

Sammen med ungepakken fra 2016 har det på globalt plan gjort Danmark til bannerfører på ungedagsordenen, som også i stadig stigende grad har momentum i det samlede verdenssamfund.

Danmark går foran og viser på bedste vis, hvordan ungeinddragelse kan ske i praksis. Det gør vi blandt andet, når vi sender ungdomsdelegater ud i verden.

De giver unge en stemme i globale fora som for eksempel FN, og de tager globale dagsordener med hjem til Danmark, gør dem forståelige for andre danske unge og skaber dialog om unges rolle i udviklingssamarbejdet.

Også DUF's internationale pulje er et globalt foregangseksempel for meningsfuld ungeinddragelse. Puljen muliggør, at en mangfoldig gruppe af unge fra det danske foreningsliv – alt fra spejdere til ungdomspolitikere, rollespillere, studerende og unge med handicap – i partnerskaber med unge i udviklingslandene får mulighed for at hjælpe med at skabe positive forandringer i lokalsamfund over hele verden.

Det ser vi for eksempel, når Venstres Ungdom i samarbejde med unge zambiere arbejder for at styrke kvinders rettigheder.

Eller når KFUM og KFUK arbejder for at styrke unge fængselsindsattes muligheder og rettigheder med deres søsterorganisation i Cameroun.

Demokratiske migranter
Der er ingen tvivl om, at Danmark har gjort unge til en vigtig del af løsningen for en mere bæredygtig fremtid, og det bør vi fortsætte med at gøre.

Her er det afgørende at huske, at ungedagsordenen handler om mere og andet end bare job. Det handler i høj grad også om at støtte unges demokratiske fællesskaber, som er afgørende for deres fremtid og verdens demokratiske udvikling.

Rapporten 'Scaling Fences' fra UNDP fra 2019 dokumenterer for eksempel, at unge afrikanere ikke udelukkende migrerer til Europa af økonomiske årsager.

Flere tager den lange og usikre rejse til Europa, fordi de føler sig marginaliserede og mangler muligheder for indflydelse og dermed en fremtid i deres land.

Og vigtigheden af at støtte unges muligheder i andre lande er ikke blevet mindre efter fremkomsten af covid-19. Krisen er nemlig flere steder blevet udnyttet til at indskrænke civilsamfundets råderum i en række lande – og derved stiger vigtigheden af unges demokratiske fællesskaber på tværs af landegrænser også.